Det Radikale Venstres koryfæ Marianne Jelved prøver at løbe fra sit og partiets ansvar for de mange problemer, Danmark i dag har med ikke-vestlige indvandrere. Ole Hasselbalch har gravet i bunken af infame citater.
Kommentar af Ole Hasselbalch
”På migration er jeg benhård. Det er bare at sende folk tilbage igen, hvor de kommer fra” udtaler Marianne Jelved, koryfæ i det Radikale Venstre, tidligere minister osv. til Fyens.dk 17/8 2017.
Spørgsmål: Rent praktisk – hvordan det?
”Siden 2001 har Det Radikale Venstre overhovedet ikke haft indflydelse på integrationspolitikken. Bortset fra tre et halvt år med Helle Thorning-Schmidt. Og der var det egentlig ikke lempelser, vi lavede. Så hvem har ansvaret? – Det har fandeme de borgerlige partier med Dansk Folkepartis støtte.”
Spørgsmål: Når man sætter ild til et hus, og brandvæsenet ikke magter at slukke ilden, hvem har så skylden?
Læs også: SKROTMENNESKER
Dokumentation for faktum
Det Radikale Venstre har som tungen på vægtskålen i Folketinget på det afgørende tidspunkt en blytung skyld for den situation, vi nu står i.
Forløbet er beskrevet i detaljer i undertegnedes bog “Opgøret med Indvandringspolitikken” (2003), samt se Morten Uhrskov Jensen’s bog “Et delt Folk” (2008). Sidstnævnte ligger nu elektronisk på Den Danske Forenings hjemmeside. Førstnævnte kan købes gennem foreningen.
Jelved
Om specielt Marianne Jelved sagde Anders Fogh Rasmussen i sin tid: ”Det er på tide, at Marianne Jelved og andre fatter, hvad der egentlig foregår i det danske samfund. Hun lukker øjnene for, at der er grupper, som bestemt ikke ønsker integration. Grupper, som modarbejder integration, fordi de opfatter vestlig levevis som et onde.” (Se Et delt Folk s. 398). Selv sagde hun, at hun ”… vægter overholdelsen af de internationale konventioner højere, end om der kommer 4.000 eller 10.000 udlændinge til Danmark ved familiesammenføringer” (Et delt Folk s. 485).
Lee
Et andet af partiets koryfæer og drivende kraft bag den såkaldte humanitære flygtningepolitik, nemlig Kirsten Lee, mente at: ”Uanset hvad vor flygtningepolitik koster, så skal retsprincipperne fastholdes“ (B.T. 11/7 1990). For ”Reglerne i vor udlændingelov udelukker effektivt mennesker, der flygter f.eks. på grund af fattigdom, fra at få opholdstilladelse hos os“ (Aalborg Stiftstidende 22/9 1990).
Læs også: HER BEGÅS 92 PROCENT AF ALLE GROVE VOLDTÆGTER AF IKKE-EUROPÆERE
Og skidt med pengene, for ”Der er intet belæg for at snakke om, hvor meget flygtningene koster det danske samfund“ (B.T. 18/6 1990).
Ja minsandten: ”Efter min mening er flygtningene hverken nogen samfundsøkonomisk eller kulturel trussel“ (Berlingske Tidende 24/9 1989).
Baunsgaard
Partikollegaen Bernhard Baunsgaard – med et i særlig grad kulsort generalieblad i relation til gennemførelsen af den ødelæggende flygtningelov af 1983 – forsikrede: ”Vi har en pligt til at tage imod flygtninge og bliver absolut ikke oversvømmet” (Et delt Folk s. 75).
Selv da loven havde vist sig at være en katastrofe: ”Jeg kan ikke se, hvad en stramning af loven skulle hjælpe. Det vigtigste er at bearbejde folks holdninger til spørgsmålet” (Et delt Folk s. 73).
Arnold
For slet ikke at tale om partiets meget nidkære superhumanist Elisabeth Arnold: ”Kan et par hundrede familiesammenførte indvandrere om året true det danske samfund? Nej, selvfølgelig ikke! Så sårbart er det danske velfærdssamfund ikke!“ (Jyllands-Posten 10/10 1993). Derfor: ”Danmark bør aktivt tage initiativ til at hente f.eks. 10.000 flygtninge fra det tidligere Jugoslavien herop“ (Berlingske Tidende 26/7 1992).
For tag det bare roligt: ”200.000 (fremmede, red.), det er under 4 pct. af de mennesker, der bor i Danmark. Det vil sige, at 96 pct. af dem, der bor i Danmark, er danskere. Mener hr. Helge Adam Møller virkelig i sit inderste hjerte, at disse 4 pct. i Danmark truer vor velfærd, vort uddannelsessystem, vor kultur, vor økonomi eller vor sikkerhed? Mener hr. Helge Adam Møller virkelig, at 4 pct. kan true hele det danske samfund?” (Et delt Folk s. 165).
Efter samme tankegang: ”Det er tit brugt som skældsord og skræmmebillede, at Danmark ikke skal være et multietnisk samfund. Til det vil jeg svare: Danmark er et multietnisk samfund. Den ene etniske gruppe er imidlertid langt, langt større end alle de andre grupper tilsammen, så man må sige, at det er et multietnisk samfund på flertallets præmisser, og det vil det blive ved med at være.” (Et delt Folk s. 188).
Das schaffen wir-konceptet er i øvrigt heller ikke opfundet af den tyske kansler Angela Merkel, men derimod af Arnold for længe siden: ”Nej, lad os erkende dilemmaet: De åbne grænser benyttes af både lovlydige og kriminelle. Hvis vi vil beholde de åbne grænser, må vi slå os til tåls med at behandle de kriminelle, efter at de er kommet ind i landet” (Et delt Folk s. 171).
Med andre ord: Lad bare de kriminelle komme ind og stjæle, overfalde og myrde løs, så klarer vi det bagefter.
Og ligesom Baunsgaard – der var absolut ingen grund til at redde situationen, medens tid var: ”Vi har strammet nok i de senere år, … . Jeg nægter at sætte grænser” (Et delt Folk s. 385). ”Vigtigt for os radikale er, at vilkårligheden ikke vender tilbage til dansk asylpolitik. Vi må ikke glemme, at en permanent opholdstilladelse i sig selv kan fremme integration” (Et delt Folk s. 188).
Også Arnold sad således på en lyserød sky i de fjerne himmelegne, hvor basunengle blæser på glastrompeter.
Det var i øvrigt Marianne Jelved og Elisabeth Arnold, der den 28/1 1992 fremsatte forslaget til den (grundlovstridige) særlov for de palæstinensere, der havde taget ophold i Blaagaards Kirke efter at have fået afvist deres asylansøgninger, og hvoraf hovedparten siden har vist sig at være kriminelle.
Naiviteten, virkelighedsfornægtelsen og ansvarsløsheden var så massiv hos Det radikale Venstre og konsekvenserne så ødelæggende for medborgerne, at det ikke er mærkeligt, partiet nu prøver at løbe fra regningen.