Af Kåre Fog, biolog og forfatter. Han er indehaver af bloggen kønsdebat.dk.
Kønsfordelingen blandt medicin-studerende bliver mere og mere skæv. I 2019 var hele 71 % af de nye medicinstuderende i Danmark kvinder. Kun ved Syddansk Universitet gør man forsøg på at hæve andelen af mandlige medicinstuderende, ved at øge optaget gennem kvote 2. Men de bestræbelser møder modstand visse steder.
Man kan befrygte, at det i fremtiden kan hæmme mænds i forvejen ringe hyppighed af lægebesøg, hvis de er generte over for kvindelige læger. Men der er en anden nok så alvorlig virkning, man kan frygte:
Praktiserende læger har et anstrengende arbejdsliv. De arbejder i gennemsnit ca. 46,1 timer om ugen i gennemsnit. Det er ikke alle, der kan holde til det. Politiken har f.eks. bragt en artikel om en kvindelig læge i København, hvis familie har været læger i tre generationer. Men i 2018 gav hun op; hun og hendes kvindelige kollega nedlagde deres praksis, og hun starter nu i et deltidsjob andetsteds i sundhedsvæsenet.
Omvendt kan Horsens Folkeblad fortælle om en 64-årig mandlig læge i Midtjylland, som i de senere år har haft en arbejdsuge på 60 timer. Nu afhænder han sin praksis, som overtages af to kvinder. Åbenbart skal der her to kvinder til at erstatte den ene mand.
Nogle mener, at kvindelige læger generelt holder til lavere ugentlige arbejdsbyrder end mandlige, bl.a. fordi de har brug for mere tid til deres familie. Hvis det er sandt, så betyder det, at jo større en andel af lægerne, der er kvinder, jo sværere bliver det at få personer nok til at betjene landets lægepraksisser. Da arbejdsugen er længere for praktiserende læger end for visse typer af hospitalslæger, vil kvinder måske i relativt høj grad forblive i hospitalssektoren.
At det kommer til at forholde sig sådan fremover i Danmark, er en ubekræftet hypotese. Men i USA ser det ud til at være sandt. Her er en åbenmundet læge kommet til at sige, at kvindelige læger arbejder ikke så mange timer som mandlige og ser ikke så mange patienter som de mandlige. Kvindelige læger med børn arbejder f.eks. 11 timer mindre om ugen for også at kunne se lidt efter børnene. Han sagde at det er et valg, kvinderne træffer, og at kvinderne ikke ønsker at være så pressede på deres arbejde. Han antyder at de arbejder mindre intensivt end mandlige læger, og han finder det derfor rimeligt nok, at de får lidt mindre i løn. Det sidste synspunkt har rejst en proteststorm imod ham, og han har været nødt til at undskylde. Men det rokker ikke ved, at, ja, kvindelige læger arbejder nok færre timer end mandlige.
I Tyskland er mangelen på børnelæger efterhånden graverende. Der uddannes for få unge læger. Og et særligt problem er, at 80 % af de nye børnelæger er kvinder. Mandlige læger har været vant til at arbejde 50-60 timer ugentlig; men det får man ikke de kvindelige læger til.
For at få den samme ydelse i antal patienter serviceret, kræver det altså lidt flere læger, hvis de er kvinder, end de er mænd, dvs. samfundet får lidt mindre udbytte af medicinuddannelserne, hvis andelen af kvinder er høj.
https://forum.studmed.dk/t/arbejdstid-som-praktiserende-laege/17195/6
https://hsfo.dk/artikel/l%C3%A6ge-siger-farvel-til-60-timers-arbejdsuger-bekymret-for-sine-kolleger
Ärztemangel in NRW: Der letzte Kinderarzt in Köln-Chorweiler schlägt jetzt Alarm