’SKREV OM RUSLAND, BLEV INDKALDT TIL PST’

Mearsheimer
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard. 

NewSpeek har valgt at give kommentaren Skrev om Russland, ble innkalt til PST* et selvstændigt opslag.  

I forlængelse af at op til flere mennesker (ingen nævnt – ingen glemt), hvis dømmekraft og indsigter jeg tidligere har haft stor tillid til, hævder, at NewSpeek kolporterer russisk propaganda, er det selvfølgelig på sin plads at forsøge at levere modargumentation.  

Hvem bryder sig om at blive udråbt til propagandist? 

De vestlige mediers propaganda om Ukraine og corona
Min modpåstand er, at NewSpeeks kritikere er så indfiltret i de vestlige mediers propaganda, at ethvert synspunkt, der aktuelt anskuer den geopolitiske orden og krigen i Ukraine set fra anden synsvinkel end Vestens (teaterdemokrati**), bliver kategoriseret som russisk propaganda. 

Den psykologiske mekanisme fungerer som følger: Hvis man har købt det officielle corona-narrativ og har taget de nødgodkendte, eksperimentelle injektioner plus måske første booster-stik, tja så er det praktisk taget umuligt at erkende, at ’vaccinationerne’ nok var en dårlig idé.   

At skulle indse, at de såkaldte vaccinationer i bedste fald er uskadelige, fordi man har været heldig med sin batch, i værste fald er et angreb på og en svækkelse af det naturlige immunsystem og det, der er værre – den indsigt er så smertefuld, at de færreste vil kunne foretage den mentale øvelse.    

Omvendt: Hvis man først erkender, at stikkene var en fejltagelse, som man er blevet manipuleret til at tage via daglige skrækkampagner og løftede pegefingre om solidaritet og samfundssind, så er jorden gødet for også at sætte spørgsmålstegn ved fx fremstillingen af krigen i Ukraine – et af de meste korrupte lande i verden. 

John Mearsheimer
Jeg vælger nok engang at linke til en debat, der opridser hovedproblemstillingerne: Munk Debate: Russia-Ukraine War | Stephen Walt, John Mearsheimer v Michael McFaul, Radosław Sikorski. 

Debatten er et klassisk eksempel på, hvordan det normative og deskriptive niveau sammenblandes. I den forstand at resultatet af afstemningen blandt publikum efter debatten (hvem vandt duellen?) afspejler den realistiske position – altså som verden ER alias det deskriptive niveau – versus ønsketænkningen – altså som verden BØR være alias det normative niveau. 

Flertallet køber Disney-versionen om demokrati, national suverænitet og borgerlige frihedsrettigheder. Helt forståeligt, fordi ønskescenariet er så meget mere lystfyldt end alternativet: Zelinsky er korrupt, og Ukraine-konflikten er en stedfortræderkrig med Nato og ’the US / UK deep state’ som aggressorer.  

Mellem os sagt og i al hemmelighed: Jeg ville da i den grad ønske, at Zelinsky var frihedskæmper og Ukraine et mønsterdemokrati i svøb, men dokumentation for det modsatte er massiv.  

Endnu et link til realisten John Mearsheimer, der uddyber hans position i Munk-debatten: The causes and consequences of the Ukraine war A lecture by John J. Mearsheimer. 

————————————————————————————————

*  PST 

** Bloggen Snaphanen er opfinder af dette såre dækkende udtryk 

Del artiklen her: