PINK FLOYD-MUSIKER GØR GRIN MED LØKKE-REGERINGENS “HVIDE HJELME”

Del artiklen her:

De ”Hvide Hjelme” prøvede at hverve den tidligere forsanger for rockbandet Pink Floyd, Roger Waters, til deres propaganda. Det fik de ikke noget godt ud af.

Fans af ældre rockmusik kender bestemt Pink Floyd og forsangeren Roger Waters. Det gør organisationen ”Hvide Hjelme” også, så de bad om lov til at gå med på scenen og reklamere for deres arbejdet. Roger Waters svarede ikke på de to e-mails fra gruppen, men sagde selv nogle ord:

“En velmenende fyr ved navn Pascal (eller sådan noget) bad om at komme med på scenen her i aften. Han ville holde holde en tale om Douma, om Østghouta, om hvad han mener, var et kemisk angreb på folk i Douma, udført af [Syriens præsident] Bashar Assad. Hør efter, lad mig tale færdig.

Han [Pascal] er en enkelt stemme. Personligt mener jeg, at han tager fuldstændigt fejl. Jeg er overbevist om, at den organisation, han siger han repræsenterer, og som han støtter, altså de Hvide Hjelme, er en falsk organisation, der laver propaganda for jihad-krigere og terrorister […], det er sådan, jeg ser på tingene.

Hvis vi lyttede til propagandaen fra de Hvide Hjelme og de andre, ville vi blive opmuntret til at bede vores regeringer begynde at kaste bomber på folk i Syrien. Det ville være en fejl af monumentalt omfang for os som mennesker.

Hvad vi virkelig burde gøre er, at overtale vores regeringer til ikke at kaste bomber på folk. Og især ikke før vi har lavet alle nødvendige undersøgelser, og har en klar forståelse af, hvad der virkelig sker. For vi lever nu i en verden, hvor propaganda ser ud til at være vigtigere end, hvad der faktisk foregår rundt omkring. Så jeg vil opfordre Pascal til at vente på, at alle beviserne er fundet, før han drager forhastede konklusioner.”

Den amerikanske journalist Max Blumenthal, der driver Greyzone Project, kontaktede Roger Waters om situationen, og fik de e-mails, Waters havde modtaget fra de Hvide Hjelme. Roger Waters opfordrede andre berømte personer, der havde støttet de Hvide Hjelme, til at genoverveje deres støtte til gruppen:

“Jeg forstår godt, at de er gået med på dette. Overfladisk betragtet lyder det rimeligt, at de Hvide Hjelme bare er gode mennesker, der gør gode ting. Men nu er det klart, at de prøver at overtale Vesten til at sende bomber og missiler mod Syrien uden nogen lovlig grund,” siger den verdensberømte sanger. Waters sagde også til Blumenthal, at Syria Campaign (der arbejder sammen med de Hvide Hjelme) er ”en ondsindet organisation, finansieret af mennesker, der håber på at vælte [Syriens præsident] Bashar Assad”.

Hvem er de ”Hvide Hjelme”?

Organisationen, der tit beskrives som ’frivillige’, er grundlagt af den britiske ’sikkerhedsspecialist’ (nogle ville sige lejesoldat) James le Mesurier i Tyrkiet i marts 2013, med en umiddelbar støtte på $ 300.000 fra England, USA og Japan. Siden har organisationen modtaget mindst 123 millioner dollars (omkring 750 millioner kroner) i udenlandsk støtte, herunder 20 millioner kroner givet af Danmarks regering.

Organisationen blev grundlagt på et tidspunkt, hvor det blev kendt, at de syriske oprørere først og fremmest bestod af jihad-krigere, der ønskede at erstatte sekulær lov med sharia og kalifat. Grundlæggeren le Mesurier har bekræftet, at organisationen har til formål at rette op på den tillidskrise, oprørerne led i de vestlige medier. Og det har fungeret glimrende.

De Hvide Hjelme arbejder kun i områder kontrolleret af islamiske oprørere, aldrig i områder under den syriske regerings kontrol. Der er ingen grund til at tro, at de kan gøre dette uden islamisternes godkendelse – og ser man, hvor de har deres kontorer og andre positioner, er det typisk umiddelbart ved siden af organisationer som Hay’at Tahrir al-Sham, ofte i selvsamme bygning. Hvordan kan man med rimelighed antage, at støtte til de Hvide Hjelme ikke kanaliseres videre til terrorister?

En ’Oscar’ til de Hvide Hjelme?

Uafhængige journalister som Max Blumenthal, Vanessa Beeley og Eva Bartlett rapporterer i detaljer om de Hvide Hjelmes faktiske aktiviteter. De rejser for egen regning og risiko til Aleppo og andre krigszoner for at tale med folk på stedet og danne sit eget indtryk af forholdene. De siger samstemmende, at organisationen arbejder sammen med jihad-krigere og terrorister, og at de ikke gør en systematisk, hæderlig indsats for at hjælpe folk, der er kommet til skade. De hjælper jihad-krigere og deres egne folk, men efterlader almindelige civile i krigens ruiner.

Og det bliver værre: De Hvide Hjelme koncentrerer sig om at filme deres indsats, ikke yde den. Der er et stort antal eksempler på, hvordan de samme børn reddes igen og igen fra forskellige steder – lidt som når flere kvinder bruger det samme barn til at tigge om penge.

Der er film af, hvordan ’ofre’ ligger under murbrokker, men ikke giver sig til at klage, før kameramanden siger “Kør!”. Særligt pinligt var deres ”Mannequin challenge”, der udløste en officiel undskyldning fra organisationen for deres falske optagelser. Men den beviste en ting: De er i høj grad i stand til at organisere forfalskede optagelser af redningsaktioner.

Med disse talenter burde det være oplagt at tildele organisationen en Oscar – og det skete faktisk: I 2017 fik de præmien for ”Bedste korte dokumentarfilm”. Men da organisationens leder Raed Saleh blev nægtet indrejse til USA af sikkerhedshensyn, meddelte han at arbejdet i Syrien forhindrede ham i at være med til ceremonien. Ingen stillede spørgsmål til, hvorfor deres “dokumentar” ikke dokumenterede noget som helst om Jihad-krigere i de områder, de filmede i.

Masser af dokumentation

Der er en overvældende dokumentation om problemerne med de Hvide Hjelme – men ikke fra de etablerede, vestlige medier. Og det åbner et svært spørgsmål: Kan man bruge dokumentation, der primært udkommer på russiske medier som RT?  Det er et åbent spørgsmål, der ikke uden videre kan afgøres kategorisk. Derfor er der en alvorlig mangel på anerkendt mediedækning fra Syrien.

Den bedste fremgangsmåde må være at konfrontere de Hvide Hjelme med de mange kritikpunkter, der bliver taget op af Vanessa Beeley, Eva Bartlett, Pearson Sharp m.fl. Denne opgave løser ingen vestlige medier, der heller ikke har folk i marken i et brugbart omfang. Derfor har vores politiske ledere i bedste fald ikke et tilstrækkeligt grundlag for at træffe beslutninger om Syrien – og i værste tilfælde bliver de vildledt af propaganda til at træffe skadelige beslutninger.

Hvad bør Danmark gøre?

Den logiske konklusion på problemerne med de ”Hvide Hjelme” er, at Danmark skal holde op med at betale til denne propagandaorganisation. Deres nære samarbejde med jihad-organisationer, som Hay’at Tahrir al-Sham, er i sig selv tilstrækkelig grund til at holde op med at finansiere dem. Og i øvrigt bede dem om at gøre rede for, hvordan de har brugt de 20 millioner, de allerede har fået.

Kilder:

Roger Waters denounces “fake” White Helmets, Don’t bomb Syria
https://www.youtube.com/watch?v=6FFReCibdMM

Roger Waters Slams Syria’s White Helmets: ‘A Fake Organization Fronting for Terrorists’
https://www.haaretz.com/world-news/europe/roger-waters-slams-fake-white-helmets-as-a-terrorist-front-1.6007488

On Sky News, Max Blumenthal challenges push for US attack on Syria
https://www.youtube.com/watch?v=qEBVizQ9ebw

Exclusive Emails Show How The White Helmets Tried To Recruit Roger Waters With Saudi Money
https://grayzoneproject.com/2018/04/19/exclusive-emails-show-how-the-white-helmets-tried-to-recruit-roger-waters-with-saudi-money/

On The Ground in Syria – with Special Guest Vanessa Beeley
https://www.youtube.com/watch?v=r6VzBfkQh5A

Eva Bartlett on Syria & Smear Campaign
https://www.youtube.com/watch?v=1Ah_tDPV1yc

Eva Bartlett on the White Helmets Hoax & the Information War against Syria
https://www.youtube.com/watch?v=9pCr315h9Tw

James Le Mesurier: The British Mercenary Who Founded The White Helmets
http://21stcenturywire.com/2017/08/01/james-le-mesurier-the-british-mercenary-who-founded-the-white-helmets/

White Helmets backlash after Mannequin Challenge video
http://www.bbc.com/news/world-middle-east-38066791

THE WHITE HELMETS is the 2017 Oscar Winner for Documentary (Short Subject)
http://oscar.go.com/news/winners/the-white-helmets-is-the-2017-oscar-winner-for-documentary-short-subject

Syrian Cinematographer For ‘The White Helmets’ Denied Entry Into U.S. To Attend Oscars
http://deadline.com/2017/02/syrian-cinematographer-the-white-helmets-denied-entry-into-us-netflix-oscars-1201987351/

Inside the Shadowy PR Firm That’s Lobbying for Regime Change in Syria
https://www.alternet.org/world/inside-shadowy-pr-firm-thats-driving-western-opinion-towards-regime-change-syria

How the White Helmets Became International Heroes While Pushing U.S. Military Intervention and Regime Change in Syria
https://www.alternet.org/grayzone-project/how-white-helmets-became-international-heroes-while-pushing-us-military

‘They don’t care about us’: Syrians on White Helmets’ true agenda
https://www.youtube.com/watch?v=Jq4LEIO740A

Danmark giver 20 millioner kroner til Syriens ”Hvide Hjelme”
https://www.regeringen.dk/nyheder/danmark-giver-20-millioner-kroner-til-syriens-hvide-hjelme/

En særlig besked til dem, der mener at russiske internet-robotter er et stort problem: I’m The ‘#RussianBot’ The Government And Media Warned You About
https://www.youtube.com/watch?v=Z3MwXlz6vqI

Og et PR-forslag for andre, der gerne vil være en russisk internet-robot:

Syrian Boy in White Helmets Video Reveals TRUTH
https://www.youtube.com/watch?v=Rc3ZSNy3BVI

OAN Investigation Finds No Evidence of Chemical Weapon Attack in Syria
https://www.youtube.com/watch?v=lSXwG-901yU

Endelig er her noget musik fra en svunden tid – Pink Floyd ’Meddle’:
https://www.youtube.com/watch?v=48PJGVf4xqk&list=PLsBqRPeVly7Mbp7eYalu4PLRJ6IETgwGP

Del artiklen her: