HVOR GÅR VI HEN?

stop

Af Ruth Bering, cand.psych.

Som salig Jens Otto Krag sagde, så har man et standpunkt, til man tager et nyt. Eller – som det også hedder – man har en mening, til man bliver klogere. Det bliver hr. Øberg så aldrig. I hvert fald ikke, når det handler om DF. For helt stuerene, det bliver de aldrig, og hvad kan man så ikke vente i fremtiden af ulykker ved et S-DF-samarbejde. Nå, men immervæk sidder Pia Kjærsgaard på tinges fornemmeste plads, så lidt stuerenhed har der vel sneget sig ind…

Men hørmen og stanken for de fremmede har bredt sig til Socialdemokratiet, og en antiflygtninge- og antiudlændingeholdning har udviklet et politisk flertal i Folketinget, mener hr. Øberg.

Men her er man vel efterhånden heller ikke blind for de omkostninger, der er forbundet med de seneste årtiers indvandring, som cand.oecon. Ebbe Vig, Aarhus for flere år siden anslog til at være syv-otte milliarder kroner om måneden. Men som Hans Engell har påpeget, så er udgifter til indvandring skjult i de mange nedskæringer, der foretages over alt i samfundet i disse år. Så hvad det koster, har vi ikke godt af at vide, for hvad man ikke ved, har man ikke ondt af.

At 36 såkaldt danske krigere, har modtaget førtidspension eller sygedagpenge, mens de har deltaget i væbnet kamp i Syrien for terrororganisationen islamisk stat, er ikke en vittighed, men oplysninger, der stammer fra Politiets Efterretningstjeneste (Den Korte Avis 20.2.)

Men der er mere i vente. Forsvarets Efterretningstjeneste i Østrig vurderer, at 15 millioner afrikanske migranter vil søge til Europa og således også til Danmark i de kommende fire år. 15 millioner! (Den Korte Avis 4.2.). Og det er unge mænd fra Afrika og Mellemøsten, som ikke er flygtninge, men udgør et fødselsoverskud, som er ved at blive et meget stort og kulturelt og ikke mindst demokratisk problem. (Asger Aamund i Berlingske 20.1.).

Den norske stat har fremlagt verdens mest omfattende indvandringsregnskab, og da Norge og Danmark med hensyn til befolkning og offentlige udgifter er ret ens, har tallene umiddelbart også stor interesse for os. Statens samlede udgifter bliver årligt 104 milliarder kroner. Og tallet er endda for lavt, da indvandrere forbruger flere offentlige ydelser end nordmænd og betaler mindre i skat.

Men Sverige er hr. Øberg tilfreds med. Det går jo også henrivende godt i vort naboland… Og 31.8 2010 mente Bent Øberg: ”at det er trist at se VOK herhjemme gå i krig med svenskerne, men godt at se, at den svenske borgerlige regering og venstrefløj forener sig mod Sverigedemokraternes hetz-politik. Det er ikke censur, det er anstændighed.”

Siden er anstændigheden så gået fløjten. En meningsmåling foretaget af YouGov 21. aug. 2016 viser, at Sverigedemokraterne nu er det største parti.

Hvordan har man på arbejdsmarkedsfronten tænkt sig at håndtere de kommende problemer med mennesker fra fortrinsvis muslimske samfund. F.eks. fortæller KD (16.2.), at der er en række job, man som muslim ikke kan varetage. Eller som Niels Lillelund skriver (Jyllands-Posten 19.2.): “Man kunne sige, at det så er muslimernes problem, eller man kan beundre de stærke i troen, var det ikke, fordi Danmark er unik i den forstand, at her kan man fravælge at bestille noget til fordel for at være muslim på fuld tid. Man kan ikke leve af at være muslim, men netop i Danmark, kan man få det finansieret, hvad der selvfølgelig virker fremmende for religionen, men mindre fremmende for statsbudgettet. For i Danmark er lediggangen det allerhelligste princip, og netop den helligdom er den, den nye politiske stålpagt (S og DF) står vagt om, hvorfor den nye akse er den sikreste garanti for islams fortsatte fremmarch i Danmark”.

At der allerede er 2,1 mio. danskere, der forsørges af staten (Cepos 10.4.16), viser, at vi har en unødvendig byrde på de arbejdende danskere, som bæres i form af OECD’s højeste skatter.

Eller som Asger Aamund mener (Berlingske 1.9.16): ”Det flertal, der ikke arbejder, kan nu stemme sig til de penge, der tilhører det mindretal, som arbejder. En kendsgerning, der har medført en ændring i sammensætningen af Folketinget, hvis flertal i dag består af partier, der ikke interesserer sig for at skabe vækst og velstand.”

Tja, hvor går vi hen, du? Eller som Margaret Thatcher sagde: ”Pennies don’t fall from heaven, they have to be earned here on earth”.