UTRYGHED VED MUSLIMER

kid

Af Kirsten Damgaard, psykolog, medlem af Forum for Islamforskere i Danmark.
Redaktør af det gratis faglige artikelbibliotek om indvandring og integration www.respublica.dk

Når en del danskere vægtede at stemme på partier, der har som mærkesag at begrænse antallet af muslimer i Danmark, kan det have mange legitime årsager.

Filosof Kai Sørlander har peget på, at uden bedre integration af allerede herboende folk med andre værdier og andre loyalitetsstrukturer, samt uden opbremsning af uvelkomne migranter, så er det ikke muligt at beskæftige sig med de andre store politikområder som ulighed og klima (Kristeligt Dagblad d.18.03.19). Der vil nemlig hverken være offervilje, økonomi eller evne – hverken nationalt eller på EU-niveau – til demokratisk at samarbejde om de nødvendige omstillinger.

Parallelsamfundene tiltager og de vokser i styrke. Hvis flertallet af herboende muslimer ikke oplever sig som “os danskere” ryger sammenhængskraften og tilliden. Det koster i øvrigt gennemsnitligt 9 mio. kr. for Danmark at modtage en indvandrerkvinde fra et ikke-vestligt land og 5 mio. kr. at modtage en mand. I 1960 var Danmarks befolkningstal 4.580.708. Antallet er i dag 5.768.712. Væksten skyldes mest indvandring.

Demokratisk dannelse
I den forbindelse er det interessant hvad Chadi El Cheikh Hassan, konsulent og medlem af De Konservative, skrev (Jyllands-Posten d. 29.05.19) om politisk bevidste muslimer, der har dannet en facebookgruppe, for at få andre muslimer til at stemme: “Problemet med mange af dem er, at de ikke identificerer sig selv som danske medborgere eller statsborgere, men ud fra deres muslimske identitet  (…) gruppen har et demokratisk problem og har ikke tilstrækkelig demokratisk dannelse. De har også generelt et problem med andre, der ikke mener det samme som dem.”

Det, som mange danskere har lagt mærke til, og som præsenterer det islamiske menneskesyn de tager afstand fra, er bl.a. 4000 muslimers demonstration i København med krav om knægtelsen af en europæisk borgers ytringsfrihed -Salman Rushdie – og støtte til den islamiske dødsdom over samme person.

Det var herboende muslimers jubel da mange mennesker indebrændte i Twin Towers i New York. Det er de godt tusinde gæster, der viste morderen Omar Hussein ære ved at deltage i hans begravelse, og det er de kulturelt betingede familiehenrettelser af unge muslimske kvinder. Det importerede og omsiggribende bandevæsen relaterer sig også til etnicitet. Loyal to Familia er således hovedsagelig pakistansk.

“Omsorgssvigtene er omfangsrige og kan blive fatale. Hvis små mennesker ikke bliver introduceret til det danske samfund, dets værdier og kulturelle fundament, fratager man dem deres stemme og mulighed for at blive deltagende” skriver forfatter og maskinmester Ahmad Mahmoud (Jyllands-Posten d. 15.04 19).
   Tænk her på socialisering i en af de muslimske 20-24 friskoler kombineret med en dagligdag i ghettoen. Hvordan kommer værdier som lighed, frihed og folkestyre, der skal opleves for at fattes, nogensinde ind, når man også helst vil følge imamen?

Ghettoer mellem vold og stilstand
Hos drenge, der er omsorgssvigtede og i psykologisk forstand forladt af deres indvandrerfædre, underbygges den voldsparathed, der er iboende i den muslimske kultur, når drengene finder “et hjem” i en modkultur som bandelivet, som sociolog Aydin Soeï skriver meget uddybende om i sine bøger.

Sådan manglende opdragelse til integration vækker bred uvilje hos etniske danskere. Utku Hayri Güzel, cand.mag. i mellemøststudier, siger bl.a. om muslimer: “Vi er vidt forskellige og i evig konflikt med hinanden” og videre  “Paludan har måske ret, når han kalder de 53 muslimske lande for “lortelande”, fordi deres tilstande er virkelig til at lukke op og skide i “, vurderer altså Güzel.

Er der nogen grund til at danske vælgere skulle antage, at tilvandrede muslimer vil kunne forme attraktive samfund i Vesteuropa? Se på praksis, den taler altid sandt. Hvordan er det at leve de steder i Danmark, hvor der bor mange muslimer? Positiv kreativitet i fuldt flor? Stor livsglæde? Og det negative skyldes ikke krigstraumer, for der er egentlig ikke så mange flygtninge med direkte krigstraumer, med nogle af de nye syrere som mulig undtagelse. Den dansk forsker psykolog Karin Riber fandt i øvrigt, at mange PTSD-skader hos en gruppe herboende arabere var psykiske skader opstået ved familiens forholdemåde i deres barndom og ikke krigsskader. Det var ikke overraskende.

Svage personligheder
Denne utryghed ved muslimers tilgang både i forhold til egne børn, naboer og den øvrige befolkning kan også underbygges af forskning, der viser, at rigtigt mange såkaldte mainstream-muslimer, der opfattes som integrerede, ikke hviler i deres identitet eller har et stærkt selvværd. Mainstream-muslimer forstår sig selv som knapt så korrekte muslimer, alt imens de tolker salafierne/de ortodokse som den mere fromme og ægte udgave af islam, skriver professor Hoffmann (Weekendavisen d. 10.05.19).

Dette dokumenteres også i Anja Dalgaard-Nielsen og Lotte Lund Tryg i en terrortid: Når vi forstår mere, bliver vi mindre bange (jan. 2019), hvor forfatterne refererer anerkendte forskere for, at der er stort sammenfald mellem mainstream-muslimers og radikaliserede og endog voldelige muslimers holdninger.

Psykiater Kurt Charleman har flere gange i dagspressen gjort opmærksom på det ødelæggende i – for både person og samfund – når muslimen i opvæksten ikke får udviklet en moden personlighed bl.a. fordi streng lydighedsopdragelse mixes med indpodning af frygt for en overnaturlig straf (fra Allah).
   Miljøets afstandtagen og nedgøring af de vantro hæmmer ligeledes realitetsopfattelsen hos de opvoksende. Charleman skriver videre herom :” (…) dertil vil det være gavnligt for den enkelte, og samtidigt nødvendigt, for at vende udviklingen mht. den stigende radikalisering, at man styrker udvikling af en personlig identitet og selvværd, hvor man går fra at være følelsesstyret til at kunne ræsonnere over livets muligheder, og dermed tage et personligt ansvar for sine handlinger (…) Når en muslim har lært værdien ved at have en personlig identitet som sit omdrejningspunkt, fremfor blindt at rette sig efter ydre autoriteter, kan man tale om, at vedkommende er assimileret, og det uanset om muslimen ærer Allah og holder visse religiøse traditioner i hævd.” (2017 www.respublica.dk ).
   

Der er altså en rationel årsag til, at mange danskere er betænkelige ved, at den muslimske andel af befolkningen er kraftigt øget: Der er tale om en generelt svagere og lettere manipulerbar personlighedsstruktur foruden indgiftning gennem generationer, der påvirker intelligens og handicap i negativ retning. 

(Artiklen har været bragt i Jyllands-Posten lørdag d. 15.6.19 – her lettere redigeret).