Af Ib Klavsen.
[Okkultokrati: Styre, hvis virkelige magtkilder er skjult. Læs mere her]
***
Propaganda er den usynlige regerings udøvende magt (arm).
Siden 1947 har afsættelser af landes demokratisk valgte regeringer været en rutinemæssig funktion for CIA.
Mediedækningen af afsættelsen af Præsident Jacobo Arbenz i bananrepublikken Guatemala i 1954 blev betroet til Edward Bernays, som havde været PR-konsulent for United Fruit siden 1941.
Som en kuriositet kan det nævnes, at udenrigsminister John Foster Dulles og hans lillebror, CIA chef Allen Dulles, havde været advokater for og aktionærer i United Fruit i mange år.
Bernays konstruerede en fortælling om Arbenz som instrument for Sovjetunionen tæt på USA’s eget territorium, og han samarbejdede med Eisenhowers CIA i legitimeringen af USA’s militære intervention. Bernays’ kampagne for konstruktion af samtykke fra USA’s befolkning til regimeskifte udgjorde et pionerarbejde på området, som under betegnelsen colour revolution forbliver et af de vigtigste områder for propaganda den dag i dag.
HAROLD D LASSWELL
Harold D Lasswell skrev Propaganda Technique in the World War, baseret på hans PhD-afhandling. Hans bøger er interessante, fordi han – lige som det er tilfældet med Bernays – er meget klar i sin analyse og vejledning om propaganda:
Når offentligheden tror, at fjenden har startet og blokerer for permanent, lønsom og gudgivet fred, har propagandisten opnået sit formål. Men for at gøre det dobbelt sikkert, er det bedst at styrke nationens sind med eksempler på fjendens skamløshed depraverede amoral.
Enhver nation, som har startet krig og blokerer freden er uforbederlig, ond og pervers. At insistere direkte på disse kendetegn er blot en forsigtighedsforanstaltning, og den primære effekt er at gøre det mere sikkert, at fjenden kunne være i stand til at begå så horribel en ting en angrebskrig.
Således, gennem en cirkel psykologisk reaktion, er den skyldige satanisk og den sataniske er den skyldige. (Kapitel IV: Satanisme)
Lasswell formulerede ovenstående på grundlag af observationer af krigspropaganda skabt af George Creel, Vernon Kellogg, Carl Byoir, Edward Bernays samt Lord Bryce. Sidstnævnte var en anerkendt Oxford-historieprofessor, der stod som garant for en 1915-historie om, at tyskerne havde voldtaget kvinder og børn i Belgien og skåret deres hænder af.
Løgnehistorien blev et væsentligt element i at overtale Amerika til at gå krig, indtil sænkningen af Lusitania i 1917 gav det sidste afgørende skub til USA.
En belgisk kommission fastslog i 1922, at alt, hvad Lord Bryce havde attesteret som sandt, var komplet løgn og opspind. Et andet ubehageligt, men effektfuldt eksempel er The German Corpse Factory.
FALSE FLAG
I vor tid udfører man dåden som en false flag aktion og anklager fx Præsident Gadaffi, Præsident Assad eller Præsident Putin den konstruerede begivenhed. Formålet er ikke fuldstændigt at overbevise, blot at opnå en følelsesmæssig reaktion, der kan skabe offentlighedens samtykke i de måneder eller år, det nu er nødvendigt. Alt er hurtigt glemt, for floden af løgne er konstant og udmattende.
Da skolegang programmerer os til at være styret af følelser og undgå at undersøge ting nærmere, før vi lader os bevæge til handling, er stort set alle sårbare for traumatiserende begivenheder, som rapporteres i form af propaganda, primært i form af billeder.
Langtidsvarende og konstante projekter af denne art – som 9/11 og holocaust-brandet udviklet i New York fra omkring 1970 – beskyttes med stor nidkærhed, fordi de retfærdiggør for eksempel den endeløse “krig mod terror” i alle dens facetter.
HOLLYWOOD OG DISNEY
Nogle af dem, der nyder godt af at være skjult og samtidig tjene stort på at skabe langsigtet og konstant propaganda, er Hollywood.
Disney begyndte tidligt med store kontrakter på public relations-produktioner som ‘The Three Caballeros” samt mere decideret krigspropaganda.
Bernays udviklede placering af kommercielle produkter i underholdningsfilm. Et eksempel er Arnold Schwarzeneggers film ‘The Last Action Hero’ om Ericsson mobiltelefoner, der kom ud, da Bernays var 102 år i 1993.
Bernays var dog næppe personligt ansvarlig for den film.
Yderligere oplysning om Freud-familiens indflydelse på det tyvende århundrede er samlet i Adam Curtiss’ BBC-dokumentar The Century of the Self.
Larry Tyes bog The Father of Spin fra 1998 giver en god introduktion til Bernays’ arbejde baseret på hans egne optegnelser.
Dokumentaren Psywar (2010) beskriver propaganda-industrien godt. Philip Taylors Munitions of the Mind fra 1990 har et længere historisk perspektiv. Ofte er det et spørgsmål om, hvad man ved hvornår, som da Folketinget en fredag aften i marts 2010 besluttede at sende bombefly til at udradere Libyen, på trods af at Gadaffi holdt på, at han kæmpede mod Al Qaeda i Tobruk og Darnah.
NATO havde på det tidspunkt vidst, at dette var sandt siden december 2007, men det glemte man bekvemt at oplyse det danske Folketing om.
TAVISTOCK INSTITUTE
For at se omfanget af manipulation og løgn, der går meget langt ud over løgnagtige journalister, vil det være godt at læse eller genlæse John Colemans The Tavistock Institute of Human Relations fra 2006. [Læs også her].
I den forbindelse er det vigtig at nævne CIA’s kontrol med medierne i den vestlige verden, der er foregået under navnet Operation Mockingbird i mere end 70 år. En ret ubehagelig historie om dette berettes her af den tyske journalist Udo Ulfkotte, inden han beklageligvis døde i en alder af 56.
For dem, der stadig tror, at 1960erne var et spontant udbrud af ung livsglæde, er der god grund til at læse om den største propaganda psy-op, som få rigtigt har opdaget. Fx David McGowans bog Weird scenes inside the Canyon: Laurel Canyon, covert ops & the dark heart of the hippie dream fra 2006, som demonstrerer en ny side af, hvad Bernays kaldte “massernes organiserede vaner og meninger”.
Metode og praksis for propaganda og manipulation af Amerikas demokrati bliver bragt helt op til dato i et interview med Mike Benz Uncensored: The National Security State & the Inversion of Democracy (16.02.24), som analyserer de sociale mediers rolle. Dette er nødvendigt, fordi flow-TV har mistet al troværdighed og det meste af sit seertal over de seneste år.
VI LEVER I DISSE DAGE I EN TÅGE AF LØGNE
Vi lever i disse dage i en tåge af løgne. Der er i det store hele intet i hovedstrømsmedierne (de statsfinansierede medier), der ikke er propaganda.
Den populære lokalbedøvelse i form af Tv’s ugentlige danseopvisning og sport er en vigtig brik i propagandaens opbygning af simpel og betryggende normalitet. Programmerne kan berolige mennesker, når presset fra realiteterne bliver ubærligt – hygge er en vigtig dimension af propaganda.
Med den erkendelse er vi forhåbentligt lidt bedre rustet til at imødegå manipulationerne.