PERSONBEGREBET I NYERE ISLAM

mosque
Del artiklen her:

[Pressemeddelelse sendt ud af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog & redaktør på  www.respublica.dk]   

Hvis man ønsker at vide noget om personbegrebet eller personlighed, vil man sandsynligvis opsøge fagpsykologien. Så hvis man vil vide noget om islamiske tanker om personlighed, så kunne man henvende sig til islamisk psykologi. Det er dog ikke ligetil, ifølge en kendt muslimsk psykolog:

“For det første vil vi strengt taget nok slet ikke kunne tale om “islamisk personlighedsteori” på nogen præcis måde. For en muslim er islam en åbenbaret religion. Den er Sandheden. På den anden side er psykologisk teori simpelthen en samling af konventioner, skabt af en teoretiker, på mange måder på en arbitrær kreativ facon, som en kunstner eller en digter” (Badri 1979,100).

En afhandling om Personbegrebet i nyere islam bør således lære os noget om de ideer, som ligger i islam som et ideologisk system, der drejer sig om de kategorier, som anvendes til at forestille sig et motiveret, handlende væsen.

Idehistoriker og arabist Jeppe Sinding Jensens artikel beskæftiger sig ikke med personligheden som sådan, men med de kulturelle og religiøse konventioner, som relaterer sig dertil. For at komme derhen, måtte forskeren hente materiale i antropologi og religionshistorie.

Feltet er særdeles kompliceret. Her i vores vestlige sfære er videnskab en sekulær aktivitet, som uheldigvis på visse humanistiske og socialvidenskabelige fagområder de seneste 20 år har ladet sig inficere af politisk aktivisme.
I muslimske samfund danner islam derimod altid base for videnskabens relevans og retning. På samme tid har islamisk respons på ethvert spørgsmål, altid først set sig over skulderen og forhørt sig, hvordan Vesten begriber dette og hint, og så vurderer muslimske teoretikere og praktikere helst noget andet.
At svarene bliver anderledes kommer sig også af at det sociale system, menneskesynet, omverdensforståelsen – ja alt i Mellemøsten er anderledes og bevidstheden, kognition og jeg’et kulturligvis formes på anden vis end i et hovedsagelig sekulært Vesten. Kultur sidder som bekendt i høj grad på indersiden af hovedet.

Islamisk filosofi omfatter traditionelt også psykologi, og har den historie at den dogmatisk logisk har udviklet sig som et modsvar til Vesten, hvilket ligeledes gælder islamiske versioner af psykologi og socialvidenskab. Man må derfor belave sig på at lære et helt nyt islamisk vokabular, hvis man vil studere disse fagområder. Jeppe Sinding Jensen har bestræbt sig på at oversætte mellem to kosmologier: Islams selvforståelse og vore begreber – emic /etic er i spil.

Jeppe Sinding Jensen: Towards Contemporary Islamic Concepts of the Person (1990) i antologien Concepts of Person in Religion and Thought. (1990) Mouton Berlin/New York. 

Respublica bringer kapitlet fra antologien med stor tak til Jeppe Sinding Jensen! Vi ærgrer os over at han ikke kunne få adgang til at informere offentligheden mere i kraft af sin store viden.   Oversat fra engelsk af Peder H. Bering – stor tak! Og redigeret af Kirsten Damgaard. Vi har på www.respublica.dk udeladt den fyldige litteraturliste og henviser til den originale tekst. 

Med venlig hilsen

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog redaktør på  www.respublica.dk – et fagligt gratis artikelbibliotek om indvandring og integration.

Del artiklen her: