Af Søren Krarup
Jeg husker ham som en meget gammel mand, der holdt en tale ved et arrangement i Trykkefrihedsselskabet. Et fornemt menneske, en karakter, der i al beskedenhed fortalte om sin egen fortid og historie dengang, da tyskerne herskede i Danmark og det officielle Danmark havde kapituleret. Uden at fremhæve sig selv, beskeden og stilfærdig, men så meget mere karakteristisk ved den vilje til modstand, der havde fundet udtryk i hans deltagelse i kampen mod den tyske besættelsesmagt.
Og her ved hans død mindes jeg hans fortælling om begyndelsen. Fire søskende, såvidt jeg husker i Horsens, som beslutter sig for at gøre modstand mod den magt, der har besat deres fædreland. Såvidt jeg også husker, fire unge mennesker under uddannelse, der hver for sig går ind i den begyndende modstandsbevægelse for at yde en indsats til gavn for Danmark. Han er begyndt på sit lægestudium i København, men finder her mulighed for at gå ind i modstanden og yde sit bidrag til et frit Danmark. Det synes spredt og tilfældigt. Men det er en modstand, der deltager i frihedskampen på forskellige områder, voksende fra en beskeden begyndelse til en stadig større aktivitet i modstandsbevægelsen, som ender med, at han arresteres af tyskerne og ender i en koncentrationslejr, hvor han er heldig og undgår den død, som synes ham vis.
Denne Jørgen Kieler er et eksempel til efterfølgelse for alle danske, gamle og måske især unge, som her oplever et kald til forsvar for deres fædreland, når og hvor det er truet. Truslen kan være af forskellig art. Den behøver ikke at have med krig at gøre. Den kan også ytre sig i en politisk dagligdag, hvor politikerne lukker øjnene for en virkelighed med fremmed indvandring og dansk underkastelse under internationale regler, som nedlægger Danmark som nation. Det, vi oplever i disse år med EU og indvandring fra en muslimsk verden, der foragter alt, hvad Danmark bygger på og består af. En modstandskamp, der siger nej til Danmarks nedlæggelse og internationalisering. En modstand, der slet og ret består i viljen til at udtrykke og fastholde et nej til opløsning af vores fædreland.
De fire søskende fra Horsens er i disse sørgelige år et eksempel til efterfølgelse.
Be the first to comment