Af André Rossmann
2017 byder på politiske opgør ved valgene i Holland, Frankrig, Tyskland og måske i Italien, der kan udløse tektoniske forskydninger i det politiske landskab i Europa. Men uanset hvem der får magten i de enkelte lande, bliver de nationalkonservative og EU-kritiske partier markant styrket.
Det er ikke sikkert, at disse partier vil få magten, men deres øgede styrke vil betyde, at de etablerede mainstream-partier vil holde en lavere profil, når det gælder landenes bidrag til EU-budgettet, den økonomiske støtte til de sydeuropæiske lande og fordeling af flygtninge på EU-plan. Værdipolitisk vil man se en yderligere skærpelse af holdningerne på flygtninge- og integrationsområdet.
I Holland fører landets regering allerede Geert Wilders politik. I Østrig er den socialdemokratisk-konservative koalitionsregerings politik næsten en kopi af Frihedspartiets politik. Og i Tyskland er Merkel indadtil presset til at fremstå stadig mere håndfast i forhold til flygtninge og migranter og er allerede begyndt at overtage store dele af AfDs politik.
Også i Danmark er de såkaldte regeringsbærende partier i gang med at rykke til højre. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vil gerne indføre et fuldt stop for yderligere EU-integration, måske endda rulle dele af EU-samarbejdet tilbage. “EU skal tilbage til kernen af samarbejdet, det indre marked og frihandel. De overstatslige emner skal begrænses. Skat og sociale forhold skal eksempelvis bestemmes på nationalt plan”, understreger Anders Samuelsen. På EU-plan er man på vej væk fra den bevægelse, der handler om dybere integration.
Også i Socialdemokratiet er holdningerne i skred hen imod en manglende forståelse for EU og indvandring. Mette Frederiksen har gjort det klart, at S ønsker en stram udlændinge- og asylpolitik for at kunne fastholde velfærden og sammenhængskraften i det danske samfund. Dermed er S langt om længe kommet på omdrejningshøjde med alle de vælgere, som i årevis har ment, at partiet har negligeret udfordringerne ved indvandringen og integrationen.
Når det drejer sig om EU, er S drejet væk fra den EU-venlige kurs, som Helle Thorning-Schmidt stod for. Mette Frederiksen har ved flere lejligheder sagt, at EU er degenereret til en alt for magtfuld og detailregulerende institution, og at den har svigtet, når det gælder om at løse de store problemer som f. eks. at sikre Europas ydre grænser.
Spindoktor Michael Kristiansen har i Tirsdagsanalysen sagt, at man skal tale om tingene og italesætte dem hele tiden, hvis man skal få de etablerede partier til at rykke sig. Skal Europa rykke endnu mere til højre, må alle derfor trække i flok. Er vi mange, der holder dampen oppe, så kører toget.
Be the first to comment