NewSpeek bringer den tale, som Søren Krarup afholdt ved den sidste demonstration af “For Frihed”:
AF SØREN KRARUP
Jeg er blevet bedt om at tale ved denne demonstration for frihed, og friheden vil jeg gerne tale for. Uden frihed kun tvang og undertrykkelse. Uden frihed kun tyranner og slaver.
Derfor har jeg stor sympati for denne demonstration for friheden, ordets frihed, åndens frihed, også den borgerlige frihed, men tillige får jeg lyst til at sige, at sammen med frihed hører bundethed. Frihed og bundethed. Frihed for ordet, det frie ord, frihed for tanken, den frie tanke, frihed for ånd og sjæl, dette er frihedens væsen og virkelighed, men til frihed hører også den bundethed, som friheden er et forsvar for. Vi hører hjemme i en virkelighed, vi ikke selv har skabt, men som har skabt os, og i frihedens navn kræver vi respekt for den sammenhæng og den familie og det folk, som vi netop har hjemme i.
Derfor er denne frihedsdemonstration også en demonstration imod den opløsning af Danmark og det danske folk, som indvandringspolitikken betyder. Vi danskere er børn af en tusindårig historie i et land, der aldrig har været besat og ufrit, i hvert fald ikke før den tyske besættelse i 1940 for første gang slog denne frihedstradition i stykker, men den danske modstandsbevægelse sammen med de allierede indsats gav os friheden igen, den årtusindgamle frihed, som samarbejdspolitikken havde svigtet, og siden 1945 har vi forstået, at til et frit folk hører også viljen til at forsvare friheden.
Derfor er vi erklærede og beslutsomme modstandere af en indvandringspolitik, der siden 1983 har gjort Danmark og dansk eksistens til noget ikke-eksisterende. Derfor siger vi med beslutsomhed og vilje: Danmark for danskerne! Det betyder ikke fjendskab mod de fremmede, der respekterer vores frihed og eksistens og som i alvor og oprigtighed søger at blive børn af den danske familie og opnå dansk statsborgerskab i henhold til grundloven, men det betyder, at vi gør dette at være dansk til en værdi og særlighed, som kun tildeles dem, der har respekt for, ja kærlighed til Danmark og som viser vilje til at værne og hævde det danske – sprog, identitet, med eet ord: dansk nationalitet.
Jeg var medlem af folketinget fra 2001 til 2011. Jeg sagde kun ja til at blive folketingsmedlem, fordi jeg ville kæmpe for at hævde den danske eksistens som folk og fædreland, som den katastrofale udlændingelov af 1983 prisgav. Vi opnåede efter 2001 visse resultater. Men vi opnåede ikke nok. Det danske folk er stadigvæk offer for en svag og utilstrækkelig lovgivning, som ikke sikrer det danske folks førstefødselsret i dets eget land.
Derfor er denne demonstration for frihed også en demonstration for den bundethed, der hører danskheden til. Lad os fastholde forbindelsen mellem frihed og bundethed. Lad os sige ja til Danmark og ja til de fremmede, der ærligt vil være danske.
Men lad os sige klart nej til, at Danmark, vores fædreland, er et indvandrerland
Be the first to comment