28% DANSKERE ER ENIGE I, AT MUSLIMER SKAL UD AF DANMARK

YouGov

Af Helle Andersen

En undersøgelse fra meningsmålingsinstituttet YOU GOVs brugerpanel på 70.000 brugere viste, at 28 % var enige i, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Undersøgelsen gik viralt i alle medier. Den undersøgelse fik P1 travlt med at ”mistænkeliggøre” den 23. okt. 2019 i radioprogrammet ’Orientering’.

Udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye udtalte: ”Kære fjerdedel. Vi har religionsfrihed i Danmark (underforstået: Uanset om det er en intolerant religion) og vi begynder ikke at smide kolleger og naboer ud af landet, fordi de tror på islam”.

Jan E. Jørgensen fra Venstre (han har taget fejl af Radikale Venstre og Venstre, og hvornår går det monstro op for ham) udtalte, at når hver 4. dansker støtter etnisk udrensning, så er det på tide, at vi politisk står sammen og får nuancer på.

Undersøgelsen
Professor Jørgen Goul Andersen fra Ålborg Universitet havde bestilt undersøgelsen hos YOU GOV. Han fortalte i ’Orientering’, at det er svært at vurdere, om undersøgelsen er repræsentativ. Han ville gerne nuancere undersøgelsen og nævnte dog, at DF, Stram Kurs og Nye Borgerliges holdninger i andre undersøgelser var underrepræsenterede.

YOU GOV har 70.000 i internetpanelet, og borgerne har selv meldt sig i panelet. Jørgen Goul Andersen skyndte sig at sige, at det ikke var repræsentativt for danskernes holdning. Ofte ville man korrigere ift partiers stemmeandel ved valgene.

En anden professor, Kaspar Møller Hansen, fra Københavns Universitet udtalte, at meningsmålingshuse har en tendens til at kunne siges at have ”hus-effekter” dvs. de kan have en politisk bias, og at undersøgelsen fra YOU GOV ikke er repræsentativ – uden videre argumenter. Han havde også travlt med at sige, at det var farligt at gå ud i offentligheden med en sådan undersøgelse, da politikerne kunne tro, at det var danskernes mening. Han udtalte: Vi gør gerne det i mange andre sammenhænge, at vi holder data tilbage, til de er bearbejdet.

’Orientering’ er kendt for at være globalistrød
’Orientering’ er kendt for at være globalist-rød og fortaler for intolerante religioner. Som det fremgik af professor Kasper Møller Hansen, så gør forskerne i mange sammenhænge det, at de er forsigtige med sådanne undersøgelser og holder data tilbage, til data er ”bearbejdet” – hvilket betyder, indtil data har et politisk korrekt resultat (dvs. hvad professoren finder korrekt).

De to professorer kom ikke ind på det betænkelige ved, at andre meningsmålingsinstitutters undersøgelser havde en politisk vægtning mod et bestemt parti. Men det er nok, fordi de andre meningsmålingsinstitutter dels ikke er blevet bedt om at besvare ”farlige” spørgsmål, dels ikke kommer med ”farlige” målinger om danskernes meninger om befolkningsudskiftningen.

De to citerede politikere, Mattias Tesfaye og Jan E. Jørgensen viser også fornægtelsen af virkeligheden og den tonedøve og virkelighedsfjerne boble, som de herrer befinder sig i.