TERROR-SIKRING: DF AFVISER IKKE, AT BETJENTE OG SOLDATER KAN FÅ LOV AT BÆRE TJENESTEVÅBEN I FRITIDEN

(Foto: Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen)
Del artiklen her:

(Foto: Dansk Folkepartis Martin Henriksen; foto af Dansk Folkeparti)

Danmark vil med et fingerknips flerdoble kapaciteten til at håndtere terrorangreb uden at det koster en krone, hvis betjente og soldater får lov at bære deres tjenestepistol i deres fritid. Dansk Folkeparti er ikke afvisende.

Danmark er i en historisk farlig situation. Ikke siden 2. verdenskrig har Danmark været så truet som i dag, hvor tusinder af jihadister går frit rundt både her og på den anden side af de åbne grænser i vores nabolande.

Terror kan ramme når som helst, og det er nærmest umuligt for myndighederne at forhindre, fordi jihadisterne i stadigt større omfang arbejder alene og derfor ikke kommunikerer med andre om deres forehavende. Ifølge Koranen er drab for Allah den hurtigste vej til Paradis, og for jihadister er det ubevæbnede Europa et let offer.

Jihadister ynder at slå til mod steder, hvor vi “vantro” normalt føler os allermest trygge: I vores hverdag. Islamisk Stat gav for nyligt ordre til deres jihadister om at begynde at dræbe folk i deres eget hjem. Ved tidligere angreb har jihadisterne frit kunne gå rundt på natklubber og avisredaktioner og dræbe løs uden den mindste modstand. Flere gange er de ubevæbnede og ubeskyttede ofre blevet tortureret på det grusommeste, inden de blev henrettet.

Inden ofrene på Bataclan i Paris under jihadangrebet i 2015 blev henrettet af deres muslimske bødler, måtte de se deres venner og kæreste blive dolket i genitalierne, få øjnene stukket ud og maven skåret op og indvoldene trukket ud, mens de stadig var levende.

Under jihadangrebet på Westgate shoppingcenter i Nairobi, Kenya, i 2013 var tortur også en del af terroren. Ofre fik “skåret øjne, ører og næse af. Deres hænder blev spidset som en blyant med en kniv, hvorefter de blev bedt om at skrive deres navn med blod. De stak knive ind i børns kroppe,” fortalte en læge, som hjalp til efter angrebet.

I forbindelse med netop Westgate-angrebet udtalte Interpols øverste chef, Ronald Noble, at der kun er to måder, hvorpå man effektivt kan bekæmpe og stoppe terror mod civile: Enten skal politiet bevogte alle steder, hvor der er mange mennesker. Eller også skal vi lade befolkningen “bevæbne sig selv”. Selvfølgelig skal vi have mere politi, men uanset hvor mange politifolk, vi uddanner, kan de ikke være overalt.

I Tjekkiet har man netop taget konsekvensen af den drastisk øgede terrortrussel ved at give befolkningen lov til at bevæbne sig.

Ikke afvisende

Danmark er næppe klar til en åben faktabaseret politisk diskussion omkring bevæbning af almindelige borgere. Men hvad om politi og soldater får lov at bære deres tjenestepistol i deres fritid? Det danske samfunds robusthed overfor angreb vil på denne måde blive flerdoblet med et fingerknips og uden at det vil koste en krone, fordi der på gader og stræder vil være langt personer med erfaring og professionalitet, der med deres våben vil kunne træde til hvis situationen kræver det.

Dansk Folkepartis Martin Henriksen fortæller til NewSpeek, at man ikke er afvisende overfor denne tanke.

“Umiddelbart har DF ingen planer om at vedtage at politi og soldater skal gå med deres tjenestevåben i fritiden. Men vi overvejer løbende indsatsen og behovet for nye tiltag, så vi afviser ikke noget på nuværende tidspunkt. Senest har vi fået regeringen med på, at vi mere aktivt skal bruge soldater til at hjælpe politiet, såfremt Danmark rammes af et terrorangreb. Det har DF presset på for i lang tid, og vi regner med, at regeringen til efteråret fremlægger et lovforslag, som gør det nemmere at indsætte militæret, hvis det er nødvendigt for at opretholde eller genskabe ro og orden i samfundet,” siger Martin Henriksen

“Vi mener iøvrigt også, at forsvaret kan bruges til bevogtningsopgaver i København og andre steder. Efter terrorangrebet i København gjorde DF det klart overfor regeringen, at vi ikke kunne forstå, hvorfor forsvaret ikke blev brugt noget mere, ligesom vi spurgte ind til, hvorfor hjemmeværnsfolkene ikke var bevæbnet, da de netop blev brugt til bevogtningsopgaver. Her er der bestemt plads til forbedringer,” siger Martin Henriksen

Del artiklen her: