Vi er meget mindre afhængige af EU, end de fleste tror. Et “Hard Daxit” vil derfor ikke nødvendigvis være så slemt, under forudsætning af at Danmark får lavet nogle gode frihandelsaftaler i forbindelse med, at vi melder os ud af EU.
Af Torben Mark Pedersen
Hvis Danmark skulle vælge at forlade EU i kølvandet på Brexit, ville det så være en økonomisk katastrofe? Hvor afhængig er Danmark egentlig af eksporten til de andre EU-lande?
Danmark er som Storbritannien geografisk set et udkantsområde i EU med kun en kort landegrænse mod andre EU-lande, og som en gammel søfartsnation med en stor handelsflåde har Danmark ligesom UK traditionelt været mere orienteret mod oversøiske markeder end mod det europæiske kontinent.
Også politisk er Danmark et “udkantsområde” som Storbritannien, idet hverken Danmark eller UK er med i euroen, og Danmark har tilmed forbehold på det retslige område og forsvarsområdet, og der har i mange år været en betydelig EU-skepsis i Danmark.
Danskerne stemte nej til euroen for anden gang i 2000. Hvis Lissabontraktaten var kommet til folkeafstemning i 2005, ville den formentlig være faldet, og danskerne stemte sidste år nej til at ophæve retsforbeholdet. Der har dog aldrig været noget flertal for dansk udmeldelse af EU, men i kølvandet på Brexit har både DF og Nye Borgerlige efterlyst en folkeafstemning om fortsat dansk EU-medlemskab.
Økonomisk integration i EU
Det er umuligt at forudsige, hvad de økonomiske konsekvenser ville blive af en dansk udmeldelse, men også handelsmæssigt er Danmark faktisk et udkantsområde i EU.
I 2015 var det kun lidt over halvdelen af Danmarks samlede eksport af varer og tjenester, der gik til EU-lande (54,8%), og en næsten lige så stor del af eksporten gik til lande uden for EU. Det er særlig tjenesteeksporten, der går til lande uden for EU, hvorimod ca. 60% af vareeksporten går til EU.
De vigtigste (varer og tjenester) eksportmarkeder for Danmark er: Tyskland (15%), USA (9,4%), hvilket især skyldes en stor tjenesteeksport), Sverige (7,7%), Norge (6,9%) og Storbritannien (6,8%). Efter Brexit vil det med uændrede eksportmarkedsandele kun være 48% af dansk eksport, der går til EU-lande.
Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at kun 38% af den samlede eksport af varer og tjenester, der afsættes til euro-lande, naturligvis fordi UK, Sverige og Polen ikke er med i euroen. Det lidt paradoksale er, at Danmark fører fastkurspolitik over for en gruppe af lande, som udgør en mindre andel af vores samlede eksport, så helt overordnet set er kronen mere flydende end fast i forhold til vores samhandelspartnere.
De økonomiske bånd mellem Danmark og EU kan ikke måles alene på eksportmarkedsandele, men det siger noget om graden af økonomisk integration i EU, og det siger noget om, at selv hvis Danmark skulle vælge en “hard Daxit” med udmeldelse af EU, toldunion og det indre marked, så ville eksporten til EU-lande nok falde men ikke falde bort. Danmark eksporterer allerede næsten halvdelen af den samlede eksport til lande uden for EU på trods af den geografiske nærhed af EU-landene og på trods af toldunionen og det indre marked.
Langsommere vækst i eksporten til EU-lande
Betragtes udviklingen i dansk vareeksport siden 1988 (tallene går ikke længere tilbage), hvilket er to år efter ikrafttræden af EU’s fællesakt om det indre marked, så er det bemærkelsesværdigt, at der ikke kan spores nogen væsentlig handelsfremmende effekt af etableringen af det indre marked.
Vareeksporten til de nuværende 28 EU-lande som andel af BNP steg ganske vist fra 16 til 19% af BNP, men i samme periode er vareeksporten til lande uden for EU steget fra 8,7 til 12,5% af BNP. En markant højere stigningstakt, se figuren.
Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at siden euroens indførelse i 1999 er Danmarks eksport til de andre EU-lande faldet som andel af BNP, hvorimod eksporten til lande uden for EU er vokset markant.
Der kan være flere forklaringer på det. For det første har euroområdet i den grad været et lavvækstområde i verdensøkonomien i de seneste 15 år, hvorimod eksportmarkeder uden for EU har haft en langt højere vækst. For det andet kan det tænkes, at den meget intensive regulering i EU faktisk har haft en så voldsomt handelshæmmende effekt, at den i høj grad har modvirket den handelsskabende effekt af det indre marked.
Konklusion
Man skal være varsom med at trække for håndfaste politiske konklusioner af ovenstående, men det er nogle interessante fakta, at Danmark er mindre økonomisk integreret i EU, end de fleste måske tror, og at næsten halvdelen af Danmarks eksport af varer og tjenester faktisk går til lande, der ikke er medlem af EU, og som tilmed geografisk befinder sig langt længere væk end EU-landene.
Disse fakta kunne være et argument for, at en dansk udtræden af EU måske ikke ville være så økonomisk katastrofalt, som mange EU-tilhængere synes at mene. Selvfølgelig ville det som med Brexit afhænge af de frihandelsaftaler, Danmark måtte kunne få med EU og med andre lande, men som figuren ovenfor måske indikerer, så skal Danmark under alle omstændigheder ikke regne med, at den store eksportvækst vil stamme fra EU-landene, den vil tværtimod komme fra højvækstmarkeder uden for EU.
Torben Mark Pedersen er uddannet cand. polit. et exam art og Ph.D. i økonomi. Har studeret økonomi på Harvard University og på University of Chicago. Tidligere ansættelser i Det økonomiske Råds sekretariat, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Danske Bank og Dansk Erhverv.
Be the first to comment