Af Jens Ellekær
I en kommentar i Berlingske (d. 8.4.19) advokerer Dorthe Ploug Hansen, national chef i Red Barnet for, at børn af danske statsborgere, som har tilsluttet sig IS, ikke mister retten til automatisk at få dansk statsborgerskab. Det sker under henvisning til FN’s Børnekonvention.
Af kommentaren fremgår det implicit, at Danmark bør varetage disse børns tarv og i den forbindelse bringe dem til Danmark.
Det vil formentlig hurtigt vise sig, at det at bringe de arme unger ud af den arabiske verden vil være den letteste og mindst kontroversielle del af denne børneredningsproces.
Hvad er IS-barnets identitet?
Af Børnekonventionens artikel 6 fremgår det, at ”deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet”. Men hvad er IS-barnets identitet? Er det forældrenes valgslægtskab med IS, eller er det statsborgerskabet i den parlamentariske danske stat med den af staten understøttede evangelisk-lutherske folkekirke?
Det bør umiddelbart stå klart, at Danmark ikke kan overlade disse børn i varetægt af forældre, som af lyst eller religiøs overbevisning har bestræbt sig på at myrde eller gøre anderledes troende til slaver. Det vil heller ikke være i børnenes tarv, hvis de konsekvent opdrages til en antagonistisk holdning til den danske stat og det danske samfund, fordi det på alle måder vil gøre det vanskeligt for børnene på sigt at indgå som veltilpassede og tilfrede samfundsborgere.
Den bedste løsning for det enkelte barn
Der kan være berettiget tvivl om, hvilken identitet hos børnene, Danmark skal respektere. Derfor bør samfundet under hensyntagen til børnenes tarv tage en beslutning: Den for det enkelte barn bedste løsning bør være at placere dets opdragelse hos en god dansk familie med tilknytning til folkekirken. Dette vil rent statistisk give barnet det bedste grundlag for fremtidig lykke.
Det skal i denne sammenhæng tages i betragtning, at IS-børnene formentlig er blevet udsat for en massiv islamistisk indoktrinering, der fordrer lydighed over for islams principper om undertrykkelse af eller drab på anderledes troende. Og det afgørende spørgsmål er derfor, om Danmark vil tage de psykotekniske metoder i anvendelse, der er en forudsætning for en resocialisering til det danske samfund.
Sagt lidt anderledes: Vil Danmark foranstalte en effektiv ”genvaskning” af disse børns hjerner?
Det handler i sidste ende om ”social retfærdighed”
Den korrekte behandling af IS-børnene skal i første række skabe størst mulig sikkerhed for, at de ikke vil vokse op som potentielle selvmordsattentatsfolk, men at de vil kunne indgå som veltilpassede og tilfredse borgere i det danske samfund. Derfor handler det i sidste ende også om det fortærskede og som oftest misbrugte begreb ”social retfærdighed”. Begrebet social retfærdighed giver mening, når formålet er at give borgere i vort samfund lige muligheder. Børn, der udsættes for massive islamistiske påvirkninger – således som det også sker i de muslimske friskoler – vil som udgangspunkt være forfordelte i vores sekulære, liberale samfund.
******
Forlaget Ellekærs hjemmeside: www.ellekar.dk