Af Thomas Hightower.
Jeg har som lovlydig dansk statsborger forsøgt at forstå, hvad en retsstat egentlig er, og jeg ser med tiltagende hyppighed brudfladerne mellem politik og jura bryde frem. I dag må jeg tilstå, at min forvirring har nået et højdepunkt. I skrivende stund (15.12.2020), slår skismaet mellem det voksende bureaukratiske, juridiske kompleks og en mere jordnær dansk retspraksis – som Inger Støjberg gør sig til talskvinde for – ud i lys lue.
Den forrige borgerlige regering fandt ikke anledning til at foranstalte juridiske tiltag mod den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Instrukskommissionen blev nedsat af det nye flertal i folketinget under ledelse af den socialdemokratiske Mette Frederiksen.
Nu er Instrukskommissionens barslet med en klar, skarp rapport, som finder, at daværende udlændinge- og integrationsministers instruks var klart ulovlig. Instruksen den 10. februar 2016 gik ud på, at alle asylpar, hvor den ene var mindreårig, skulle adskilles. At adskille alle asylpar uden undtagelser er ulovligt.
Jeg kan allerede se flertallet i Folketinget, der vil stemme for en rigsretssag. På den anden side vil der være flertal for, at Mette Frederiksens regering skal slippe for videre tiltale i minksagen. Jeg vil prøve at forklare hvorfor.
Der tales hele tiden om, at lov er lov, og lov skal holdes
Der tales hele tiden om, at lov er lov, og lov skal holdes, men det er ikke lykkedes mig at finde den lov, Støjberg har forbrudt sig mod. Hendes instruks gik ud på at håndhæve dansk lov på danske asylcentre.
Men det er paradoksalt nok Støjbergs lovbrud!
Hun håndhæver en lov, som er ulovlig, fordi den gamle danske lov om mindreårige er udskiftet med internationale konventioner. Det kan eller vil ingen kritikere af Støjberg offentlig tilstå, fordi det ser ikke godt ud, at mindreårige børn ikke er beskyttet af FN’s børnekonvention
I børnekonventionen præambel står der angående børns beskyttelse og velfærd, at der skal tages hensyn til ”(…) som angivet i Erklæringen om Barnets Rettigheder vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 20. november 1959 – at »barnet som følge af sin fysiske og psykiske umodenhed, har behov for særlig beskyttelse og omsorg, herunder passende juridisk beskyttelse, både før og efter fødslen”.
Jeg har ikke kunne finde noget som helst i Børnekonventionen om beskyttelse af mindreårige børn mod ægteskab med ældre mænd. Jeg forstår ikke, at offentligheden ikke får at vide, hvilken lov Støjberg har forbrudt sig mod.
Debatten om Støjbergs forbrydelser skøjter hele tiden hen over den egentlige kendsgerning og gentager i det uendelige en generel historie om ulovlighed, men udelader at præcisere, hvilken lov der er overtrådt? Støjberg har forbrudt sig mod konventionerne, især børnekonventionen, hvori der ikke direkte står, at mindreårige børn under 15 år ikke må indgå ægteskab.
Støjberg er altså anklaget for at håndhæve dansk lov på asylcentrene. Jeg har hele tiden været af den opfattelse, at en minister skal følge dansk lov, men hun har forbrudt sig mod de internationale konventioner, som Instrukskommissionen altså finder står hævet over dansk lov.
Folketinget har med større eller mindre succes arbejdet på at gøre FN’s menneskeretskonventioner til dansk lov. Dette arbejde blev fuldbyrdet i 1998 med Inkorporeringsloven – Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Ingen erindring om at nye love blev diskuteret med det danske folk
Jeg har ingen erindring om, at disse i realiteten helt nye love blev diskuteret med hele det danske folk. Derved blev beskyttelsen af mindreårige ringere, fordi Børnekonventionen ikke er præcis på dette punkt, sådan som den gamle danske lov er.
I skrivende stund bliver jeg helt svimmel over den lovløshed, der tilsyneladende hersker i Danmark, når Instrukskommissionen så klart finder Støjbergs instruks ulovlig. Vil det sige, at danske statsborgere er underlagt en forældet lov om, at mindreårige under 15 ikke må gifte sig, mens en anden og nyere lov baseret på internationale konventioner gælder for asylansøgere? Begge love kan da ikke være gyldige?
Instrukskommissionen beskylder også Støjberg for at bryde den almindelig danske forvaltningsskik. Så vidt jeg kan forstå er forvaltningsskik den praktiske implementering og udførelse af love.
Jeg vil dykke ned i ombudsmandens redegørelse i Instrukskommissionens rapport, som findes i bind 7, kapitel 5.2: ”Det vil derfor efter udlændingeloven og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kræve en vurdering af den enkelte sags omstændigheder, før der kan træffes beslutning om, at en mindreårig asylansøger skal indkvarteres adskilt fra sin ægtefælle eller samlever.”
Længere nede står i hovedkonklusionen: ”Efter gennemgangen af indkvarteringsoperatørernes besvarelser af høringen af 26. januar 2016 kan Udlændingestyrelsen oplyse, at det fremgår, at i alt 25 mindreårige i alderen 15 til 17 år har en ægtefælle eller samlever. Af disse er 20 mindreårige samlevende med deres partner på asylcenter, 1 har en ægtefælle på et andet asylcenter, mens 4 har en herboende ægtefælle. Operatørerne har oplyst, at 2 af de mindreårige med herboende ægtefæller tager på besøg hos den herboende ægtefælle.
To sager vedrører børn under 15 år. I den ene af disse sager har Udlændingestyrelsen besluttet, at den mindreårige skal bo på et børnecenter, mens den voksne ægtefælle er indkvarteret på et voksencenter. I den anden sag opholder den mindreårige på 14 år sig for tiden sammen med sin voksne ægtefælle på et asylcenter. I sagen er der truffet beslutning om at de to skal adskilles på henholdsvis børne- og voksencenter. I forbindelse med asylsagen er der samtidig taget skridt til, at der skal laves aldersundersøgelse af den 14-årige, bl.a. fordi der har været tvivl om den pågældendes alder.”
Hele denne misere på asylcentrene er i realitet opstået på grund af to børn under 15 år. Der er i sandhed blevet spundet meget politik og jura på dette grundlag? Og så er den 14-åriges alder endda usikker.
Hvem vurderer omstændighederne ved den enkelte sag?
Som min gamle dansklærer ville spørge: ”Hvad er nøgleordet?” Og jeg vil svare: Vurdering. Hvem vurderer omstændighederne ved den enkelte sag?
Det gør formelt Udlændingestyrelsen. Hvordan kan denne myndighed vurdere hver enkelt sag på asylcentrene i Danmark? Det foregår ved et simpelt skøn foretaget af de implicerede sagsbehandlere på stedet – i Instruksrapporten kaldet indkvarteringsoperatører.
De universelle menneskerettigheder er blevet til dansk lov uden nogen folkelig debat og de reelle konsekvenser for dansk retssikkerhed. Problemet for den daværende udlændinge- og integrationsminister Støjberg var, at dansk lov om børns ret til at gifte sig, inden de er 18 år, skal gives ved dispensation, og at børn under 15 år ubetinget ikke må have seksuelt samkvem med ældre personer. Det er, så vidt jeg kan se, blevet tilsidesat ved at gøre internationale børnekonventioner og menneskerettigheder til dansk lov.
Tilsyneladende har flere (borgerlige) politikere svært ved at underordne sig de mange internationale konventioner, som med tiden bliver til dansk lov. Vi har endnu til gode at opleve, hvordan den socialdemokratiske Mette Frederiksens regering vil håndtere en helt ny form for ulovlighed: At få politi og hjemmeværn til at håndhæve en lov, som endnu ikke var vedtaget, men som udslettede et helt erhverv. Men det handler i sidste ende om, hvordan Folketinget vil stemme. Altså politik over jura.
På den baggrund lyder mit spørgsmål: Er den danske retsstat ved at synke sammen i et lovkaos af kafkaske dimensioner?