[NewSpeek har fået en dansk oversættelse tilsendt af en følger. Den franske kilde står efter teksten].
Af Alexandre Lemoine.
Planeten er i dag delt i to kernecentre med stor koncentration af kapital, egne periferier af råvarer og den højest udviklede produktionskapacitet, nemlig USA og Kina. Verdensmarkederne er allerede delt mellem disse to bejlere til verdensherredømmet, der refererer til Nato og BRICS, henholdsvis, hvor BRICS er ved at tage form som en fuldgyldig alliance.
Vestens standard som “den nye normalitet” (systemet ID2020 vil formodentlig være basis*) er baseret på en betydelig reduktion af nationalstaternes selvstyre, og deres overdragelse af alt for meget magt til de multinationale. Systemerne vil blive harmoniseret af internationale bureaukratiske strukturer som f.eks. ved fremkomsten af corona-pandemien, som blev koordineret af verdenssundhedsorganisationen WHO. Det er klart, at “sultpandemien” vil forløbe efter samme scenarie, hvor rollerne som koordinatorer vil blive spillet af verdensfødevareorganisationen WFO og af Nato.
Den kinesiske standard for “social standard” er blevet etableret i løbet af et årti og har haft betydelig fremgang. Den hviler på den modsatte fremgangsmåde end Vestens, nemlig statens totale dominans over ledelsen af virksomhederne med overførsel af en stor del af den operationelle del til de multinationale. Denne standard fremmes af gruppen Xi Jinping, som er en modvægt til andre indflydelsesrige grupper i Kina, der insisterer på at korrigere det kinesiske projekt til fordel for en større forening med Vesten.
De to ledelsessystemer for global styring, som ligger til grund for disse to standarder, kan ikke forenes i princippet. Derfor er det nødvendigt for Vesten at fjerne Xi Pinping og hjælpe hans modstandere med at komme tilbage til det bipolære system (vestlig standard-kinesisk standard) i en unilateral ramme.
De militære aktiviteter i de forskellige områder på planeten bliver mere og mere synlige. International ret er praktisk talt blevet kasseret som den gamle verdens rudimenter. En stor udvandring af flygtninge bliver organiseret, økonomiske bånd bliver brudt, og begyndelsen på enden dukker op på verdensplan.
Baltikum
Hvis Litauen fortsætter med at blokere for forbindelsen mellem Rusland og Kaliningrad, vil en armeret konflikt opstå mellem de to lande. Det er, hvad vicechefen for Kommissionen for Føderationsrådet, Vladimir Djabarov, erklærede den 29. juni. (det russiske parlaments øverste instans). Samme dag efter Nato topmødet blev det annonceret, at Alliancen ville øge sine styrker inden 2023 fra 40.000 til 300.000 mand, dvs. 7,5 gange. Denne proces ville omfatte en placering af tunge våben ved den russiske grænse.
Den britiske kanal BBC viste i 2016 filmen “World War Three: Inside the War Room”, hvor de simulerede et hypotetisk scenario af konfrontationen mellem Rusland og Nato i den baltiske region og en eventuel begyndelse på den tredje verdenskrig. Siden har Nato styrket sin militære magt betydeligt nær grænserne til Kaliningrad og Hviderusland. Antallet af rekognosceringsfly og Natos taktiske flyvninger er steget betydeligt ved statsgrænsen mellem Rusland og Hviderusland. Alliancens største lagre, der tidligere var placeret i Tyskland, Holland, Norge og Belgien, er i mange år planmæssigt blevet fremskrevet i Polen og de baltiske lande.
Arktis
Den russiske ambassadør, Nikolai Kortchounov, formand for Det Arktiske Råds Komité af højtstående embedsmænd, erklærede den 22. maj d.å., at Arktis var ved at blive et internationalt operationsområde. I dag ser UK Arktis som en del af den baltiske region, og det har markant styrket sin tilstedeværelse i Norden som en del af de allieredes ekspedition (JEF) i dens regi, hvoriblandt de skandinaviske lande, Baltikum og Holland er en del. Siden den 15. juni d.å. har Norge nægtet Rusland passage af gods til de russiske områder på Svalbard, og har standset dem ved Storskog grænseovergangen, hvilket har skabt en vanskelig situation.
Kurilerne og Taiwan
Ifølge nogle forskere ønsker Vesten, at Rusland, som er “fastlåst” i Ukraine, vil gå svækket ud af konflikten og være ude af stand til at reagere hurtigt på truslerne i Fjernøsten. Dette vil gøre det muligt for Japan at fremprovokere en konflikt omkring Kurilerne i et forsøg på at løse “problemet” hurtigt i de nordlige territorier med magt. Målet er at fjerne muligheden for at bruge den russiske flåde i Stillehavet. Formelt angår dette ikke Kina, men situationen i regionen vil ændre sig alvorligt, idet Japan vil kunne frigøre styrker til at yde militær støtte til Taiwan (hvilket de klart meddelte sidste år i forsvarets hvidbog udgivet af Japan).
Dette vil føre til en regional konflikt mellem Kina, Japan og Taiwan, bag hvilket står den angelsaksiske alliance, Aukus. Kina er meget sårbar i Malacca-strædet, hvorigennem Vestens vigtigste godstransport passerer. Denne situation vil svække Xi Jinpings positioner og skubbe ham mod en direkte konflikt enten med uklare udsigter eller med hans erkendelse af at have mistet magten.
Der er et stort eksplosivt potentiale i Centralasien (Afghanistan, Tadjikistan, Kazakhstan) den koreanske halvø, Sydøstasien (fra Myanmar til Salomonøerne, Indien-Pakistan), hvor angelsakserne hurtigt skabte den regionale militæralliance, Aukus, som vidner om mulig forværring i den såkaldte Indo-Stillehavsregion. I Latinamerika, hvor en militær konfrontation er mulig mellem det angelsaksisk støttede Colombia og Brasilien på den ene side og de Kina-Russisk orienterede Cuba, Venezuela, Bolivia og Nicaragua på den anden side.
Mellemøsten fortjener en særlig opmærksomhed, hvor Israel og flere arabiske monarkier, som er støttet af angelsakserne, modarbejder Syrien, Iran og de “eurasisk orienterede” houthier i Yemen. Israel har siden i foråret bombet udkanten af Damaskus og opgraderet sin Iron Dome med lasersystemer. Forberedelsen til en storkrig er synkroniseret med taler om verdens hungersnød i 2022-2023, som kan føre til nye flygtningestrømme til Europa.
Alle disse kriser sygner ikke hen, men vil kunne antændes når som helst. I alle de nævnte tilfælde vil USA og Kina være direkte eller indirekte deltagere i konflikten. I alle tilfælde skyder man allerede, eller man forbereder sig på at gøre det.
—————————————————————————————————–
source: Observateur Continental
* ID2020 | Digital Identity Alliance
http://www.observateurcontinental.fr/?module=articles&action=view&id=4023