GRÆNSEKONTROL: SVERIGE SENDER TUSINDVIS AF MIGRANTER OG KRIMINELLE TILBAGE TIL DANMARK

1K Shares

Sverige har i modsætning til Danmark indført grænsekontrol mellem de to lande. Det får betydning for danskerne.

I 2017 afviste svensk politi 5.327 personer ved grænsen til Danmark. Det drejer sig om migranter og farlige kriminelle, der sendes tilbage til Danmark ved grænsen ved Øresundsbroen og Helsingborg.

“Grænsepolitiet i Sydregionen består af flere end 400 ansatte, der arbejder med både ekstern grænsekontrol, intern indvandringskontrol og håndhævelse af grov kriminalitet. I den indre grænsekontrol arbejder i alt 235 medarbejdere, og der tales 34 forskellige sprog,” fortæller Michael Mattson, chef for grænsepolitiet i den svenske region Syd.

Sverige arbejder med såkaldt direktafvisning ved grænsen, en model som Dansk Folkeparti længe har været fortaler for, at også Danmark skal have. Direktafvisningen betyder, at uønskede personer med det samme sendes ud af landet. Og svenskerne er effektive. Det tager kun seks minutter at kontrollere samtlige rejsende i et tog på vej ind i Sverige:

“I 2017 har vi prioriteret at gøre kontrollen så kort som mulig på Hyllie station og kontrollere hundrede procent af de indrejsende. Vi er nu nede i seks minutter på at kontrollere ved Hyllie togstation,” fortæller Michael Mattson.

De mange afviste illegale migranter og farlige kriminelle sendes dermed tilbage til Danmark. Det sker uden problemer for de afviste personer, fordi Danmark ikke har nogen grænsekontrol mod Sverige. Her kan de illegale migranter og kriminelle derfor fortsætte deres forehavende, hvad enten det er at søge asyl, gå under jorden eller begå kriminalitet.

Særligt Øresundsbroen gør danskerne sårbare overfor de farlige kriminelle:

“Øresundsbroen skaber et givtigt samarbejde mellem banderne i København og Malmø. Danske bandefolk kommer tit til byen, og der er ingen tvivl om, at der er meget tætte koblinger over sundet,” skrev fagbladet DANSK POLITI allerede tilbage i 2013.

Læs også:

GRÆNSEKONTROL? ANTALLET AF FARLIGE FLYGTNINGE VOKSER I SVERIGE

GRÆNSEKONTROL? POLITI STOPPER BIL MED SPRÆNGSTOF TÆT PÅ KØBENHAVN

PET BEKRÆFTER BEHOV FOR GRÆNSEKONTROL: “TERRORTRUSLEN KAN KOMME FRA ET AF VORES NABOLANDE”

1K Shares

Comments

comments