(Macron på sejrspodiet under første valgrunde, bemærk EU-flaget i baggrunden)
Millioner er villige til at dø for deres land, men ingen er villige til at dø for EU. Macrons turbo-boost til EU er som benzin på bålet af europæernes genopståede fædrelandskærlighed. Sammen med Merkel maler de to fantaster unionen op i et hjørne.
Af Nicolai Sennels
Tonen blev slået an, allerede da Emmanuel Macron gik på podiet for at lade sig hylde på valgaftenen. Som baggrundsmusik havde den kun 39-årige præsident nemlig valgt at spille EUs “nationalmelodi” Ode To Joy, og ikke den traditionelle franske nationalhymne Marseillaisen.
Macron er nemlig, ligesom den tidligere danske statsminister Helle Thorning Schmidt, “europæer i hjertet”.
Valget mellem Mariane Le Pens Front National og Macrons En Marche var for EU et valg mellem en langsom eller hurtig død. Le Pen ville trække Frankrig ud af EU, hvilket utvivlsom ville betyde unionens død såfremt det ikke ville lykkes medierne og den anti-demokratiske elite at vælte hende af pinden på den ene eller den anden måde. Macron derimod er om muligt endnu mere pro-EU end Tysklands Angela Merkel. Der skal fart på reformerne, modvillige medlemslande skal straffes og en endeløs strøm af især muslimske migranter, flygtninge og familiesammenførte skal spredes med lind hånd over hele kontinentet, indtil ethvert nabolag har sin egen islamiske ghetto med de dertil altid hørende katastrofer.
EU-PRÆSIDENT: 30 MIO. FLYGTNINGE KOMMER TIL EUROPA
Macrons sejr er dermed et boost til agressive EU-føderalister, og intet kunne være værre – for EU altså.
Frankrig vil nemlig med Macron sætte turbo på EU i en retning, som er særdeles upopulær i den hastigt voksende andel af befolkningen, der er imod en stærkere union, imod Bruxelles’ nedtrampning af nationale demokratier, imod muslimsk indvandring, imod fælleseuropæisk politik på flere områder, imod mere magt til bureaukraterne i Bruxelles og imod åbne og sårbare grænser. Det er som at kaste benzin på det bål af genopvækket kærlighed til nationen, som i disse år er vågnet i takt med, at vælgerne er ved at opdage, hvad de er ved at miste.
Som den tyskfødte amerikanske professor Amitai Etzioni skriver i sin kronik How Macron Could Destroy the European Union: “Millioner er villige til at dø for deres land, men ingen er villige til at dø for EU.”
NEWSPEEK-VIDEO: VENSTRE PÅ VEJ VÆK FRA DANSKERNES VIRKELIGHED
At sætte Macron for roret af Frankrig er dermed næsten ligeså ødelæggende for EU, som det er for det anti-nationale Venstre at gøre jubelglobalisten Kristian Jensen som formand.
Både Macron og Jensen bliver deres eget projekts banemænd. De to vandkæmmede spejderdrenge vil med deres kridhvide smil og blanke øjne køre det globalisternes grænseløse projekt lige derhen hvor det hører hjemme: På historiens mødding.
EU PRESSER EUROPÆERNE LÆNGERE OG LÆNGERE UD