NYT SLAG I VACCINE-INFORMATIONSKRIGEN

Vaccine
Del artiklen her:

Af Karsten Pultz.

Efter den amerikanske fodboldspiller Damar Hamlins hjertestop midt i en kamp er der udbrudt et nyt slag i informationskrigen.

De millioner af mennesker, der kender sandheden om farligheden af de eksperimentelle mRNA-indsprøjtninger, retter naturligvis mistanken mod dem som årsag til den 24-årige spillers kollaps. Dette får mainstream-medierne til at modgå med en kampagne, der er ren propaganda uden hold i de data og videnskabelige afhandlinger, der er fremkommet efter ibrugtagningen af de eksperimentelle genterapi-indsprøjtninger.

Det er Associated Press, der spreder misinformation 

Associated Press (AP) skriver bl.a.: Ubegrundede påstande om sikkerheden ved COVID-19-vaccinerne spredte sig i timerne og dagene efter, at Damar Hamlin kollapsede under mandagens kamp, og viser, hvor vedholdende misinformation stadig er her 3 år efter, at pandemien begyndte. 

Problemet med AP’s artikel er imidlertid, at intet af det, de skriver, er sandt. Med de videnskabelige undersøgelser, der nu foreligger, er der ingen tvivl om, at især unge mænd har stor risiko for at udvikle hjertelidelser efter indsprøjtning med de nye mRNA-vacciner. Undersøgelserne er mange, og data fra indberetningsinstanserne så omfattende, at enhver ansvarlig læge ville placere vaccinen øverst på sin liste over mulige kausale forklaringer på en ung toptrænet atlets hjertestop.

Det er AP, der spreder misinformation, når de skriver, at påstandene om COVID-19-vaccinernes sikkerhed er lig med misinformation. Her et eksempel på en videnskabelig artikel, der underbygger mistanken om, at Hamlins hjertestop kan være forårsaget af mRNA-vaccinen. 

Ifølge kardiolog dr. Aseem Malhotra er der ingen britiske kardiologer, der i dag vil tage mRNA-vaccinen, da de er bekendte med risikoen for myokarditis og perikarditis.

Det er altså AP, der nærer løgne om vaccinerne, ikke de mennesker, der har sat sig ind i de videnskabelige facts omkring sikkerheden af disse indsprøjtninger.

Del artiklen her: