FORSKER: REGERINGENS GHETTO-PLAN FORVEKSLER ÅRSAG OG VIRKNING

(Foto: Aktivistgruppen Identitær "Det store ghetto-lotteri)
Del artiklen her:

Regeringens ghettoplan vil med garanti falde til jorden som ihjel frosne fugle, vurderer forsker Helmuth Nyborg.

Kommentar af Helmuth Nyborg, professor emeritus, dr. Phil., www.helmuthnborg.dk

Regeringen har som bekendt fremsat en omfattende plan, der skal løse erkendte ghettoproblemer ved at ændre beboernes sociale, geografiske, uddannelsesmæssige, politimæssige og økonomiske omstændigheder gennem 22 forskellige tiltag. Planen ligner meget fem foregående regeringstiltag, men denne gang sættes betydeligt mere vilje, muskler, og milliarder bag. Samtidigt støtter regeringen yderligere indvandring gennem kvotepolitik og familiesammenføring.

Grundlæggende lider den nye plan dog af samme fundamentale skavank som de tidligere tiltag, og det vil med videnskabelig garanti få den til også at fejle: Den forveksler årsag med virkning. Den forudsætter, at miljø– og kultur-faktorer (bredt forstået) forårsager problemerne, og at hvis vi ændrer disse faktorer eliminerer vi også problemerne.

Denne tidstypiske opfattelse kaldes socialkonstruktivisme. Det er den, der får undervisningsminister Merete Riisager til at tro, at hvis vi blot revitaliserer eller styrker de senere års læseindsatser, kommer danske skolebørn til at læse bedre igen. Den får statsminister Lars Løkke Rasmussen til at mene, at når vi genhuser ghettoindbyggere i solid geografisk afstand af hinanden, afhjælper vi problemerne. Den får børne- og socialminister Mai Mercado til at kræve, at sprog- og kultur-fattige børn institutionsanbringes allerede på vuggestuestadiet, fordi den tidlige indsats er fuldstændig afgørende. Den får liberale ministre som Ole Birk Olesen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille til at foreslå, at det hjælper at opprioritere diskussionen om flertallets værdier og værdimæssig homogenitet.

Men adfærdsforskning har længe vist, at dårlig læsning, voksende ghettoer, værdier, og mangelfuld integration ikke primært har sociale, økonomiske, eller kulturelle årsager. Det er derfor selv kostbare tiltag – det man på nydansk kalder ”Large Scale Social Engineering” – slår fejl hver gang. Derfor vil regeringens tidlige læseindsatser, vuggestuekrav, genhusning, og fællesværdier forbliver symbolpolitik, der falder afmægtigt til jorden ganske som de foregående fem uddannelses- ghetto- og integrationstiltag.

Forskningen antyder tværtimod, at ghettoproblemerne reflekterer de mennesker, som bor der. Flytter man dem, flytter sætternissen med, selvom flytningen måske kan reducere en mulig synergieffekt.

Politisk betyder dette, at regeringen realiserer et forståelsesmæssigt paradigmeskift, der forudsætter et opgør med den udbredte, politisk korrekte socialkonstruktivisme på universiteterne.

Det bliver ikke nemt, for her sidder økonomer og socialforskere traditionelt forankret i ideologisk baserede økonomiske og samfundsmæssige modeller. Tilmed kræver det nye paradigme indførelse af en variabel – Intelligens (IQ eller g-faktor), som venstreorienterede akademikere målrettet har tabuiseret siden 1960erne.

Situationen er fuldkommen grotesk, fordi massiv forskning viser, IQ er den primære årsag til individuelle og gruppeforskelle i uddannelse, erhverv, social status, og kultur. Lav IQ er fællesnævneren bag læse- ghetto- og integrationsproblemer – uanset race. Personlighed, flid, mulighed, kultur, og religion tæller selvfølgelig også med, men slet ikke i forhold til IQ.

Opgaven er, at socialkonstruktivistiske forskere skal forstå, at det nye paradigme kræver en væsentlig modifikation af deres traditionelle samfundsanalysemodeller. Intelligens skal indsættes som uafhængig forklaringsvariabel (til erstatning af deres socioøkonomiske variabelværdier, der alle er afledte størrelser af IQ). Det er der gode empiriske grunde til:

Ringe læsekundskaber afspejler i alt væsentligt lav IQ, der også gør det vanskeligt at klare de øvrige fag i folkeskolens afgangseksamen, uanset race og køn. Lav IQ gør det svært at få yderligere uddannelse og et vellønnet arbejde, som kunne bidrage fremover til eget og fællesskabets bedste. Samfundet er primært lagdelt efter IQ, sekundært efter uddannelse og tertiært efter præstation. Uden IQ-variablen fører eksisterende samfundsmodeller til forkerte forudsigelser, hvad enten vi taler om Marx, nyere økonomiske teorier, den såkaldte DREAM-model, eller ghettoplaner. F.eks. ”overraskes” vi over at 3. generations indvandrerbørn klarer sig så dårligt i skolen.

Pointen er således, at IQ skal ligge først i årsagskæden, at sociale variabler er deraf afledte størrelser, og at lav-IQ-grupper uden uddannelse og job søge billige boligkvarterer (eksempelvis ghettoer) uanset race, køn, og religion, og det problem løses ikke ved flytning.

Intelligensens store stabilitet gennem livet og over generationer skal medtages, fordi den forklarer, hvorfor vi nu ser 2. og 3. generations indvandrerbørn fra sydlige ikke-vestlige lande i snit klarer sig lige så dårligt som deres førstegenerationsforældre. Med intelligensens høje arvelighed (60 – 80%) lagt ind i modellen kan vi forudsige, at utallige nye generationer af lav-IQefterkommere heller ikke vil klare sig bedre end deres 1. generationsforældre. Store tværnationale undersøgelser har for længst bekræftet, at en gruppes gennemsnitlige IQ holder sig indenfor et snævert interval hen over århundreder. For eksempel udvandrede hundredtusinder af 17-18-19-hundredtals europæere til barske, uciviliserede, lav-IQ-egne, men bevarede alligevel deres høje IQ-niveau på tværs af generationer og situationer. Derfor kunne de opbygge de demokratiske velfærdstilstande, der karakteriserer vestlige lande med IQ over 90.

Arveligheden gør det usandsynligt, at dansk vuggestue, opvækst, skolegang, kulturpåvirkning, eller milliarder skulle kunne rette op på dårlig læsning og integrationen over tid.

Endeligt skal IQ indsættes i modellerne, fordi den er omvendt forbundet med kriminalitet: Jo lavere IQ-snit, desto mere kriminalitet. Derefter kan alle se, at den veldokumenterede overkriminalitet i indvandrergrupperne følger en lovmæssighed, der ikke primært har uddannelse, økonomi, kultur, religion, værdier, eller race som årsag, men som virkning af lav-IQ. Følgerigtigt har etnisk danske kriminelle også lavere IQ-snit.

Alt dette har vi vidst siden begyndelsen af forrige århundrede. Det virker derfor påfaldende, når skiftende regeringer fortsat anbefaler klart ineffektive socialkonstruktivistiske løsninger. Ja, utilladeligt, efter at store amerikanske projekter, som satte massivt ind overfor millioner af ”kulturelt depriverede” lav-IQ ghettobørn, fejlede totalt. Socialkonstruktivistisk baseret opdragelses-, uddannelses– og ghetto-politik har for længst vist sig at være spild af penge.

En anden pointe er, at den nye paradigmeforståelse kun kan indløses politisk, hvis universiteterne fremover forpligtes på objektive samfundsanalyser med inddragelse af relevante årsagsvariabler. Da vil regeringen straks forstå, at fortsat immigration og familiesammenføring fra lande med IQ-snit under 90 danner en fødekæde til et voksende ghettoproletariat – et parallelt lavstatussamfund, der fremmer radikalisme og kulturel antagonisme og øge sandsynligheden for civil uro, kultursammenstød, og undtagelsestilstand. Se dokumentationen herfor i bl.a. Frankrig, Sverige, og USA

I øjeblikket ligger danske indvandrernes IQ-snit omkring 86 og falder i takt med yderligere lav-IQ-indvandring og sammenføring. Det er grunden til, at Danmark nærmer sig tilstanden i USA, hvor hvide har IQ 100 og sorte 85. Her gennemlever mange sorte en kummerlig (ghetto-)hverdag, de oplever som et uretfærdigt resultat af hvid slavehandel og racediskrimination. Derfor skal hvide undskylde og kompensere dem økonomisk (såkaldt Reparation), også selvom de objektive forskelle i uddannelse, indtjening, og status i alt væsentligt er afledt af IQ-forskellen. Igen forveksles årsag og virkning.

Derfor: Bring snarest denne faglige indsigt til de politisk korrekte universiteters kendskab og forskerne til at sætte IQ-variablen ind på rette plads i samfundsmodellerne. Klæd dernæst politikerne strategimæssigt på, så de fremover rationel kan rette op på uddannelses- og indvandringspolitikken. Erstat rent spild af tid og penge med politik, der gavner landet!

Læs også:

KOMMENTAR: REGERINGEN BØR VÆLGE EN OBJEKTIV INDVANDRERMODEL

FORSKNING: MUSLIMER ER MERE VOLDELIGE OG TYVAGTIGE

FORSKNING SKYDER LØKKES GHETTOPLAN NED: DET HANDLER IKKE OM BOLIGOMRÅDET

FORSKNING: FLERTAL AF ASYLANSØGERE: IKKE-MUSLIMER SKAL BRÆNDE I HELVEDE!

Del artiklen her: