Svenske myndigheder er bekymrede over kraftig stigning af flygtninge, der vurderes at udgøre en sikkerhedstrussel.
Både Lars Løkke Rasmussens regering og Politiets Efterretningstjeneste forsikrede i 2015 danskerne om, at der ikke ville være terrorister blandt de mange flygtninge, der blev lukket ind i Schengen-området. Siden da er en lang række terrorangreb blevet udført af flygtninge, og en række flygtningecentre i Danmark har givet udtryk for radikale islamister blandt flygtninge. Fra oktober 2015 til oktober 2016 indgav danske asylcentre i alt 50 indberetninger om radikale islamister blandt flygtninge.
I Sverige er situationen langt værre. I 2016 var der hele 700 indberetninger om radikale flygtninge. Og tallet er stigende: Oven i de 700 fra 2016 blev der de første elleve måneder af 2017 lavet 961 indberetninger i Sverige om farlige flygtninge. Det skriver Sveriges Radio.
Dansk Folkeparti og de Konservative har krævet grænsekontrol mod Sverige, hvilket Venstre og Liberal Alliance dog indtil videre har afvist.