HALSOVERSKÆRINGER

sword

Af Kirsten Valeur

Tirsdag den 14. maj blev en 60-årig jødisk kvinde forsøgt myrdet med adskillige knivstik på åben gade i det centrale Helsinborg. Hendes tilstand har stabiliseret sig og hun er nu uden for livsfare. Hun var på overfaldstidspunktet på vej til arbejde ved det jødiske samfunds lokaler i Helsingborg, hvor hun er sekretær, mens hendes mand er leder af samfundet. En 29-årig mand af anden etnisk herkomst end svensk er nu anholdt i Danmark og sigtes for drabsforsøget. Ifølge oplysninger fra det israelske udenrigsministerium er den anholdte muslim og er kendt af det svenske politi for tidligere forhold.

 

Overfaldet ser således ud til at indføje sig i en lang række knivoverfald, som Vesten har været vidne til i de senere år. Ved mange af disse islamiske knivangreb er ofrenes hals blevet (forsøgt) skåret over. Blandt de mange eksempler kan nævnes:

 

Theo van Gogh

Filminstruktør og samfundsdebattør Theo van Gogh blev dræbt med den største koldblodighed den 2. november 2004. Han cyklede gennem Amsterdams gader om morgenen, da Mohammed Bouyeri  skød ham ned og gik hen og skar hans hals næsten over. Dernæst dolkede han et langt trusselsbrev fast til hans bryst.

 

Lee Rigby

Den 22. maj 2013 blev den britiske soldat Lee Rigby knivdræbt af Michael Adebolajo og Michael Adebowale i det sydøstlige London. Efter drabet stillede Michael Adebolajo sig med blod på hænderne og en kniv og kødøkse i den ene hånd foran en forbipasserendes rullende kamera og forklarede deres politiske motivation for udåden.

 

Hervé Gourdel
Den 24. september 2014 blev den franske bjergguide Hervé Gourdel, der havde været på vandretur i Atlasbjergene i Marokko, henrettet af IS-sympatiserende jihadister. De filmede optakten til drabet, hvorefter en kriger holdt hans afskårne hoved op.

 

Adel Kermiche og Abdel Malik Petitjean

Den 26. juli 2016 trængte Adel Kermiche og Abdel Malik Petitjean ind i kirken i Saint-Étienne-du-Rouvray i Normandiet under en gudstjeneste. De tvang den 85-årige præst Jacques Hamel til at knæle ved alteret, hvorefter de filmede, at de skar hans hals over og råbte ‘Allahu akbar!’.

 

Khaled Babbouri

Den 6. august 2016 kom Khaled Babbouri gående nær politistationen i den belgiske by Charleroi, da han pludselig fremdrog en machete fra sin sportstaske og angreb to kvindelige politibetjente, som han snittede i ansigtet, mens han råbte ‘Allahu akbar!’. Tre belgiske politibetjente blev angrebet med macheter den 5. oktober 2016 i bydelen Schaerbeek i Bruxelles.

 

Abdullah al-Hamahmy

Den 3. februar 2017 angreb Abdullah al-Hamahmy en gruppe soldater, der bevogtede Louvres hovedindgang i Paris. Han sårede en af soldaterne med en machete mens han råbte ‘Allahu akbar!’. I sin taske havde han endnu en machete, samt sort spraymaling, hvormed han havde haft til hensigt at ødelægge museets kunstværker.

 

Farid Ikken

Den 6. juni angreb Farid Ikken en politibetjent uden for Notre-Dame katedralen i Paris. Betjenten blev slået med en hammer i hovedet, hvorefter en anden betjent nedskød gerningsmanden. I Farid Ikkens taske fandt man flere knive.

 

Louisa Vesterager Jespersen og Maren Ueland

Den 17. december 2018 blev Louisa Vesterager Jespersen og Maren Ueland dræbt i Atlasbjergene i Marokko. Et fransk par fandt ligene, hvis hoved var blevet skilt fra kroppen. De hovedmistænkte er Abderrahim Khayali, Abdessamad Ejjoud, Rachid Afatti og Younes Ouaziyad, der var i besiddelse af flere store knive ved anholdelsen.

 :

Den 14. maj 2019 blev en jødisk kvinde i 60’erne forsøgt myrdet i Helsingborg, hvor hun er sekretær for det jødiske samfund.

 

Mange flere eksempler på islamiske angreb udført med machete siden år 2010 kan ses her. Halshugning og halsoverskæring har også været udbredt i Islamisk Stat og sympatiserende organisationer, læs her.

 

Omtale eller fortielse af grusomhederne

I det omfang oplysninger om overfaldene har været offentligt tilgængelige, har man kunnet konstatere en slående koldblodighed hos gerningsmændene. De har åbenbart været overbeviste om, at de foretog en retfærdig hævngerning mod islams fjender, en politisk manifestation, snarere end en kriminel handling. Vestens efterretningstjenester er på overarbejde i deres forsøg på at undgå nye terrorhandlinger, der kan ske hvorsomhelst og selv af tilsyneladende velintegrerede, moderate muslimer.

 

Farid Ikken var eksempelvis ph.d.-studerende inden for informationsvidenskab og kommunikation i Frankrig, hvor hans vejleder omtaler ham som en “stærk fortaler for vestligt demokrati”. Han var opvokset i en sekulær familie i Algeriet, kom gennem ægteskab til Sverige, hvor han i en årrække arbejdede som journalist og blev hædret med den nationale journalistpris af EU-Kommissionen. I disse år blev han dog også stærkt troende muslim, hvilket blev udslagsgivende for hans senere terrorangreb i Frankrig.

 

En halsoverskæring kræver stor koldblodighed

En halsoverskæring kræver stor koldblodighed, da gerningsmanden er i nærkontakt med ofret, og ugerningen kan ikke udføres hurtigt. Det er ubehageligt at forestille sig, men skal vi forskånes fra at få indblik i fjendens koldblodighed eller er det i samfundets interesse at forstå den? Hvordan gerningsmanden måske saver med sin kniv eller machete fra den ene side, vender kroppen og saver videre fra den anden side, sætter en fod på ofrets ansigt for bedre at komme til og stå stabilt under “arbejdet”; det viser, hvad en voldelig ideologi kan gøre mennesker i stand til, når de med deres faste overbevisning mister enhver medmenneskelighed.

 

I de senere år har medier og politikere forsøgt at nedtone angrebenes grusomhed af hensyn til de pårørende og for ikke at opmuntre til flere angreb. Der tales vagt om “terror” og “mørkets kræfter” fremfor at være præcis. Angrebene fortsætter dog. Spørgsmålet er, hvordan disse hensyn bør afvejes i forhold til oplysning til borgerne om angrebenes omfang og karakter. Det er problematisk, hvis folk ikke længere stoler på, at de bliver informeret gennem de traditionelle medier.

Det er for eksempel slående, hvordan de danske medier dækkede drabet på Louisa Vesterager Jespersen og Maren Ueland. Hvor der i de internationale medier blev talt om halshugning, beskrev de danske medier det, som at de var blevet “fundet døde med tegn på vold” eller “med mærker/skader på halsen efter skarp genstand”. Først den 8. maj 2019 skrev Berlingske undtagelsesvist inden i en artikel, at der var tale om en halsoverskæring (“den blodige drabsvideo fra Marrokko, der viser halsoverskæringen af en dansk og en norsk teenager i december”). Nyere BT-artikler ledsages dog af en opsummerende video, hvori drabets karakter beskrives med denne tekst: “Ifølge det lokale medie Morocco World News havde ligene sår på halsen fra en skarp genstand”. Sådan beskrives det fortsat – i maj 2019 – at hovedet blev skilt fra kroppen; som “sår på halsen”.

 

I Wikipedias artikel om drabene fortælles det indledningsvist i den engelske version: “the bodies (…) were found decapitated”. I den danske version er indledningen næsten identisk hermed, bortset fra at der her står: “blev ligene (…) fundet”. Det fortælles ikke i artiklen, hvordan drabene fandt sted, udover at det nævnes, at nogle af de anholdte var i besiddelse af knive. Artiklerne nævner i øvrigt ikke i deres beskrivelse af situationen i Marokko, hvad der få år forinden skete med den franske bjergguide Hervé Gourdel, der i 2014 blev taget til fange i Atlasbjergene og siden henrettet, hvorefter jihadisterne triumferende viste hans afskårne hoved frem på en video.

 

En video af drabet på den ene af pigerne, hvis ægthed blev bekræftet den 20. december, cirkulerede på nettet efter drabet. Først en måned senere, den 17. januar 2019, kom der forlydender om, at deling af videoen kunne være strafbart. Politiet har siden sigtet flere, blandt andre bloggerne Jaleh Tavakoli og Steen Raaschou samt Nye Borgerliges spidskandidat Jeppe Juhl (og det dagen efter valgudskrivelsen), for at have delt drabsvideoen eller et link til en side, hvorfra den kunne ses, og den 13. maj blev en kvinde idømt tre måneders betinget fængsel for at have delt den.

