Af Lone Nørgaard.
Det almindelige menneske er under angreb i hele den vestlige verden. Rune & Eva Selsing giver i en ny bog deres bud på årsagerne til den uheldige samfundsudvikling.
Eva Selsing og Rune Selsing: DEN BORGERLIGE ORDEN. Om angrebet på det almindelige menneske. Hæftet med flapper. Forlaget Eksistensen. 282 sider. Vejl. pris 275 kr. Udkommet d. 6. september 2022.
**** fire stjerner ud af seks ___________________________________________________________________
Ægteparret Eva og Rune Selsing har sammen skrevet en bog om det, de kalder den borgerlige orden. Udtrykket dækker over den vestlige civilisations grundlæggende institutioner med indlejrede personlige karaktertræk som troskab, loyalitet, pligtfølelse, ansvarlighed, sanddruhed, mådehold, samvittighedsfuldhed, omsorg, kærlighed til og taknemmelighed for det overleverede.
Deres tese er, at med kristendommens langsomme forsvinden har vi fundet et nyt evangelium i form af selvrealisering. Med liberalismens credo om ultimativ frihed og frigørelse som (dårlig) vejviser.
Alle søger vi efter vores egen helt særlige vej i livet og skal absolut ikke underkaste os det normale. Det almindelige borgerlige liv med mand/kone, opdragelse af børn, pasning af lønarbejde og en ensformig hverdag er for snærende, for kedeligt, for uspændende. Nej, det er ikke en tilværelse for mig, for jeg er helt unik og speciel her i verden, jeg skiller mig ud og skal i hvert fald ikke være en del af den store, grågrumsede og talentløse masse. Blottet for ambitioner om at bestige Mount Everest, dyrke ekstremsport i Patagonien og sætte den 3. streg på Bismarcksklumpen.
Hvorfra kommer den opfattelse? Hvorfra kommer angrebet på den borgerlige orden?
De to forfattere henter svarene i det, de kalder ’hadets filosofi’ formuleret af en række af det 20. århundredes mest profilerede filosoffer: Nietzsche, Heidegger, Sartre, Beauvoir, Marcuse, Foucault og Butler.
Deres tænkning har nået sit foreløbige højdepunkt i moderne identitetspolitik.
Det er Selsingernes opfattelse, at de samfundsnedbrydende idéer har plantet sig i den enkelte via kunsten og universiteterne – og parret gør det meget konkret, hvilket ærinde de er ude i:
”Revisoren, der skammer sig over sit småborgerliv og hellere vil høre rockmusik og bo på en husbåd for at understrege sin alternative unikhed. Den unge kvinde, der vælger en afvigende seksualitet i håbet om at finde sit autentiske selv i en subversiv livsstil. Og alle dem derimellem, der er blevet fortalt, at vores arv er forkert og almindeligheden en form for undertrykkelse. Forvirring, angst og ulykkelige skæbner er konsekvenserne af hadets filosofis hærgen.”
Det lyder grimt og nedslående, men vi skal ikke miste modet ifølge forfatterne, for der er en vej tilbage – eller måske rettere frem? – ved at genetablere det almindelige liv. Det liv, der rummer pligt, ansvar og taknemmelighed. Det liv, hvor sex og kærlighed ikke er separate størrelser, men uløseligt sammenflettet. Det liv, der rummer troen på noget større end os selv.
Komposition
Bogen falder i fire dele med en indledning og epilog:
- Mennesket, der ville være Gud – her gennemgås idéerne og deres ophavsmænd
- Kulturrevolutionen – hvordan idéerne har forandret kunsten
- Den nye moral – hvordan idéerne har påvirket det enkelte menneskes liv(svalg)
- Vejen tilbage – hvordan vi skal komme på ret kurs igen
Citatmosaik
”Den borgerlige orden” kan genrebestemmes som en kombination af indføring i en række moderne filosoffers tænkning / begreber og en debatbog.
Da de to forfattere og jeg et meget langt stykke ad vejen deler position og livssyn, er citatmosaikken delt op i to: 1. Hvor jeg er enig – og for nogle afsnits vedkommende kun kan klappe i takt, 2. Hvor jeg er uenig, fulgt op af en kommentar.
Del 1.
Her kunne jeg citere side op og side ned, men vil nøjes med nogle få eksempler.
”Kravet i dag er, at vi selv skal definere vores eget liv.” (s. 24)
”Undertrykkelsen er alle vegne [ifølge hadets filosofi], og forsøget på at frigøre sig fra den er en kamp, der aldrig er overstået. Fjenden (…) er borgernormerne og dermed deres bærere: dig og mig.” (s. 112)
”De almindelige, normale mennesker er bærere af en orden, der skal ødelægges. Hvis man kan få dem til at skamme sig over deres normalitet og måske ligefrem kæmpe for at opløse den, er der lagt et skønt minefelt ud på den brede vej, der engang bar de fleste af os trygt igennem tilværelsen.” (s. 128)
”Den stringens og argumentative omhu, en kommentar kræver, er kunstneren belejligt befriet for, når mediet er noget med video eller en optræden. På den måde er kunstscenen blevet et frirum til at udtrykke sig politisk – og få både publikum og støttekroner – men uden at skulle forholde sig til irritationsmomenter som politiske modstanderes argumenter eller, ja argumenter i det hele taget.” (s. 152)
”Ingen behøver at blive gjort opmærksom på, at de lever ulykkeligt. Men alt for mange forstår ikke hvorfor.” (s. 162)
”Mennesket får ikke sjælelig ro af selvrealisering, men af forpligtende fællesskaber.” (s. 165) [Jordan B. Peterson ånder i baggrunden]
”Alt for mange tør ikke sige – end ikke for sig selv – at noget er bedre end andet. At det er bedre at stifte familie end at lade være. At det er bedre at læse bøger end at spille computer.” (s. 167)
”Når man bryder en familie op og skilles, fordi man har ret til at være glad, eller man har mødt en, der er sjovere, eller man bare hellere vil være fri, så tramper man pligten, loyaliteten, behovsudsættelsen og de andre borgerlige dyder under fode.” (s. 181)
”Det var ikke uden grund, at så mange af hadets filosoffer var nidkært optagede af det seksuelle. De havde forstået det, borgerligheden har glemt: At vores syn på sex er grundlæggende for vores forhold til verden. Hvordan nu det? Jo, hvis det borgerlige syn på sex har noget for sig, så findes der ikke uforpligtende eller ukompliceret sex. Så er sex aldrig noget, man bør have uden en stor grad af alvor og med en forudgående forståelse af, at det er betydningsfuldt og sårbart.” (s. 199)
”Vi møder ikke mindst evigheden i skønheden.” (s. 218)
”Det borgerlige menneske er lokalt. Det borgerlige menneske er nationalt. Det borgerlige menneske er integreret i verden ved at have så dybe rødder, at ingen sværmeriske ideologier kan blæse det omkuld.” (s. 228)
”(…) alt hvad vi har, er os givet.” (s. 229)
”Kuren mod den eksistentielle angst, der kommer af at vide, at man blot er én i den store mængde, er først at acceptere sin almindelighed som et faktum.” (s. 257)
Del 2.
Her følger så en række eksempler, hvor forfatternes og mine veje skilles:
”Vi mener, at idéerne bestemmer historiens gang”. (s.14)
Kommentar: Nej. Det er ikke ideerne i sig selv. Det er bærerne af idéerne i form af både enkeltindivider og institutioner, og disse får kun indflydelse, hvis de bakkes op / støttes / bæres frem af økonomiske midler, ideologer (fx pædagogiske ’forskere’) og statskontrollerede medier.
”Vi håber (…) vi kan være med til at fjerne noget af nutidsmenneskets skam over at være normal, pligtopfyldende, kristen, heteroseksuel og hvilke markører, det ellers er på mode at hade.” (s. 18-19)
Kommentar: Udsagnet er for generaliserende og udspringer måske til dels af det (medie)univers, som forfatterne selv er en del af?
”Det [opgøret med den eksisterende kristne moral] viser, hvordan fundamentale idéer har magten til at lave vores samfund om.” (s. 51)
Se kommentaren til det første citat i Del 2.
”Men idéernes vandring fra kulturliv til almindelige mennesker er lang og kompleks, og det er svært at sige, hvordan de antiborgerlige idéer for alvor fik fat”. (s. 79)
Kommentar: Ja, det er komplekst, men der er forklaringer. Følg pengene. Hvordan kan det være, at Sex & Samfund er sluppet af sted med at føre identitetspolitik i børnehaver, skoler og gymnasiale uddannelser? I kraft af såvel en rammebevilling fra Sundhedsstyrelsen og Undervisningsministeriet som aftaler med regioner og kommuner i hele landet. Der løber også millioner ind fra det strategiske partnerskab med Danida.
Lidt uden for skiven men ganske eksemplarisk er det, hvordan det er lykkedes big tech at infiltrere hele uddannelsessystemet med digitalisering, der gør vores børn og unge stadig dummere. Læs fx her og her. Jeg må gentage: Følg pengene snarere end idéerne. Samt de såkaldte NGO’ere, der ofte bliver finansieret af rigmænd med en nedrivningsdagsorden og våde drømme om verdenskontrol. Foreløbigt går det rigtig godt for både en Soros og en Bill Gates.
”I kulturelt homogene samfund som de europæiske er der en høj grad af tillid mellem borgerne, og denne tillid skyldes ikke mindst, at vi kan forudsætte at vores umiddelbare næste er loyal over for de samme rammer som os.” (s. 233)
Kommentar: Hm! Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg har ikke den tillid til mine medmennesker, som jeg havde for bare 5 år siden. Hverken i Danmark eller resten af EU-landene. Efter at være blevet frastjålet ejendele i flere omgange og med diverse indbrud har min tillid til omverdenen fået et knæk, og jeg er altid på vagt i det offentlige rum.
”Derfor er nationen et enestående stykke klippegrund for mennesket.” (s. 254)
Kommentar: Hvis vi taler abstrakt om nationen som den bedste ramme for opbygningen af solide institutioner over tid, så ja. Desværre er Danmark ikke mere den type nation, men i stedet et teaterdemokrati med institutioner, der krakelerer mere og mere.
”Denne indstilling [at erkende givetheden og se med taknemmelighed på det, vi ikke selv vælger, men får i arv] er selve grundlaget for vores frie, fredelige, trygge samfund og liv. (s. 256)
Kommentar: Frie?? Efter to år med drakoniske corona-restriktioner, påtvungne upålidelige pcr-tests og nødgodkendte, eksperimentelle injektioner for ikke at tale om P-bøder og fartbøder, fordi man har parkeret ½ meter for tæt på et hjørne, kørt 55 km, hvor man må køre 50, og overtrådt en P-tid med 5 minutter.
Nej, Danmark er ikke et mere et særlig frit samfund, men er gennemreguleret fra gulv til loft. Vi bliver presset til digitale løsninger, senest MitId, som det er tæt på umuligt at komme udenom. I dag har vi en overvågningsstat, en barnepigestat, der ikke lader os i fred fra vugge til krukke.
”(…) hvorfor er moralen fraværende fra den politiske debat? Hvorfor er de moralske spørgsmål (…) sekundære i den offentlige samtale?” (s. 265)
Kommentar: Svaret er ret enkelt. Samtlige statsstøttede og dermed statskontrollerede medier i Danmark udøver censur. Der sidder mange mennesker ’derude’, som meget gerne vil give modspil til identitetspolitikken, skilsmissekulturen, dannelsestabet i skolesystemet, juridisk kønsskifte mm., men det er tæt på umuligt at komme igennem i den såkaldt frie presse.
Vi har IKKE en fri presse, når de ytringer, der går op imod tidens dominerende diskurs, kun kan komme til orde på badeværelset og et læserbrev i EkstraBladet. Der i øvrigt nu også lukker for den bitte ventil.
Vurdering
Min vurdering af ”Den borgerlige orden” er dels fremgået af mit stjernedrys, dels af (kommentarerne i) citatmosaikken og skal uddybes en kende.
Her kan jeg et stykke ad vejen repetere fra min anmeldelse af en anden borgerlig debattørs bog ”Borgerlig krise. Det ideologiske opbrud i blå blok”:
Det er forståeligt, at Eva og Rune Selsing stadig er kommentatorer i statsstøttede / statskontrollerede medier som DR, Berlingske og Jyllands-Posten. De ligger nemlig helt inden for skiven af mainstream med opfattelsen af, at demokratiet stadigvæk lever. De giver i deres bog – i hvert fald indirekte – udtryk for en grundlæggende tro på og tillid til de statslige institutioner.
Det til trods for, at der kan dynges eksempel på eksempel, der viser, at ledende politikere og magthavere generelt har problemer med sandheden – ingen nævnt, ingen glemt – at magtens tredeling er en illusion, at retsstaten eroderer (jf. de mange domme til islamkritikere), og at den såkaldt frie presse er en fiktion (jf. her og her og her) befolket med presstitutes og nyttige idioter.
Den frie vestlige presse har vist sig at være et gennemført propagandaprojekt i forhold til dækningen af store temaer som klima, indvandring, islam(isering), corona, ’vaccinationer’ (de nødgodkendte, eksperimentelle injektioner), stedfortræderkrigen i Ukraine – OG de moralske spørgsmål.
Tilbage står: Køb eller lån ”Den borgerlige orden” på biblioteket og læs dens mange vigtige analyser og pointer. Inden for den del af virkelighedsskiven, som forfatterne bevæger sig på, er der guld at hente.
Mit håb er, at de graver et spadestik dybere næste gang.
Faktaboks
Eva Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi. Klummeskribent på Berlingske, bidragyder til ”Groft Sagt” og tidligere vært på DR-programmet ”Adam og Eva”. (Hus)mor til 4 børn.
Rune Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. Opinionsskribent og blogger på Jyllands-Posten. Forsørger og far til 4 børn.
(Anmeldelsen har været bragt i Den Korte Avis d. 4. januar 2023)