URETFÆRDIGT

Christiansborg

Af: Bent Jensen 

Det skuffende valgresultat for Dansk Folkeparti yder ikke DF retfærdighed. Kritikken af partiet skyder langt over målet. Det er takket være DF, der i mange år blev svinet til af uvidende og letsindige politikere og journalister, at vi i Danmark fik så realistisk og ærlig en offentlig debat om islam og denne ideologis ødelæggende følger for det danske samfund.

Tilsviningen er i øvrigt ikke et overstået fænomen. Forleden bragte Politiken, der altid har været foregangsavis på dette felt, en modbydelig tegning af Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl, begge tilsølet af snavs. Avisens ledelse er helt blind for, at snavset på de to politikere er kastet af avisen og ingen andre.

Niels Lillelund, som ikke bryder sig om DF, skrev for nylig, at det var DF´s fortjeneste, at menigmand havde ranket ryggen og ikke ladet sig kyse af eliten i udlændingespørgsmålet. Det er rigtigt, og det krævede et langt sejt træk. Det var takket være DF, at Socialdemokratiet slog ind på en mere realistisk kurs efter Aukens, Nyrup Rasmussens og Thornings uansvarlige laden stå til i flere årtier. Nu er så en del gamle socialdemokratiske vælgere vendt tilbage til Socialdemokratiet.

Hvis ikke DF havde været der, ville Venstre og de konservative heller ikke være blevet mere ansvarlige på indvandringsområdet. Der er stærke kræfter i begge disse partier, der heller vil være ”anstændige” i forhold til EU og medierne end ansvarlige over for den danske nation.

Jeg er enig i den del af kritikken, der går på, at DF har været alt for lidt synlig i valgkampen og i den senere tid har manglet kant. Men ville ultimative krav til regeringen have bragt noget godt i en situation, hvor medierne har opgejlet et hysteri om Jordens undergang, hvis vi ikke holder op med at spise kød, køre i bil, rejse med fly? Dvs. hvis vi ikke hælder endnu flere milliarder ud til ingen verdens nytte – blot for, at nogle folk uden indsigt og ansvar kan føle sig gode og bedre and andre?

Rasmus Paludan og hans enkeltmandscirkus har desuden bidraget til at svække DF (og indirekte styrke den røde lejr), som imidlertid kan lære af Paludan at tale direkte og klart i stedet for at finde på håbløse og uforståelige udtryk som ”paradigmeskifte”. At tale om DF´s ”kollaps”, dvs. sammenbrud, er helt hen i vejret. Liberal Alliance er brudt sammen og er formentlig færdig som politisk parti. Det er DF ikke. De store og stigende problemer med Muhammeds tilhængere vil være en garanti for DF´s fremtid som en nødvendig politisk kraft. Forhåbentlig kan Nye Borgerlige og DF finde ud af at samarbejde for at bremse islams ødelæggelse af landet.

Mit forslag til DF´s ledelse skal være at skærpe profilen og igen og igen understrege, at ISLAMS VÆKST i Danmark og i andre vesteuropæiske lande er problemet over alle problemer. Helt konkret bør DF konsekvent sammenkæde de samlede udgifter til forsørgelse og inddæmning af islams utilpassede tilhængere med andre offentlige udgifter. De enorme udgifter til de ikke-integrerbare tilhængere af Muhammeds lære (i form af direkte overførselsindkomster, til skole- og uddannelsessystemet, til politi, domstole og fængselsvæsen samt meget mere) skal sammenholdes med andre udgifter på finansloven. En forudsætning for nye udgifter på disse andre områder bør være krav om nedsættelse af udgifterne til islam – udgifter, der aldrig har været omfattet af sparekrav, men blot automatisk betales, som om der var tale om et område uden for politisk kontrol.

PS. Jeg er ikke medlem af DF, men har stor respekt for partiets mangeårige indsats og for dets vælgere.