
Af Nina Froberg.
Jeg følger en side, www.geoengineeringwatch.org, som beskæftiger sig med dét, der sker lige over vores hoveder, men som vi ikke ser, hvis vi har blikket rettet nedad mod vores mobiltelefoner, når vi er ude under himlen.
Dane Wigington er manden, der i flere årtier har forsket i de ændringer, der påvirker klimaet. Oprindelig bosatte han sig et øde, solrigt sted for at leve helt off-grid og med solpaneler som energikilde. På et tidspunkt begyndte han at undre sig over, hvorfor energiproduktionen fra hans solceller gik drastisk ned og det blev startskuddet for ham til at interessere sig for dét, der skete oppe over hovedet på ham.
Chemtrails eller kondensspor?
Han fik øje på de karakteristiske spor, som visse dage blev trukket hen over himlen i stor højde. De spor, som krydser himlen i symmetriske mønstre og som af nogen benævnes ”chemtrails” og af andre benævnes ”kondensspor”.
Jeg vil lade det være op til læseren at vælge sit eget udgangspunkt … chemtrails eller kondensspor, vel vidende, at de, der fastholder, at det er kondensspor, ryster på hovedet ad dem, der fastholder, at det er chemtrails – og omvendt.
I nedenstående link interviewer Dane Wigington en kemiingeniør, forsker og videnskabsmand inden for miljø, som tiltales under pseudonymet, Joe. Joe har i laboratoriet på sit eget fakultet udført tests af regn, slud og sne og fortæller i interviewet, hvad nedbøren indeholder. Det drejer sig blandt andet om sulfapræparater og grafen*, som også er påvist i nogle af batchnumrene fra Pfizers og Modernas Corona-vacciner.
Grafen er giftigt
Grafen er giftigt, især for det vaskulære system (vores blodkar). Normalt vil grafen klumpe sig sammen. For at undgå det har man, iflg. interviewet, tilført sulfater til disse chemtrails.
Det kan forklare, hvorfor slud er blevet mere glat end nogensinde og har forårsaget enorme harmonikasammenstød i USA og andre lande, hvor chaufførerne ellers er vant til glatføre.
Indholdet i chemtrails (bare i regnen) kan pH testes og viser, at den er blevet meget basisk, helt op til pH 8, hvor den burde være svagt sur. Saltvand er svagt basisk med en pH-værdi på 8,3. Helt rent regnvand vil være neutralt med en pH-værdi på 7. Eddike, som vi alle kender, er surt og har pH på 3. Regnvand, som sjælden er helt rent, er svagt surt med en pH-værdi på 5,7 til 6,5.
Når denne forsker måler regnvand med pH-værdi på 8, afviger det altså fra 5,7-6,5 op til 8. Det svarer til saltvand og ikke regnvand. I stedet for at vores regnvand på kloden er svagt surt, er det altså blevet basisk, samtidig med, at det er fyldt med kemikalier.
Det påvirker selvsagt vores afgrøder og træerne. Blandt andet ved man, at når aluminium kommer ned i jorden, har planternes rødder svært ved at optage næring.
Lyt til interviewet. Det er hårrejsende information.
***
https://www.geoengineeringwatch.org/nanoparticulate-rain-interview-with-a-scientist/
* ”Det er grundlæggende et lag karbon, der kun er et atom tykt. Det er blevet skønnet, at en stabel på 3 millioner ark Graphene vil måle cirka 1 millimeter i tykkelsen. Det er strækbart og fleksibelt, men alligevel ekstremt hårdt, og det er flere hundrede gange stærkere end stål. Det har en god elektrisk ledeevne, og dets smeltepunkt ligger over 3.000 C.”
(se det fulde link her: https://www.sandvik.coromant.com/da-dk/services/engineering/stories/pages/a-material-that-may-change-the-world.aspx)