VI KAN ALLE HJÆLPE MED AT BEKÆMPE TERROR – ISÆR MUSLIMER

Søren Espersen udfordrer dogmet om, at “terroristerne har vundet, hvis deres misgerninger fører til, at vi ændrer vores adfærd i det daglige.”

Selvfølgelig skal vi ændre adfærd, mener Espersen, og peger på briternes adfærd under IRA’s terrorregimente som et skoleeksempel på, at ændret adfærd faktisk kan hjælpe til med at bekæmpe terror.

“Alle må vi være årvågne – specielt danske muslimer”, skriver Espersen.


Af Søren Espersen, MF (DF)

Soren_Espersen.png

”Vi skal stå sammen – og gøre som vi plejer!”

”Vi må ikke ændre adfærd – så har terroristerne vundet!”

Genkender man udsagnene? Givetvis, for de messes naivt af stort set alle politikere, hver gang en terrorist i Allahs navn har myrdet sagesløse og uskyldige mennesker et eller andet sted i Europa. Det udbredte dogme lyder: Vi må ikke ændre adfærd, og vi må endelig ikke lave noget om, for så har terroristerne vundet.

Jeg accepterer ikke umiddelbart dette dogme. Jeg tror, vi gør det sværere for os selv og lettere for terroristerne at få held med deres udåd, hvis vi lader som ingenting. Det gode modspørgsmål er nemlig, hvorvidt terroristerne ikke netop bliver ved med at vinde – fordi vi ikke ændrer os; fordi vi europæere bare bliver ved med at gøre, som vi plejer?

I 1970erne var London hjemsøgt af IRA-terrorister, som med bomber myrdede løs, hvor man mindst ventede det: I pubber, i busser og på jernbanestationer.

Min kone, Yvette, studerede på det tidspunkt i det centrale London, og måtte således hver dag pendle frem og tilbage til sit hjem i Surrey, og hun har sidenhen fortalt mig, hvordan de hårdt prøvede London-folk med denne infame trussel hængende over hovederne netop begyndte at ændre adfærd – med det resultat, at terroristernes mulighed for at bedrive deres ondskab i dén grad skrumpede ind.

Man begyndte nemlig at tage terroristerne alvorligt. Mens myndighederne gjorde deres ved eksempelvis at fjerne skraldespandene på samtlige stationer, opsætte beton-spærringer,sørge for et væld af politifolk på gaderne, stramme hvor end det var muligt – ja, så gjorde hver enkelt londoner også sin lille gode gerning. Man indrapporterede selv den mindste lille efterladte taske eller pakke i toget. Man styrede uden om de store forsamlinger. Man ringede til politiet om selv den mindste uregelmæssighed. Man bemærkede ”det usædvanlige”.

Talrige terror-plots blev på denne måde taget i opløbet som følge eksempelvis af en årvågen og frisk udlejer, som havde fundet et par irske lejere mistænksomme. Enhver i London – herunder ordentlige irere – følte således et personligt ansvar for at være med til at fjerne den pest, som havde hjemsøgt hovedstaden.

Kort fortalt: Man ændrede adfærd. Man blev årvågen. Man stod sammen i bevidstheden om, at intet var som det plejede at være. Og ved denne ændrede adfærd indledtes kampen mod terrorismen. Vel gik man da på arbejde som man plejede, og vel hyggede man sig med familien som man plejede, og vel gik man på pub som man plejede – men den enkelte borger handlede! Folket stodsammen – ikke ved at arrangere det ene endeløse freds-fakkeltog efter det andet – men netop ved at agere. Hver enkelt londoner påtog sig således et personligt ansvar for at bekæmpe terrorismen.

En tidligere generation af londonere havde prøvet det før. Under Blitzkrigen – hvor alle forventede en snarlig tysk invasion, og hvor Hitlers 5-kolonne derfor var i fuld aktivitet, var plakat-parolerne blandt andre: ”Be vigilant!” (Vær årvågen), ”He’sWatching You!” (Han holder øje med dig!”).

Vi danskere – vi europæere – har, her midt under den islamistiske svøbe, hvor Islamisk Stat, Al-Queda, Al-Nusra eller hvad satanismen nu lige benævner sig, et lignende personligt ansvar. Meget kan overlades til politi og andre myndigheder, men skal det onde besejres, må hver af os vise ansvar – være årvågne!

Et særligt personligt ansvar påhviler naturligvis Danmarks muslimer. Og dette skal være min opfordring til dem: Det er jer, som kommer i Moskéen. Det er jer, som i det daglige er en del af et muslimsk netværk. Det er dermed jer, som før nogle af os andre vil kunne spotte en af jeres med ondt i sinde, og indrapportere enhver Danmarks-fjende til politiet. Vi andre har lov til, som en selvfølgelighed, at forvente denne loyalitet over for Danmark.

Comments

comments

3 Comments

  1. Søren Espersen, gå hjem og pak dine sydfrugter – ingen gider høre på dit vrøvl. DF har i mange år holdt sig under radaren og idag blot evner at snakke vælgerne efter munden for at kunne beholde taburetten og fylde egne lommer. Det har intet med 90 mandater at gøre, men oplyse vælgerne om EU-diktaturets mål og midler til at ødelægge de europæiske lande med forventet 60 millioner muslimer inden 2050 (iflg. Frederica Mogherini) fri bevægelighed i alle medlemslande. Mange danskere er helt uvidende og tossenaive og helt uden evner at perspektivere konsekvenser – Vis DF holder med danskerne, offentliggøre ved oplæsning f.eks. EU-dokumenter: Barcelona Erklæringen 1995 og Euromediterranien – Aftalen.

    • Der er ikke noget galt med Espersens indlæg som sådant. Det, der er galt, er at DF’s ledere i mindst et årti IKKE har givet topprioritet til dansk afsked med skadelige konventioner. Derfor er regeringens grænsekontrol kun stikprøver, retorik og symbolik. Enhver kan stille sig op ved Kruså, i Kastrup og ved færgelejet i Helsingør og se en strøm af udlændinge passere forbi uden at vise identitet. Det, du ser på gaden, skal du tro på!
      Alt andet kan være lige meget. At publicere div. dokumenter om EU’s kriminelle beslutninger er påkrævet, men er heller ikke nok. Det, der skal til, er Folketingets vedtagelse af forholdsregler, som beskytter Danmark.
      Hvor svært kan det være? DF er et stort parti, og det kan simpelthen ikke passe, at det over så mange år skulle være komplet umulig at afskaffe de “hellige” konventioner, som i øvrigt giver langt mere råderum til nationalstater end hvad Lars Løkke og co. bilder sig ind. Her er noget, Søren Espersen bør skamme sig over. “Straffen” er vælgerflugt fra DF til andre, der tør prioritere til danskernes gavn.

  2. continuously i used to read smaller articles which
    also clear their motive, and that is also happening with this
    article which I am reading here.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*