Af Karine Bechet-Golovko.
På amerikansk påbud fortsætter EU med at ville pålægge de europæiske lande et prisloft på russisk gas og olie. Åbenbart er markedets spil, som de såkaldte liberale lande elsker, og hvoraf vi er en del, ikke er så ophøjet som i USA, især ikke når det drejer sig om at svække de europæiske lande, som allerede er totalt underlagt USA politisk, og gøre dem endnu mere afhængige af USA’s beslutninger.
Rusland har igen meddelt, at de ikke vil sælge gas til lande, som praktiserer prisloft. Og de europæiske lande kvier sig ved at tage det sidste skridt og ofre det, som er tilbage af deres nationale økonomier til guden USA. Imidlertid kræver alle kulter regelmæssige ofre om ikke andet så for at dæmpe gudernes vrede.
USA’s finansminister har meddelt det, og hvis han siger det, er det en ordre:
“Koalitionen af stater, som ønsker at lægge et prisloft på russisk olie, og som er en del af G7, EU og Australien, skal bekendtgøre deres påregnede grænse “i de kommende dage” lyder det fra en embedsmand fra det amerikanske finansministerium. “I de kommende dage vil vores sammenslutning opgive prisniveauet på olie og gas”, som produceres af Rusland. “Vi arbejder sammen med vores partnere for at færdiggøre dette”, forklarede embedsmanden ved en telefonisk presse briefing.
Således giver USA udtryk for koalitionens ”vilje”
Således giver USA udtryk for koalitionens “vilje”, og de arbejder på at konstituere denne “vilje”, idet de selvfølgelig ønsker suverænt at fastsætte prisen på importen af russisk gas og olie. Denne frie vilje hos de europæiske lande er dog ikke så selvfølgelig endda, især når man ser på fiaskoen på mødet, som blev afholdt torsdag i Bruxelles. Tyskland og Holland satte sig imod princippet om en indgriben på markedet, da de med rette var bekymrede for fatale konsekvenser for de allerede problemramte forsyninger.
“Der er stor risiko for at underminere sikkerheden omkring energiforsyningerne og stabiliteten på finansmarkedet. Jeg er derfor også meget kritisk med hensyn til dette forslag, men af en anden årsag end den, som mine kolleger har”, forklarer Rob Jetten, hollandsk minister med ansvar for klima.
De andre europæiske lande er ikke enige om selve prisen, hvilket niveau er fastsat af det amerikanske udenrigsministerium … Da europæerne er suveræne, har nogle ret til at være mere royalistiske end kongen selv …
“Det amerikanske finansministerium har nævnt et sted mellem 65 til 70 dollars. Men et for lavt prisloft vil afholde Rusland fra at sælge til lande, som håndhæver det, hvilket ikke er formålet. Den fastsatte pris skal derfor være højere end produktionsprisen for at få Rusland til at fortsætte med at sælge. Faktisk fremsatte arbejdshypoteserne alt afhængig af land priser fra mellem 30 til 75 dollars. Polen støttet af Litauen og Letland, foreslog 30 dollars pr. tønde, begrundet i produktionsomkostningerne i Rusland, som ligger på omkring 20 dollars pr. tønde.
Spørgsmålet handler ikke så meget om interne prisreguleringer, for i det tilfælde ville disse lande ikke have vedtaget sanktionerne på energiområdet mod Rusland, som at reducere russiske indtægter på salg af gas.
“Prisloftet på olie solgt af Rusland skal gøre det muligt at reducere landets finansielle ressourcer og således evnen til at fortsætte krigen i Ukraine, men også at begrænse prisstigningen på energi”.
Rusland har rent principielt erklæret, at det ikke vil sælge gas til priser, som praktiseres ved et prisloft, da dette er en direkte krænkelse af liberale principper på det frie marked. Hvis de europæiske lande således tager det spring, vil det betyde, at de bliver endnu mere skrøbelige og dermed mere afhængige af USA.
Det første skridt har fået Rusland til at forlange betaling i rubler og i Rusland, hvilket har sat en stopper for en europæisk kolonipraksis, som havde til formål at holde hovedparten af russiske ressourcer fra salget af gas i den europæiske økonomi. Samtidig sælger USA flydende gas til en ublu pris, og det ville være uhensigtsmæssigt af dem at fralægge sig det, da europæerne ikke har andre valg for at kompensere for deres “uafhængighed” af russisk gas.
Ursula von der Leyen: EU vil gå hele vejen
Men som Ursula von der Leyen har erklæret, så vil EU gå hele vejen, hvilket vil sige med at udpine de europæiske lande i sin kamp mod Rusland og mod Putin. Ikke alene må europæerne undvære gas, men også snart olie.
“Vi arbejder hårdt på at slå Rusland der, hvor det gør mest ondt for at svække deres evne til at føre krig mod Ukraine, og jeg kan i dag meddele, at vi arbejder for fuld damp på en 9. sanktionspakke (…) Og jeg er overbevist om, at vi snart kan godkende et globalt prisloft på russisk olie med G7 og andre store partnere. Vi vil ikke hvile, før Ukraine har besejret Putin og hans illegale og barbariske krig”.
Fanatismen blandet med underkastelse hos disse personer udgør en eksistentiel fare for vores lande. For de er parate til at ofre vores økonomier, vores levevilkår – ja vores liv, hvis de finder det nødvendigt. Og den påtrængende propagandamaskine kører for fuld kamp for at forhindre folk i at vågne. Men intet totalitært system varer enigt, og dette heller ikke. Spørgsmålet er: Hvad bliver der tilbage af vores samfund og af os selv, når øjeblikket kommer, hvor dette system bryder sammen?
—————-