(Foto: Islamistisk ashura-demonstration på Nørrebro, 2. oktober 2017)
Mandag markede hundredvis af sortklædte og kønsadskilte shia-islamister den årlige ashura-dag i en enorm demonstration på Nørrebro.
Hvert år markerer radikale shia-muslimer deres profets barnebarns, Husayn ibn Ali, død. Også i Danmark viser stærkt troende shia-muslimers deres hengivenhed overfor den for muslimer hellige mand, der ifølge shia-islam er en af i alt fjorten ufejlbarlige figurer. Denne islamiske helligdag kaldes for ashura. For de indviede er det en helligdag, men for omgivelser opleves det nærmest som en islamistisk magtdemonstration.
Shia-islam er særligt stærk i Iran, der aktivt arbejder på at udbrede sin radikale forståelse af islam til hele verden. I Danmark har det brutalt religiøse regime således sponsoreret Imam Ali Moskeen i København. NewSpeek har tidligere, til undervisningsminister Merete Riisagers forfærdelse, afsløret, at københavnske folkeskoler sender elever på ekskursion til den radikale moské. Iran har også opkaldt et missil efter helligdagen, det såkaldte Ashoura-missil.
Læs også: MINISTER ADVARER OM FARLIGE IMAMER: FOLKESKOLER SKAL UNDERSØGE MOSKEER FØR KLASSEBESØG
Billeder og video fra ashura i København, 2. oktober 2017 (fra Facebook):
I en privat videooptagelse af ashura-optoget hører man lederen af optoget holde en tale. Det blev en tale om, at muslimer er undertrykte og om, at man skal respektere Hussein ibn Alis eksempel på paratheden til at dø for sin religion:
Læs også: SKJULT KRIGSFØRELSE? RAPPORT: ISLAMISKE LANDE STØTTER RADIKALE KRÆFTER I VESTEN