Af Nicolai Sennels
Sverige befinder sig midt i et kollaps, og når først korthuset vælter for alvor, kan det gå meget hurtigt.
Stadigt større områder kontrolleres ikke længere af den svenske stat eller politiet, men af voldelige islamiske grupperinger.
Friske undersøgelser viser, at svenske boligkøberes vigtigste krav til boligen er, at den ligger i et sikkert område. Kampen om de stadigt færre sikre områder er sat ind og her gælder Darwins lov: Kun dem med god økonomi vil kunne bo i sikkerhed, mens størstedelen af svenskerne vil blive stillet over for to valg: At deres børn vokser op i en forfejlet stat med kæmpende muslimske fraktioner, sharia og uhyggelig stor risiko for seksuelle angreb. Eller at flytte udenlands.
Længere er den ikke.
Norge har allerede læst skriften på væggen og har iværksat en nødlov, som vil sikre grænsekontrol og fraskrivning af internationale flygtningekonventioner, når det uundgåelige sker. Som den norske statsminister Erna Solberg siger, så må Norge “forberede sig på det værst tænkelige scenarie.”
Danmark skal derfor forberede sig på at skulle tage imod et massivt antal svenskere, og her vil vi gøre klogt i at sortere i, hvilke “svenskere” vi vil huse, og hvilke vi vil tilbyde en bolig uden for Europa.
Samtidigt skal vi sikkerhedsmæssigt forberede os på at leve side om side med, hvad der bedst kan beskrives som en tungt bevæbnet skånsk Gazastribe. Vil erobringslystne jihadister hinsidan forsøge angreb på det vantro København med droner, biler og både? Ja, det vil de.
“Tolerance og apati er et døende samfunds sidste dyder.”
– Aristoteles
Tør man tænke ligningen færdig er det ikke svært at forestille sig et scenarie, hvor personer med en fortid i politiet, militæret og hjemmeværnet vil være i høj kurs hos vores naboland, efterhånden som behovet for stadigt mere massiv patruljering, bevogtning og afspærring presser sig på. Er man mere til wienersnitzel end til köttbullar bliver dette i øvrigt efter al sandsynlighed også en mulighed for fremtidens lejesoldater, for et flertal af de tyske vælgere synes opsat på at overhale svenskerne i multikultur.
Et af de store spørgsmål er, hvordan den opportunistiske Putin vil udnytte situationen i det magtvakuum, der snart vil opstå så relativt tæt på Rusland?
Russernes hær er stor og rig på erfaring med at tæmme islamistiske militser fra kampene i de “stan”-regioner, deres stolte ledere i jagten på tidligere tiders storhed valgte at inddrage i det post-sovjetiske imperium (en historisk fejltagelse af russerne, der formentligt vil betyde, at Rusland indenfor et årti kommer til at stå skulder ved skulder med europæerne i kampen mod islamisk ødelæggelse og erobring).
Vil Putin tilbyde at “hjælpe” svenskerne, der ikke selv har bare skyggen af chance for at opbygge den nødvendige kapacitet til at stoppe katastrofen?
Hvis “svenske statsborgere” uden en kollapset svensk stats mulighed for indblanding, støtter jihadister i Rusland, vil Putin have en god undskyldning for selv at rykke ind for at stoppe angrebene mod hans befolkning. Og hvor længe bliver han så? Nøjagtigt ligesom dansk politi sagtens kan tænkes på et tidspunkt at befinde sig i Malmø, når deres svenske kolleger selv er optagede af at forsvare hovedstaden, som allerede i skrivende stund er næsten totalt omringet af ukontrollerbare bevæbnede islamiske no go-zoner.
Det var klogt af Folketinget at udvide politistyrken med de nye politikadetter. Dertil kan vi kun håbe, at der indkaldes langt flere værnepligtige (gratis SU bør kun gives til personer, som har aftjent deres værnepligt. Danmark og især vores nabolande flyder med terrorspirer, og hvis ikke de nye generationer lærer at forsvare landet, hvem skal så?). Giv så dertil politifolk og soldater lov til at bære våben i deres fritid. Også Danmark har behov for at opbygge kapacitet til mødet med islam, et møde, der som bekendt langt fra er overstået.
Det er en illusion at tro, at noget i denne verden varer ved. Og Sverige er i sandhed et eksempel på, hvordan en politisk korrekt statsstøttet presse kan sætte fart på et lands forgængelighed. Deres udskamning af indvandrings- og islamkritiske stemmer har båret frugt, og den svenske elite får nu chancen for at vise, hvor stærke de er i troen, når de lader deres land dø på åbenhedens og tolerancens alter.
Aristoteles sagde, at “Tolerance og apati er et døende samfunds sidste dyder”, og intet kunne passe bedre på Sveriges eksempel.