EFTER BOMBER OG “ØGET TRUSSELBILLEDE”: MALMØ POLITI FLYTTER POLITISTATION

(Foto: Svensk politi)
Del artiklen her:

Efter at to politistationer og en politibil er blevet bombet, flyttes politistation. Ganske tæt på Københavns Lufthavn og rådhuspladsen er situationen alvorligt ude af kontrol. Grænsekontrol?

En politistation på Sallerupsvägen i det multikulturelle Malmø skal flyttes. Det sker af hensyn til politiets sikkerhed, efter at to politistationer og en politibil i området er blevet bombet.

En talsmand for politiet, Stefan Sintéus, bekræfter, at “politiet i regionen oplever et øget trusselsbillede.” Det skriver Expressen. Regionen, der i princippet også indbefatter Københavns Lufthavn og dele af København, er så farlig, at politiet skal vælge imellem at isolere sig eller tage chancen:

“Problemet, når det kommer til sikkerhed på politistationen, er, at svensk politi er et tilgængeligt politi. Vi kan ikke bare mure os inde, og det har en pris,” fortæller Stefan Sintéus. Ifølge Stefan Sintéus er situationen så meget ude af kontrol, at man – uanset hvad man gør – ikke vil kunne sikre politistationer mod angreb.

Sverige vurderes at være det største marked for illegale skydevåben. 200 svenske betjente lever under politibeskyttelse grundet truslen fra bander.

Både Dansk Folkeparti og Konservative ønsker grænsekontrol mod Sverige, men resten af regeringen bakker endnu ikke op.

“Øresundsbroen skaber et givtigt samarbejde mellem banderne i København og Malmø. Danske bandefolk kommer tit til byen, og der er ingen tvivl om, at der er meget tætte koblinger over sundet,” skrev fagbladet Dansk Politi allerede i 2013.

Læs også:

SENNELS: DERFOR TROR JEG, AT VI FÅR GRÆNSEKONTROL MOD SVERIGE I ÅR

SVERIGE VIL FÅ HJÆLP UDEFRA

GRÆNSEKONTROL? ANTALLET AF FARLIGE FLYGTNINGE VOKSER I SVERIGE

Del artiklen her: