USA: SIGTET ARBEJDEDE FOR RUSSISK DOMINANS I UKRAINE OG LAVEDE LOBBY-ARBEJDE MED HILLARYS STAB

(Foto: Paul Manafort t.v., Hillary Clinton t.h.)
Del artiklen her:

En af de to sigtede i Rusland-sagen, Paul Manafort, var lobbyist for pro-russisk organisation i Ukraine og samarbejdede med Hillary Clintons stab.

Mandag rejste FBI sigtelser imod to personer i sagen om russisk samarbejde med højtstående politikere. Mens det ikke har været muligt at dokumentere samarbejde mellem Donald Trump og russerne, dukker der stadigt mere materiale op, som belaster Obama-regeringen, herunder Hillary Clinton.

De to sigtede i sagen er lobbyisterne Rick Gates og Paul Manafort. Manafort har i en kort periode også arbejdet for Donald Trump under valgkampen i 2016, men sigtelserne mod ham vedrører ikke denne periode. Sigtelserne handler derimod ifølge flere medier om Paul Manaforts arbejde som lobbyist for organisation European Centre for a Modern Ukraine, der repræsenterede pro-russiske kræfter i Ukraine, herunder den tidligere ukrainske præsident, Viktor Yanokovych. Viktor Yanokovych flygtede til Rusland i 2014, samme år som Rusland annekterede Krim, efter voldsomme demonstrationer.

Læs også: PROFESSOR I HISTORIE: HILLARY CLINTON STÅR BAG “DEN STØRSTE KORRUPTIONSSKANDALE I USAS HISTORIE”

(Foto: Hillary Clinton og lobbyisten John Podesta krammer. Udover samarbejdet med Clinton, arbejdede Podesta også sammen med Paul Manafort, der repræsenterede pro-russiske kræfter i Ukraine)

Paul Manafort benyttede sine kontakter til det Demokratiske Parti i sine bestræbelser på at holde den korrupte præsident Yanokovych ved magten. Dette skete gennem et andet lobby-firma ledet af de to brødre John og Tony Podesta, der arbejdede tæt sammen med daværende udenrigsminister Hillary Clinton.

Flere medier rapporterer, at Manafort er sigtet for at holde sit lobbyarbejde med Obama-regeringen, herunder daværende udenrigsminister Hillary Clinton, hemmeligt (den slags skal i USA oplyses til myndighederne, hvilket Manafort havde undladt) og for ulovligheder forbundet med de mange udenlandske penge, Manafort modtog i forbindelse med arbejdet, herunder hvidvask og skattesnyd.

Trumps navn er ikke nævnt noget sted i sigtelsen mod Rick Gates og Paul Manafort.

Del artiklen her: