Af Philippe Rosenthal.
EU-landene og G7 diskuterer i øjeblikket det globale prisloft på russisk olie for at blive klogere på, hvordan det vil komme til at se ud fremover. De skal hurtigt tage stilling, for succesen afhænger af staternes evne til at håndhæve de nye sanktioner, som Vesten ifølge avisen Die Welt ikke har midlerne til at kunne gøre.
Både USA, EU og G7 er under pres
Selv før Washington stort set nedlagde arbejdet i denne uge pga. Thanksgiving, måtte G7 landene blive enige om et globalt prisloft på russisk olie for at det kan træde i kraft i begyndelsen af december. Onsdag planlagde G7, USA, EU og Australien at behandle sanktionerne på olie på en række møder. Prisloftsniveauet, som har til formål at opfylde tre mål, har været et stridspunkt indtil det sidste.
Russisk olie skal fortsat handles på det globale marked for at holde det globale udbud på olie oppe, så manglen ikke får priserne til at stige. Samtidig skal prisloftet garantere, at russerne får så lidt som muligt for deres olie, så de ikke kan bruge fortjenesten til at finansiere krigen i Ukraine. “På spørgsmålet om, hvor dette prisloft skal ligge, kan EU og G7 ikke give noget svar. De foretrækker at strides om forholdene”, siger Die Welt.
Økonomerne regner med, at den russiske olieproduktion vil være økonomisk fordelagtig til en pris på 30 dollars per tønde, så de russiske producenter ikke lider noget tab på produktionen eller salget af olien. Faktisk forklarer Die Welt, at det russiske statsbudget beregner en oliepris på mellem 50 til 60 dollars per tønde. En lavere pris ville betyde et kraftigt chok for statsbudgettet og for den russiske økonomi. Ifølge eksperter ville Putin få betragtelige vanskeligheder med at finansiere krigen i Ukraine – især da han også må betale tusindvis af soldater fra reserven, som netop er blevet indkaldt.
En række EU-lande har presset på for at opnå den lavest mulige pris ved forhandlingerne lige over produktionsomkostningerne, meddeler en tysk journalist og siger: “En østeuropæisk diplomat taler om 20 dollars. Den amerikanske finansminister, Janet Yellen, havde allerede for nogle uger siden nævnt en pris, som ville være meget højere på 60 dollars. For nylig diskuterede EU landene en pris på mellem 65 til 70 dollars”.
Tvivl om muligheden for at kunne sætte et prisloft på russisk olie
Selv om G7, Australien og EU ønsker at komme til enighed snarest, regner eksperterne det ikke for sikkert, at nye globale sanktioner virkelig ville blive anvendt. “Vi er meget skeptiske med hensyn til muligheden for, at disse komplicerede regler vil blive anvendt”, siger Louis Wilson fra den udenomsparlamentariske organisation Global Witness. “Det drejer sig om de mest komplicerede sanktioner nogensinde. Dertil kommer, at jo mere kompliceret en sanktion er, desto vanskeligere er den at overvåge og håndhæve”, tilføjer han.
“Faktisk forsøger USA at tilpasse sanktionerne og deres egne interesser prisloftet”, hævder Die Welt, som forklarer, at fra 5. december vil EU-sanktionerne forbyde transport, forsikring og finansiering af ekspedition af russisk olie. Forbuddet mod forsikringer er især generende for russerne. Ifølge Global Witness er 80% af de russiske olieleverancer i dag dækket af forsikringsselskaber i London, Luxembourg, Sverige og Norge.
Forbuddet mod forsikringer ville i første omgang have lammet handlen med russisk olie i vidt omfang. “Imidlertid ønsker den amerikanske regering ikke denne blokade af handlen med russisk olie, da de frygter en prisstigning på olie og benzin i verden, hvis de russiske forsyninger af olie på det globale marked ikke længere er der”, siger Die Welt. I stedet for støtter USA sig på prisloftet på olie, hvilket de håndhæver over for Bruxelles.
En foranstaltning som er umulig at overholde
Det forventes fremover, at leverancerne af russisk olie kun vil kunne transporteres, forsikres og finansieres i hele verden, hvis priserne forbliver under prisloftet. Foranstaltningen vil påvirke virksomhederne i EU, G7 landene og Australien og vil også berøre leverancer i hele verden, meddeler Die Welt. Desuden fordrer det, at de russiske producenter, diverse mellemled og forsikringsselskaber i Europa, alternative assurandører i Tyrkiet og i Dubai accepterer prisloftet. “Ingen af disse grupper har interesse i at respektere disse regler. Hvis bare en af disse grupper ikke vil lege med, bryder hele systemet sammen”, hævder Louis Wilson.
Især EU-landene mangler kapacitet til at overvåge reglerne, og EU har i vidt omfang overladt til medlemslandene at kontrollere og anvende sanktionerne selv. “USA vil kunne praktisere prisloftet på olie korrekt såvel som andre sanktioner, men EU’s institutioner er ikke lige så magtfulde som USA”, forklarer de. Succesen med prisloftet afhænger af USA’s vilje til at pålægge tredjelandes virksomheder sanktioner. Spørgsmålet er så, om USA vil kunne pålægge oliekunder, rederier og assurandører i Kina og Indien sanktioner. Det er en politisk udfordring. Det bliver også interessant at se, hvor langt USA og andre regeringer er parate til at gå.
Observateur Continental skrev for nyligt: “Europa og USA er på vej mod en handelskrig”. USA har brug for den russiske olie for at opretholde en vis stabilitet i tilbud og efterspørgsel på dette råstof, og de ønsker ikke at se priserne kravle op til katastrofale højder, som så ville kunne fremprovokere en krise i landet, da de i august d.å. vedtog en lov om at dæmme op for inflationen i 2022 (The Inflation Reduction Act of 2022) (IRA) for at bremse inflationen og mindske underskuddet, sænke priserne på receptpligtig medicin og investere i produktion af national energi og fremme egen energi og skabe arbejdspladser.
Uafhængigt af prisloftet på olie vil EU ikke længere importere russisk olie med skib fra begyndelsen af december. Undtagelser er mulige for olie, som kommer via rørledninger, som især de central- og østeuropæiske lande kræver, der ikke har adgang til havet. Hvad angår andre olieprodukter fra russiske raffinaderier, som er endnu vanskeligere at erstatte end den russiske råolie, træder importforbuddet i kraft i begyndelsen af februar 2023.
Fra 5. december vil virksomhederne i EU ikke længere have ret til at transportere russisk olie til lande uden for EU eller forsikre eller finansiere lignende leverancer – medmindre lasten overholder G7 prisloftspecifikationerne. Da disse sanktioner bliver en udfordring, risikerer man simpelthen, at de ikke bliver praktiseret, især da Europa og USA bevæger sig mod en handelskrig.
source : Observateur Continental
Kilde: https://reseauinternational.net/les-pays-de-lue-se-disputent-le-petrole-russe-deja-interdit/