ORBAN: SAMTLIGE AFRIKANERE SKAL TILBAGE

(Foto: Ungarns premierminister Victor Orban, leder af det konservative parti Fidesz)
Del artiklen her:

Ungarns premierminister Victor Orban mener, at samtlige afrikanske migranter, der forsøger at komme til EU, skal sendes tilbage til Afrika.

“Hvis vi vil redde liv, så skal vi stoppe folk i at rejse ud på Middelhavet på deres håbløse rejse,” siger Ungarns premierminister Victor Orban i et nyt interview i det tyske magasin Bild.

“Hver eneste migrant, som er blevet reddet, skal tilbage til Afrika. Dette er den eneste måde hvorpå vi kan undgå at en masse mennesker dør på havet,” mener han. Victor Orban har tidligere påpeget, at EUs liberale udlændingepolitik lokker millioner af mennesker ud på livsfarlige rejser. Siden 2013 er over 15.000 mennesker druknet i Middelhavet – lokket til af bl.a. løftet om sociale ydelser fra den tyske kansler Angela Merkel og den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Ved en nylig tale i det østeuropæiske land Rumænien sagde Orban, at “Den europæiske elite er synligt nervøs. Deres store mål er at ændre Europa ved at fjerne nationalstater. Vi kan stoppe deres plan ved at bruge vores demokrati.”

“Vi lever i en vigtig tid. Vi siger ikke blot farvel til en liberal verdensorden, men til hele 1968-eliten,” sagde Orban ved talen med henvisning til den liberale politiks positive syn på indvandring.

Victor Orban er en markant talsmand for Visegrad-gruppen – også kaldet V4 – der udover Ungarn består af Polen, Tjekkiet og Slovakiet. Gruppen er arg modstander af EUs udlændingepolitik og muslimsk indvandring i særdeleshed. Gruppen udgør allerede en magtfuld blok i EU, og trækker tråde til den østrigske regering, partiet CSU i Tyskland, Geert Wilders i Holland, Israel og den amerikanske regering.

Video: uddrag af Victor Orbans tale (engelske undertekster):

Læs også:

DÅRLIGT NYT FOR EU: ISRAEL OG USA STØTTER ØSTEUROPÆISKE UDBRYDERLANDE

FATTIGT EU-LAND: HELLERE FORLADE EU END MODTAGE MUSLIMER

MÅLING: 55 PROCENT AF EU’S BEFOLKNING ØNSKER “FULDT STOP” FOR MUSLIMSK INDVANDRING

FN PLANLÆGGER GLOBAL MASSE-MIGRATION

SKABER MAGTFULD INTERNATIONAL ALLIANCE IMOD INDVANDRING

Del artiklen her: