PSYKIATER ADVARER OM, AT MIGRANTER ER EN “TIDSINDSTILLET BOMBE” MED ET “SINDSSYGT HØJT VOLDSPOTENTIALE”

Del artiklen her:

(Foto: Psykiater Christian Peter Dogs (YouTube))

Ledende psykiater advarer om, at voldelige migranter ikke vil integrere sig, og at befolkningen derfor har god grund til at bekymre sig for fremtiden.

Tysk psykiater advarer på nationalt tysk TV om, at åbningen af grænser for migranter er en “tidsindstillet bombe” bestående af unge mænd med et “sindssygt højt potentiale for aggression”. Psykiateren, Christian Peter Dogs, fortæller, at menneskers temperament og personlighed typisk er færdigudviklet, når de er 12 år, hvorefter disse psykologiske træk er meget svære at ændre grundlæggende på.

“De kan ikke bare lære at tage vores værdier til sig,” fortæller Christian Peter Dogs og vurderer, at undervisning af migranter i vestlige værdier derfor vil have meget lidt effekt.

“Mange af dem har et sindssygt højt potentiale for agression,  fordi de er opvokset i krig. De ved, hvordan man slås, men de ved ikke, hvordan man lever sammen harmonisk,” siger den erfarne psykiater.

Christian Peter Dogs mener, at politikere og medier håndterer befolkningens modstand mod regeringens udlændingepolitik forkert. “Folk er hverken ‘radikalt højreorienterede’ eller noget andet,” siger han. Han mener ikke, at vælgerne er højreorienterede eller dårlige mennesker, når de udtrykker deres bekymring over regeringens politik, men at de er “ægte bekymrede og bange.” Han fortæller også, hvordan hans psykiatriske klinik har oplevet en stærk stigning af klienter, som siden migrantbølgen skyllede ind over Europa er blevet meget bange for bevæge sig i det offentlige rum.

“De her folk føler sig fuldstændig forrådt af politikerne,” siger psykiateren og understreger, at “det er afgørende, at politikere tager befolkningens frygt alvorligt, fordi frygt er en naturlig følelse, og det ikke er meningen, at politikere skal gøre livet farligere for vælgerne.”

Del artiklen her: