SOCIALDEMOKRATIETS KOMISKE ALI

Del artiklen her:

(Foto: Peter Hummelgaard Thomsen)

Af André Rossmann

 

Brexit, migrationspresset på de ydre grænser, gældskrisen og arbejdsløsheden i de sydeuropæiske lande, lav økonomisk vækst og den voksende opbakning til EU- og indvandrerkritiske partier i Europa har medført den hidtil dybeste krise i EU’s historie.

Med Junckers egne ord befinder EU sig i en ”eksistenskrise”. Unionen er splittet på næsten alle områder og står overfor en reel overlevelseskamp. Det er alles kamp mod alle. Flere topembedsmænd i EU-systemet har i de seneste måneder udtrykt tvivl om, hvorvidt EU vil overleve krisen.

Velkommen til alternativ socialdemokratisk virkelighed.  

Selv om EU-krisen fortsætter med uformindsket styrke, viser en ny måling fra Greens Analyseinstitut, at danskernes opbakning til EU er eksploderet fra ca. 47 pct. i dec. 2015 til 67 pct. i dag.

Med tanke på, at vælgerne ofte siger et, når de bliver interviewet, og gør noget andet, når de står i stemmeboksen, hvilket var tilfældet med Brexit og valget af Donald Trump, kan man have sine tvivl om, hvorvidt danskerne virkelig har foretaget en kovending og helt umotiveret kastet deres kærlighed på EU.

Læs også: BREXIT, WILDERS OG LE PEN: “INDEN SOMMEREN ER OVRE, KAN EU VÆRE STENDØD”

Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, ser meningsmålingsresultatet som en stor tillidserklæring til EU. “Danskerne er eftertænksomme mennesker, der har tillid til det, som EU står for. De kan også se, at EU kan levere løsninger på de store problemer”, siger han ifølge Børsen/Ritzau.

Velkommen til alternativ socialdemokratisk virkelighed. Mens både internationale og danske medier skriver spalte op og spalte ned om, at EU er tæt på kollaps, tegner Peter Hummelgaard Thomsen et billede af EU som en tryg oase i en kaotisk verden, som tryghedsøgende danskere søger hen til og slår ring om.

Det giver mindelser om Komiske Ali, der med amerikanske tanks rullende i baggrunden hårdnakket hævdede, at Irak havde vundet krigen stort.

Læs også: DANMARKS HANDEL IKKE SÅ AFHÆNGIG AF EU

Del artiklen her:

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.