 

I en artikel fra B.T. fra 2015 kan man læse om gidsler hos Islamisk Stat, der fik det uhyggelige valg mellem at blive halshugget forfra eller bagfra.

 

Halshugninger inden for islam

Inden for islam er halshugning med sværd blevet retfærdiggjort af passager i koranen: “Når I møder dem, der er vantro, så giv dem hug over halsen! Når I så har slået dem ned, ..” (sura 47:4) og “Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro. Hug dem over nakken!” (sura 8:12).

 

I en af kernefortællingerne om islams store rollemodel Muhammed sætter profeten massehenrettelser af jøder i system ved halshugninger. I Ibn Ishaqs autoritative biografi Muhammeds liv fortælles det, at ved belejringen af Medina i 627 var den jødiske qurayza-stamme mistænkt for at have været i ledtog med quraysh-folket fra Mekka imod muslimerne. Muhammed befalede derfor, at stammens 600-900 mænd i hold blev kaldt hen til Muhammed og halshugget foran en stor massegrav.

 

Halshugninger har været anvendt igennem historien og benyttes i dag af jihadister og ved det saudiske styres henrettelser.

 

Slagtning af dyr som træningsmetode

Også aflivning af dyr sker ved snit i halsen, ved halalslagtningen. I hverdagen spiser troende muslimer kun halalslagtet kød. Ved islams store højtid Eid ul-Adha er denne slagtemetode omdrejningspunktet. Eid ul-Adha markerer afslutningen på pilgrimsrejserne til Mekka 70 dage efter ramadan. Ved denne offerfest fejres profeten Ibrahims (Abrahams) villighed til at ofre sin førstefødte søn Ishmael (svarer til Isak) på Guds ordre, hvorefter Gud giver ham et lam at ofre i stedet for. Til minde om dette ofres der på denne dag et dyr, der deles med familie, venner og trængende.

 

Forfatter og universitetsprofessor Guy Millière ser en sammenhæng mellem muslimers behandling af dyr og af nogle mennesker i denne beskrivelse af Eid ul-Adha: “Det forekommer mig afskyeligt, at fromheden er knyttet til, at et uskyldigt dyr påføres forfærdelige lidelser. (…) Hvis det viste sig, at handlingen blev begået i ikke-vestlige lande, ville det medføre, at man ville betragte disse landes skikke som uforenelige med den moderne civilisation. Det ville også føre til overvejelser om disse lande, hvor det ikke er nogen tilfældighed, at volden næsten altid er allestedsnærværende, og hvor det ikke virker, som om der er nogen større respekt for liv. (…) Man skal navnlig notere sig, at den modbydelige praksis ikke opfattes som modbydelig af muslimerne, eftersom islam ikke har forladt barbariet og ikke engang påtænker at gøre det. Som jeg fortalte længere oppe, er de muslimske lande de lande, hvor volden næsten altid er allestedsnærværende, og hvor det ikke virker, som om der er nogen større respekt for liv. Den islamiske kultur er en kultur, hvor man lige fra barndommen vænner sig til grusomheden, til halsoverskæringen, til blodet, der sprøjter og som man vader i. Der er kun et trin fra grusomheder begået mod dyr til grusomheder begået mod mennesker, og det overskrides konstant. Dem, der mener, at muslimers halsoverskæringer af hundredtusinder af dyr i Vesten en gang om året ikke er så slemt, når det kommer til stykket, bør spørge sig selv, hvorfor halsoverskæringer af mennesker og knivdrab sker så ofte i Vesten nu om dage, og hvorfor der konstant bliver begået modbydelige terrorangreb i islams navn. Svaret er lige foran dem ved den årlige fejring af Eid ul-Adha. At folk i Vesten er blevet dømt af vestlige domstole for at have gjort opmærksom på det, viser, at Vestens underkastelse til islam er fremskreden og har nået et betænkeligt omfang.”

 

I Islamisk Stats træningslejre er krigerne blevet vænnet til at halshugge levende væsener ved at starte med høns og andre dyr ( her og her), lige som børn er startet med at halshugge bamser og dukker.

 

(Artiklen har oprindeligt været bragt i Den Korte Avis d. 22. maj 2019. I ovenstående tekst er tilføjet lidt flere mellemrubrikker).