Af Karsten Pultz.
Censur, der har til formål at lukke åben videnskabelig dialog ned, er et emne, jeg regelmæssigt har berørt her på NewSpeek. Og selvfølgelig også censurmedaljens anden side, propagandaen, har jeg brugt megen spalteplads på i forbindelse med de totalitære corona- og mRNA-indsprøjtnings-tiltag.
Klimadebatten, eller rettere manglen på samme, fortjener også lidt opmærksomhed fra min side, ikke mindst fordi klimabedraget spiller en meget stor rolle i WEF og Klaus Schwabs såkaldte “Great Reset”, som vil være “great” for den globalistiske elite og knap så great for os almindelige mennesker.
Der er ikke nogen klimakrise
Jeg har brugt tiden mellem jul og nytår på at læse Johannes Krügers “32 myter om klimaet, du ikke skal hoppe på”. Den giver et fremragende indblik i de håndplukkede, manipulerede, masserede eller direkte usande data, som klimahysterikerne fremlægger, og som politikerne lige nu i stor stil bruger til at etablere en ny verdenspolitisk virkelighed – en virkelighed, som kun kan betegnes som helvede på jord, medmindre man altså tilhører den stenrige elite.
Krügers bog udmærker sig også ved at demonstrere, hvordan åben dialog lukkes ned bl.a. gennem dæmonisering af de mange forskere, der ikke deler klimahysterikernes holdninger.
I bogen gives også en række skræmmende eksempler på mediernes involvering i at skævvride informationer, så den almindelige borger ikke har en ærlig chance for at forstå, at der ikke er nogen klimakrise, at hysteriet er stærkt overdrevet, og at der absolut ikke er bred konsensus blandt forskere i spørgsmålet om, hvorvidt menneskets CO2-udledning har stor (og måske endda den største) indflydelse på eventuelle klimaændringer.
De store medier er den største trussel mod befolkningens ve og vel
Censur og propaganda, der forhindrer åben dialog, kender jeg fra andre videnskabsgrene – og selvfølgelig ikke mindst fra de seneste 3 års pandemicirkus. Og efter at have læst Johannes Krügers bog oplever jeg igen at sidde med fornemmelsen af, at de store gamle medier, som DR, TV2 og alle aviser uden undtagelse er den største trussel mod befolkningens ve og vel.
Censur og propaganda
Den censur og propaganda, som disse medier udøver, er i virkeligheden det, der sætter vore uvidende og svagt begavede politikere (alle 179) i en situation, hvor de, som vi også så det med coronaen, kan træffe farlige, skadelige og tåbelige beslutninger, uden at befolkningen har den ringeste anelse om, hvad der foregår.
De etablerede mediers propaganda og censur i klimaspørgsmålene resulterer desværre i, at danskerne i dag i stor stil støtter de selvsamme instanser, som ihærdigt stræber efter at trække livegenskab og en postindustriel mørketid ned over hovedet på dem – kald det Stockholmsyndrom på steroider!
Danskerne betaler af egen lomme for den manipulation og fordummelse, som DR, TV 2 og dagbladene tilbyder.
Medierne udgør det største problem
Åben videnskabelig debat bliver naturligvis også forhindret af magtfulde folk i akademia og af politikere og embedsmænd, men det er medierne, der udgør det største problem. Medierne har den direkte forbindelse til befolkningen og kan således udøve den ultimative magt over de mennesker, der i den sidste ende bestemmer, hvem der sidder på Christiansborg.
Hvis danskerne kendte sandheden om klimaspørgsmålene, ville det, som mest af alt minder om en forhekselse, straks ophæves, og WEF og deres danske håndlangeres planer ville blive forpurret.
Jeg kan anbefale Johannes Krügers “32 myter om klimaet, du ikke skal hoppe på”. Med den i hånden vil man være i stand til at debattere en klimahysteriker langt ned i den sorte jord.