Af Søren Krarup
Jeg husker ham som en meget gammel mand, der holdt en tale ved et arrangement i Trykkefrihedsselskabet. Et fornemt menneske, en karakter, der i al beskedenhed fortalte om sin egen fortid og historie dengang, da tyskerne herskede i Danmark og det officielle Danmark havde kapituleret. Uden at fremhæve sig selv, beskeden og stilfærdig, men så meget mere karakteristisk ved den vilje til modstand, der havde fundet udtryk i hans deltagelse i kampen mod den tyske besættelsesmagt.
Og her ved hans død mindes jeg hans fortælling om begyndelsen. Fire søskende, såvidt jeg husker i Horsens, som beslutter sig for at gøre modstand mod den magt, der har besat deres fædreland. Såvidt jeg også husker, fire unge mennesker under uddannelse, der hver for sig går ind i den begyndende modstandsbevægelse for at yde en indsats til gavn for Danmark. Han er begyndt på sit lægestudium i København, men finder her mulighed for at gå ind i modstanden og yde sit bidrag til et frit Danmark. Det synes spredt og tilfældigt. Men det er en modstand, der deltager i frihedskampen på forskellige områder, voksende fra en beskeden begyndelse til en stadig større aktivitet i modstandsbevægelsen, som ender med, at han arresteres af tyskerne og ender i en koncentrationslejr, hvor han er heldig og undgår den død, som synes ham vis.
Denne Jørgen Kieler er et eksempel til efterfølgelse for alle danske, gamle og måske især unge, som her oplever et kald til forsvar for deres fædreland, når og hvor det er truet. Truslen kan være af forskellig art. Den behøver ikke at have med krig at gøre. Den kan også ytre sig i en politisk dagligdag, hvor politikerne lukker øjnene for en virkelighed med fremmed indvandring og dansk underkastelse under internationale regler, som nedlægger Danmark som nation. Det, vi oplever i disse år med EU og indvandring fra en muslimsk verden, der foragter alt, hvad Danmark bygger på og består af. En modstandskamp, der siger nej til Danmarks nedlæggelse og internationalisering. En modstand, der slet og ret består i viljen til at udtrykke og fastholde et nej til opløsning af vores fædreland.
De fire søskende fra Horsens er i disse sørgelige år et eksempel til efterfølgelse.
Æret være Jørgen Kieler og de andre brave, der tog kampen op, mod datidens fremmede dødspatruljer/isme i vort land.
Fin artikel om en modig mand, som sammen med tre andre, turde byde fjenden trods. Jeg er selv fra 1949, så jeg har ikke selv haft anden verdenskrig inde på livet , men æret være dem, som, dengang satte livet på spil for vores frihed. Som nogen i dag, desværre, er ved at sætte over styr.
Læs Jørgen Kielers personlige erindringer fra besættelsestiden i to bind: ‘Hvorfor gjorde I det?’
For uddybende viden om Holger Danske kan anbefales Peter Birkelunds 2-binds værk ‘Holger Danske’ Sabotage og Likvideringer 1943-45, som har en lang række henvisninger til Jørgen Kieler. Her findes også henvisninger til hans søskende Bente, Elsebet og Flemming, som også satte liv og lemmer på spil.
Nævnte bøger og Søren Krarups manende ord til danskerne, inklusive de gamle, vil blive lagt frem om få dage til ihukommelse og eftertanke til herrefrokosten i anledning af min indtræden i støvets år. Min velkomsttale er en bredside mod især min egen generation, 68- generationen, som i uhyggelig grad har opført sig egoistisk, naivt og forræderisk. Velbekomme!
Jeg tilhører også den fordømte 68-generation, og jeg har lige fra begyndelsen set, at det ville gå ad helvede til med disse satans idioter ved magten. Jeg havde dog ikke lige set, at det skulle gå SÅ meget ad helvede til, som det er sket. Jeg SKAMMER mig på min årgangs vegne. Jeg hader af et godt hjerte ALT hvad disse narkomisbrugeres, sindsyges årgange står for. De bliver ved med at finde nye undskyldninger for at udbytte samfundet.
Jørgen Kieler bør ophæves til en personlighed som skal indskrives i Danmarks historie, som en af de mest betydningsfulde. Hans kamp gennem livet, først hans medvirken til oprettelsen af det borgerlige Holger Danske og dernæst hele hans indsats under besættelsen. Senere hans store kamp imod kræft og hans store indsats for at fremme modstandsbevægelsen i efterkrigstiden.
Især Jørgen Kielers vedholdenhed om, at dem som stod bag samarbejdspolitikken havde blod på hænderne. Jørgen Kieler sammenlignede dem med værnemagerne.
Ære være – til alle tider – Jørgen Kielers minde.
Gad vide om alle landsforræderne kaldte dem Nazifober den gang..
This piece of writing will help the internet users for setting up new web site or even a weblog from start to end.