HVOR ER DET DOG FEDT

Del artiklen her:

Af André Rossmann

Andre.rossmann.png 

”What a difference 50 years can make”.

Da Mogens Glistrup advarede mod konsekvenserne af at importere muslimer til Danmark, blev hans ”ikke stuerene” advarsler blankt afvist af den politisk korrekte elite. I dag er hans profeti gået i opfyldelse. Danmark islamiseres langsomt men systematisk efter ”salamimetoden”. Berøringsangste og holdningsløse danskere uden stolthed og respekt for deres eget land og kultur står på nakken af hinanden for at sælge ud af danske værdier. Hver dag gives der små indrømmelser til de mørkeste kræfter i det muslimske miljø. Der foregår en langsom tilpasning, hvor danskerne må træde i baggrunden for den muslimske kulturs krav. Det er som at skive efter skive bliver skåret af rullepølsen. Berlingskes kulturradikale debattør Jon Stephensen omtaler Danmark som ”vores dansk-muslimske samfund”.

Læs også: EN VERDENSMAND FRA VESTJYLLAND

Berlingske har den 1. marts 2017 bragt et interview med Kristian Jensen, der må siges at være prototypen på de unge politisk korrekte politikere, der lægger skinnerne ud til en systematisk og tiltagende forandring af det danske DNA. I sin bog ”Hurra for globalisering” skriver Kristian Jensen bl.a.:

Et lands kultur skabes ikke af politikerne, men af de indbyggere, der bor i landet. Hvis befolkningen ønsker at udskifte en kultur med en anden, så er det ikke en politisk opgave at bremse befolkningen. Vi kan ikke tillade os at stoppe borgernes frihed til at ændre vaner for at holde dem fast i et levende museumsliv”.

”Hvor er det dog fedt, at muslimske piger går med tørklæder.

– Kristian Jensen”

Sagt på jævn dansk betyder det, at hvis de venstreradikale tilhængere af et multietnisk Danmark har lyst til at udskifte dansk kultur med muslimsk kultur, så har Kristian Jensen & Co. ingen holdning til det, for Danmark er jo blot en slags Tivoli – et levende museum med Bertel Haarder som museumskustode, der holder opsyn med Danmarkskanonen.

I Kristian Jensens optik ”består udfordringen for dansk kultur ikke at bekæmpe islam og muslimer, men at bekæmpe fundamentalismen”. Ligesom partifællen Søren Pind dukker Kristian Jensen sig, lader sig kujonere af politisk korrekthed og giver islamisterne et alibi ved at antyde, at islamistisk terror intet har at gøre med islam. Han hvidvasker reelt terrorhandlingerne som almindelig kriminalitet uden forbindelse til islam. Han skøjter let og elegant hen over, at islamisterne altid legitimerer deres drab med islam og henviser til islamiske tekster som deres inspirationskilde. Talrige undersøgelser viser, at opbakningen til Islamisk Stat blandt de såkaldte moderate muslimer er meget stor. Muslimer undsiger ikke islamistisk terror og antallet af muslimer, der højlydt fordømmer terrorhandlinger, er påfaldende lille.

”Hvor er det dog fedt, at muslimske piger går med tørklæder. Det skal være tilladt og accepteret som for danske piger at gå med blottet og piercet navle”, siger Kristian Jensen. Tørklædet står muligvis centralt i den muslimske tro, men i Danmark er det et politisk statement og et religiøst symbol, som udstråler afvisning af det danske samfund og undergraver integrationsindsatsen. Muslimerne i Danmark bryder sig ikke om Vestens værdier og har derfor fundet en fælles identitet i deres tro på islam. Går man i burka eller med tørklæde, så signalerer man noget andet end de vestlige værdier.

De kulturradikale globalister siger, at et forbud mod tørklæder er alt for vidtgående og i strid med religionsfriheden. Det klokkeklare modargumentet er, at man i det civile liv må gå klædt, som man vil, men tørklædet som minimum bør forbydes på de sekulære offentlige arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner mv. Det skal i den forbindelse pointeres, at det ifølge EU-Domstolen er tilladt for virksomheder at forbyde ansatte religiøs hovedbeklædning. Det skrev EU-Domstolens generaladvokat, Juliane Kokott, i sin vurdering af en belgisk sag med en muslimsk kvinde, der var ansat som receptionist ved vagt- og sikkerhedsfirmaet G4S Secure i Belgien.

Det skal slås fast en gang for alle. I Danmark er tørklædet ikke en uskyldig hovedbeklædning. Ved at bære tørklædet udstråler den tildækkede muslim hver eneste dag afvisning af det danske fællesskab.

Læs også: DERFOR SKAL TØRKLÆDET FORBYDES

Det er en støtteerklæring til islam og går ud over integrationen. Det er ikke tørklædet, vi skal frygte, men de tanker, der tænkes i ly af tørklædet.

Kristian Jensen er enig i, at der ikke skal være noget forbud mod svinekød i nogen dansk institution. Samtidig antyder han dog, at muslimer bliver tvunget til at spise svinekød. Det må være alternativ virkelighed, Kristian Jensen lever i. Mig bekendt har ingen herhjemme tvunget muslimer til at spise svinekød.

At Kristian Jensen sætter muslimer og danske jøder i samme bås er ikke kun forkasteligt, men hul i hovedet. Der er himmelvid forskel på det jødiske mindretal, der gennem århundreder har beriget dansk kultur- og erhvervsliv, og det formørkede muslimske mindretal, som har beriget Danmark med parallelsamfund, kriminalitet, vold, religiøs fanatisme, antisemitisme – listen er lang. Det er ikke jøderne og deres kalot, der udgør et problem for det danske samfund, men muslimerne og deres tørklæder og burkaer. Danske jøder har ganske vist holdt fast i deres måde at leve på, men de har aldrig missioneret og stillet krav om, at danskerne skal tilpasses jødisk kultur, religion og skikke.

Kristian Jensen roser til sidst EU for unionens indsats omkring Grækenland og Tyrkiet. ”Hvis vi ikke havde haft EU, ville vi se ting, som var endnu værre. Grænser og grænsekontrol er ikke et værn mod flygtninge”. Det er igen udtryk for alternativ virkelighed. I de virkelige liv har vi fået migrantkrisen netop fordi EU ikke har formået at kontrollere sine ydre grænser.

Grækenland og Tyrkiet er skrøbelige og ineffektive lappeløsninger, som EU forsøger at løse migrantkrisen med. Balkantruten er ganske vist blevet lukket, men migrantstrømmene fortsætter. Lige nu stævner migranter med uformindsket styrke ud fra Libyen med kurs mod Italien. Det gør de med hjælp fra menneskesmuglere i Libyen, de ca. 10 ikke-statslige humanitære organisationer, NGO’er, der driver eftersøgnings- og redningsaktioner i Middelhavet, samt EU’s fartøjer fra EUNAVFOR Med (EUs operation i Middelhavet).

Den franske direktør for Det Europæiske Grænseagentur, Frontex, siger: ”At EU hjælper menneskesmuglerne er et trist paradoks, der udstiller, at det først og fremmest er retorik, når EUs regeringer igen og igen højtideligt erklærer, at de skruer op for overvågningen og kampen mod menneskesmugling på Middelhavet”.

Del artiklen her:

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.