Antallet af især overfald, voldtægter og terrorangreb er eksploderet. Politiet kan ikke være overalt, og indtil der er kommet styr på situationen, bør borgerne have mulighed for at forsvare sig selv. Tjekkiet ønsker handling.
Tjekkiet gav fornylig lovlydige borgere, der har bestået en række praktiske og teoretiske prøver, lov til at købe og bære skydevåben til selvforsvar. Det sker både som reaktion på den stigende terrortrussel og som følge af den tjekkiske regerings liberale syn på folks ret til generelt at kunne forsvare sig selv.
Tjekkiet, der blev indlemmet i Schengenområdet i 2007, og derfor ligesom en lang række andre EU-lande er sårbar overfor grænseoverskridende kriminelle og terrorister, mener nu, at retten til bevæbnet selvforsvar skal udvides til hele EU.
Læs også: RETTEN TIL SELVFORSVAR: SÅDAN FUNGERER TJEKKIETS NYE VÅBENLOV
“International kriminalitet stiger grundet islamisk terrorisme,” sagde den tjekkiske præsident Miloš Zeman ved et nyligt møde i EU-rådet. “Og hvad kan vi gøre mod denne internationale kriminalitet,” spørger Zeman og svarer selv: “Investere i mere politi og forsvar, og have modet til at investere i våben til os selv.”
Zeman giver et eksempel: “Min kone har en pistol. Hun har selvfølgelig bestået alle nødvendig prøver, men nu er jeg ikke længere kun beskyttet af mine bodyguards, men også af min kone,” fortæller Zeman bramfrit til de øvrige EU-ledere ved mødet. “Vi europæere er lidt mere forsigtige end amerikanerne, men efter Barcelona og mange andre angreb tror jeg, at forskellen på europæerne og amerikanerne ikke længere er så stor (når det gælder åbenheden overfor at kunne bevæbne sig selv, red.)”
Læs også: TJEKKIET HIVER EU I RETTEN: FOLK SKAL HAVE LOV AT KUNNE FORSVARE SIG SELV
Da Tjekkiet i juni 2017 indførte retten for lovlydige borgere, der har bestået de svære teoretiske og praktiske prøver, til at bære skydevåben, sagde landets indenrigsminister Milan Chovanec: “Vi skal ikke afvæbne vores befolkning i en tid, hvor sikkerhedssituationen konstant bliver værre.”
Læs også: STRAM VÅBENLOV: UBEVÆBNEDE TYSKERE MÅ FORSVARE SIG MED CAFÉSTOLE MOD KNIV-TERRORIST