MANGLER DER IKKE NOGET?

afghani
Del artiklen her:

INDVANDRINGSDEBAT: På grund af en gal mands værk skal der være bevogtning ved den jødiske synagoge og skole i København, skriver Annette Press (16.4.17). Det er hun utilfreds med. En smule jøder på 2000 stykker i Danmark, er vel ikke noget at bekymre sig om, og det ved Krudttønden i 2015, var blot en gal mands værk.

Af Ruth Bering, cand.psych.

Der er åbenbart gået inflation i galmandsværk i dagens Europa.

Men politiet er under pres, så hvorfor belaste det med bevogtningen af en synagoge?

Er politiet under pres, kunne årsagen måske være det ekstra arbejde, det giver, at danske politikere gennem de seneste tre årtier har inviteret flere hundrede tusinde fremmede hertil af en ganske anden politisk/religiøs observans med alt, hvad deraf følger. Herunder en udgift på 33 mia. kr. årligt, som danske skatteydere betaler for fremmede, der vil leve i Danmark.

Annette Press er utilfreds. For hvad med kvinder, der stalkes af ekskærester? De kunne vel også forvente massiv politiopdækning? I øvrigt en absurd sammenligning, der viser, at A.P. ikke kender det jødiske folks historie.

At seks millioner jøder under Anden Verdenskrig blev gasset i koncentrationslejre, vil det nok føre for vidt at komme ind på her.

Også i dag forfølges jøderne, som ikke generer nogen. I Sverige er deres menighed i Malmø på 10 år mere end halveret.

Det store antal muslimske asylansøgere i regionen gør de tilbageblevne jøder utrygge, mens de svenske politikere ikke vil tale om årsagen til den voksende antisemitisme. (KD 10.2.16) En befolkningsprognose forudser, at der i 2060 vil være 3.903.000 muslimer i Sverige eller 26. pct. af befolkningen. (Arnstberg 18.4.17) – Så god fornøjelse til vort broderfolk med mangfoldigheden, der afskaffer nationen.

EU’s præsident Antonio Tajani forudsiger, at 30 millioner migranter i de kommende år vil komme til Europa, som han anbefaler at bygge flygtningebyer til. (Chris Tomlinson, Breitbart 30.03.17)

Mangler der noget i debatten? Det mener en kommentator til en artikel i Front Page Mag. (14.4.17): (oversat fra engelsk)

“Hvad der mangler at blive omtalt omkring flygtningedebatten i Europa og Vesten er, at mange af disse mennesker, især de unge mænd, ikke er rigtige flygtninge, men indtrængere, som ikke har til hensigt at blive assimileret. De ønsker de gratis goder, som tilbydes af Vestens velfærdsstater, for dermed at ødelægge de vestlige samfund ved at overbelaste landenes økonomi med deres mange krav. Med andre ord, man fører hellig krig – jihad – ved at ødelægge de europæiske landes økonomi. “

”Europa betaler i dag prisen for elitens svigt og Lennon-drømmeri. Det er ikke migranterne og flygtningene, vi skal bebrejde, at vi åbnede grænserne på vid gab. Det er os selv og vore ledere, kritikken skal rettes mod.” (Professor Peder Nedergaard på b.dk 10.5.2016).

(Kommentaren har været bragt i Nordjyske d. 4. april 2017).

Del artiklen her: