Af Karsten Pultz.
[Hvis du kun magter at læse én artikel om ugen, så er det denne. Fordi den stiller alle de rigtige spørgsmål på baggrund af en omfattende viden om, hvad der er gang i]
Normalt skriver jeg artikler om emner, jeg har lavet grundig research i, og som jeg derfor bilder mig ind at have et særligt indblik i. Denne artikel er anderledes. Den består udelukkende af spørgsmål omkring forhold, jeg absolut ikke forstår.
WEF, World Economic Forum, har som bekendt (og som stolt indrømmet af Klaus Schwab) infiltreret talrige regeringer i verden. Se fx her og her. Også i Danmark har WEF medlemmer i både folketing og kongehus.
Hvordan kan det være lovligt?
Danske WEF-medlemmer repræsenterer udenlandske interesser
Som jeg forstår det, arbejder altså danske statsborgere således for en ikke-dansk, ikke-demokratisk, magtfuld organisation bestående af milliardærer, kongelige og kendisser.
Hvordan kan det være tilladt?
WEF blander sig i alle landes interne forhold, når de via deres aktører får vedtaget politikker, som følger deres mål. Danske WEF-medlemmer repræsenterer således udenlandske interesser ganske som en femte kolonne, eller som de danskere, der samarbejdede med tyskerne under krigen.
Hvorfor er det ikke landsforræderi?
Kan åbenlyst infiltrere danske magtinstanser
Ida Auken, medlem af WEF, befinder sig til venstre for midten, men arbejder for milliardærer og andre superkapitalister, der befinder sig i så magtfulde positioner, at de kan manipulere, misbruge og undertrykke flere hundrede millioner mennesker, som vi ser det med Schwabs “Great Reset”.
Hvordan hænger det sammen?
Er milliardærerne i WEF “gode” kapitalister?
Så vidt jeg er orienteret, er kronprinsesse Mary medlem af WEF. Jeg har altid været tilhænger af kongehuset, fordi jeg er tilhænger af mit fædreland og ønsker at værne om den unikke danske historie, som vort kongehus er en ubrydelig del af. Men er det ikke lidt underligt at have en aktør for en fremmed magt placeret i kongehuset – vel at mærke en fremmed magt, som vil nationalstaten og kulturel egenart til livs?
Hvad i alverden er det, der foregår?
Danmark har et forsvar, som skal sikre bevarelsen af vores lille nation. Hvor tids fjende kan imidlertid ganske åbenlyst infiltrere danske magtinstanser, uden at nogen løfter et øjenbryn.
Hvordan kan det lade sig gøre?
Startskuddet til “The Great Reset”
En nyligt overstået fake pandemi fik et samlet folketing til at opføre sig som en femte kolonne. Udenlandske ideer som lockdowns, maskepåbud, social afstand og indgriben i bevægelses- og forsamlingsfriheden erstattede på mystisk vis allerede eksisterende danske beredskabsplaner. Disse udemokratiske, autoritære tiltag, hvoraf ingen var baseret på empirisk evidens (tværtimod), var udformet af magtinstanser i udlandet og blev startskuddet til Schwab og WEF’s “Great Reset”.
Hvem skal forsvare Danmark overfor dette angreb udefra?
For at frelse os …
En farlig eksperimentel indsprøjtning blev af den femte kolonne presset ned over hovedet på danskerne for at frelse os fra en sygdom, som viste sig at have lavere infection fatality rate end influenza. Virusset muterede hurtigt til at blive en ufarlig forkølelse, men på trods af det og på trods af skræmmende bivirkninger lod og lader danskere sig stadig injicere med disse såkaldte vacciner, som flere og flere kompetente forskere og læger forlanger standset, fordi de fremkalder alvorlig sygdom og død.
Hvem forsvarede danskerne overfor dette angreb?
Hvem skal forsvare os overfor det næste lignende angreb?
En utopisk net-zero-løsning
Jeg sidder her ved computeren iført overfrakke, hue og halstørklæde, fordi de politikere, der skulle repræsentere mine interesser og rettigheder, har valgt at agere som femte kolonne for et fabrikeret klimahysteri, som de ikke kan gennemskue er bygget på ensidigt fortolkede data og en videnskabelig konsensus opnået gennem gruppepres og Berufsverbot. Den femte kolonne tjener de udefrakommende krav om en utopisk net-zero-løsning, som ikke er fysisk mulig, medmindre den danske befolkning reduceres til et par hundrede tusind, eller vi bliver banket tilbage til stenalderen.
Hvem skal forsvare danskerne overfor den femte kolonne?
Hele planen om en “klimavenlig” net-zero-løsning samt “The Great Reset”, hvor vi intet må eje og ovenikøbet skal have en chip implanteret, så vi kan overvåges 24-7, og hvor vores aktiviteter, krop og følelser kan styres på afstand, er den mest bestialske og menneskefjendtlige plan nogensinde brygget sammen.
Hvorfor kan danskerne ikke se det?
Udenlandske magtinstanser, som vi ikke har stemt på
Medierne har travlt med at gøre folk bange for Putin og Rusland, men samtidig opererer et næsten samlet folketing som femte kolonne for Klaus Schwab, WEF, WHO og FN, udenlandske magtinstanser, som vi ikke har stemt på. Man har lige angrebet danskerne med autoritære corona-indgreb og farlige indsprøjtninger, og nu har vi valget mellem at ruineres eller at fryse hele vinteren – ikke på grund af Putin, men på grund af vore politikere, der tjener andre interesser end danskernes.
Hvad mening giver det?
Find selv på flere spørgsmål!