Af Karsten Pultz.
STAT er et amerikansk medie, som “rapporterer fra den yderste forkant af sundhed og medicin”. I januar 2017 kunne man på STAT-news læse denne artikel om aktuel forskning (altså i 2017) udført ved medicinalfirmaet Moderna.
Overskriften lød: Overdådigt finansierede Moderna støder ind i sikkerhedsproblemer i dristigt forsøg på at skabe en revolution indenfor medicin.
Du har måske allerede gættet, indenfor hvilken ny medicinsk teknologi Moderna stødte ind i problemer – og ja, du gættede rigtig. Her er et citat fra artiklen:
“But mRNA is a tricky technology. Several major pharmaceutical companies have tried and abandoned the idea, struggling to get mRNA into cells without triggering nasty side effects.”
Og på dansk: Men mRNA er en vanskelig teknologi. Flere større farmaceutiske virksomheder har forsøgt, men forkastet ideen, da bestræbelsen på at få mRNA ind i celler uden at udløse grimme bivirkninger var forgæves.
Ingen artikler forklarede, hvordan problemerne var blevet løst
3 år efter var disse vanskeligheder tilsyneladende løst, selvom andre store spillere fra big pharma ikke kunne overvinde problemerne og derfor måtte opgive mRNA-teknologien.
Problemerne, skal vi tro, var så effektivt løst af Moderna, at man følte det forsvarligt at bruge denne helt nye teknologi i verdenshistoriens største medicinske masseindgreb.
Man kunne have forestillet sig, at det mest nærliggende ville have været, at bruge god gammel gennemprøvet vaccineteknologi i stedet for at introducere noget helt nyt i så prekær en situation. Hvis du synes, det lyder suspekt, at man valgte mRNA-teknologien, kan jeg bare sige, at jeg er enig.
Michael Yeadon
Dr. Michael Yeadon, tidligere chefforsker hos Pfizer, har fortalt, at han, da rygtet lød, at man ville bekæmpe COVID-19 med en mRNA-vaccine, gennemtrævlede den medicinske litteratur for at finde ud af, hvordan man havde løst de problemer, som han selv havde oplevet, da han sammen med en ph.d.-studerende forskede i mRNA-teknologien.
Yeadon fandt ingen artikler, der forklarede, hvordan problemerne var blevet løst, hvilket har ført ham til at fremføre hypotesen, at massevaccination med mRNA ikke er et indgreb for at sikre folkesundheden, men måske snarere det modsatte, hvor bizart det end lyder.
Spørgsmålet er, om problemet vedrørende de grimme bivirkninger, som nævnes i artiklen fra 2017, rent faktisk blev løst. Man kan have sin tvivl, når man ser på antallet af vaccineskadede. Forhåbentlig vil vi se afsløringer desangående i den nærmeste fremtid.