Regeringen sender massiv støtte til Assads fjender. Men er der overhovedet nogen “good guys” i Syrien?
Den danske regering har vedtaget at sende 355 mio. af danskernes kroner til den syriske præsident Bashar Assads fjender. Pengene skal bl.a. tilfalde den syriske opposition og den omstridte organisation De Hvide Hjelme, der efter eget udsagn arbejder med at dokumentere Assads krigsforbrydelser. Håbet er at vælte Assad og iværksætte en demokratisering af Syrien. Den danske regering vil altså med den enorme pengegave forsøge at starte et slags arabisk forår i Syrien.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tilhører altså den gruppe mennesker, der stadig tror, at demokrati er muligt i Mellemøsten. Og dette kommer danskerne nu til at betale for.
Men hvem er den syriske opposition og De Hvide Hjelme så?
Jo, den syriske opposition består af 34 vidt forskellige grupperinger, hvoraf flere er militante eller islamistiske, herunder grupperne Jaysh al-Islam, Ahrar al-Sham og Southern Front. Den syriske opposition har i det hele taget et problematisk forhold til radikal islamisme. Så sent som i 2015 var terrororganisationen Al Nusra, en afdeling af Islamisk Stat, medlem. NewSpeek har spurgt Dansk Folkepartis bistandsordfører Claus Kvist Hansen, om han tror, at man kan sikre, at danske skattekroner ikke kommer til at støtte islamister i Syrien.
“Jeg synes det er lidt friskt. Så skal man være hundrede procent sikker på, at man gør det rigtige. Personligt kan jeg godt være i tvivl om, det er det rette at gøre,” siger Claus Kvist Hansen til NewSpeek.
Hvad angår De Hvide Hjelme, så har organisationen i mange år opereret frit i områder, kontrolleret af terrororganisationer som Al Nusra og Al-Qaeda. Dette stiller spørgsmålstegn ved NGOens neutralitet. Kan man arbejde side om side med blodtørstige jihadister uden at føle sig presset til at skævvride sine udtalelser om terroristernes fjende? Der kan være meget hjælp at hente, hvis man kan bilde det internationale samfund ind, at fjenden begår krigsforbrydelser.
“Der er sået en berettiget tvivl om De Hvide Hjelme. Om de virkelig er ‘the good guys’. Jeg har ikke set nogen endegyldige beviser på, om de er gode eller dårlige. Derfor synes jeg også, at regeringen går lidt med hænderne for øjne og ører, når den forholder sig så ukritisk til De Hvide Hjelme og blindt sender så mange af danskernes penge til dem. Jeg ville ønske, at regeringen havde lagt et forsigtighedsprincip,” siger Claus Kvist Hansen.
Syrien er ifølge den internationalt anerkendte organisation Transparency International verdens 3. mest korrupte land. Claus Kvist Hansen mener derfor, at der kan være risiko for, at danskernes hårdt tjente penge ender i de forkerte hænder nede i Syrien.
“Danskerne kan ikke vide sig sikre på, om penge sendt til Syrien ender i de rigtige lommer. Der er selvfølgelig hjælpeorganisationer, som er i orden, men jeg vil sige, at regeringen har selvtilliden i orden, når den så rundhåndet og så skråsikkert sender så mange penge ned til sådan et område,” siger han til NewSpeek.
I Holland er regeringen kommet under hårdt pres efter at det er kommet frem, at den i sin naivitet er kommet til at sende penge til radikale islamister i Syrien.
Læs også:
PINK FLOYD-MUSIKER GØR GRIN MED LØKKE-REGERINGENS “HVIDE HJELME”
https://newspeek.info/en-anden-sandhed-om-syrien/
https://newspeek.info/syrien-naar-freden-bryder-ud/