Af Mikhail Gamandiy-Egorov.
Den eurasiske og økonomiske union (EAEU) er i stigende grad på vej til at prioritere handel mellem medlemslandene i nationale valutaer, dog med en mulighed for at indføre en fælles valuta, som kan bane vejen for etableringen af en monetær union.
EAEU (verdens femtestørste økonomiske magt målt i BNP ved købekraftsparitet) forfølger og lægger vægt på en koordineret politik i den finansielle sektor, der især består af en endnu større brug af de nationale valutaer i organisationsmedlemmernes indbyrdes handel og ved transaktioner uden for unionen.
De langsigtede perspektiver er at indføre en fælles valuta
De langsigtede perspektiver er i øvrigt at indføre en fælles valuta, som vil betyde en endnu dybere integration i den eurasiske økonomiske union sammensat af Rusland, Hviderusland, Kasakhstan, Armenien og Kirgisistan som fuldgyldige medlemmer og Usbekistan, Cuba og Moldavien som observatører. Dertil kommer ved lejlighed at danne et fælles finansmarked med etableringen af en ægte monetær union.
Selv om disse sidstnævnte retninger vil blive til virkelighed efter endnu nogle etaper, er det indlysende, at den politiske prioritering af udveksling i nationale valutaer inden for EAEU – i dette tilfælde den russiske og hviderussiske rubel, kazakhiske tenge, armenske dram og den kirgisiske som – utvivlsomt er et velvalgt tidspunkt under de nuværende begivenheder.
De vigtigste vestlige valutaer har været diskrediteret internationalt
Da de vigtigste vestlige valutaer i stor udstrækning har været diskrediteret internationalt, idet de åbenlyst har været forbundet med instrumenter til afpresning og mange slags pres fra Vestens politiske etablissementer, er tiden oplagt inde til at favorisere udveksling i ikke-vestlige valutaer inden for rammerne af udveksling mellem nationerne og ved udvekslinger med ikke-vestlige lande. Denne proces er i øvrigt i gang inden for bilaterale udvekslinger mellem Rusland, Kina, Iran, Indien, Tyrkiet og andre lande, som bekræfter logikken i denne orientering hos landene i det eurasiatiske rum.
Faktisk kunne EAEU’s fremskridt på denne måde være nyttig i andre dele af verden, især i Afrika, hvor de regionale valutaer styres af Vesten, såsom CFA-franc, der også er en bremse for udviklingen i de berørte lande.
Skal vi genopfriske det?
Det nylige fald i euro har trukket CFA-franc med ned i faldet. Og det er kun toppen af isbjerget af Vestens neo-koloniale dominans, der så længe har været fordømt af et stort antal afrikanere.
Almindeligvis bekræfter de igangværende processer en større og større udtalt afstand til de vestlige finansielle instrumenter længe anset som international benchmark* på dette område efter at have bevist en mangel på pålidelighed. Og hvis af-dollariseringen [se dollarisering**] er en prioriteret retning, står det fast, at valutaer som euro, sterling ja selv schweizerfrancen heller ikke vil vise sig at være pålidelige. Er virkeligheden kun resultatet af myter, som det kollektive Vesten har holdt liv i?
——————–
Kilde:
https://reseauinternational.net/uee-laccent-sur-les-echanges-en-monnaies-nationales/
source : Observateur Contiental
———————-
*Benchmark
Noget, der fungerer som en standard, hvorefter andet kan måles eller bedømmes. F.eks en aktie, hvis præstation er et benchmark, som andre aktier kan måles i forhold til. Et referencepunkt, hvorfra der kan foretages målinger
**Dollarisering
Den situation, at et land har ladet sin nationale valuta afløse af den amerikanske dollar. Fordelen ved et sådant skridt er især at fjerne eventuel mistillid til landets evne og vilje til at opretholde en stabil valutakurs over for dollaren for dermed at opnå mulighed for en lavere og mere stabil rente end det ellers ville være muligt, i al fald så længe kreditrisikoen på gæld udstedt af indenlandske debitorer er moderat.
Ulempen er, at landet herved afskærer sig fra en penge- og valutapolitik bestemt af sin egen situation, samt at seigniorage, dvs. den forbedring af de offentlige finanser, der følger af muligheden for at dække en del af finansieringsbehovet ved udstedelse af ikke-rentebærende penge, forsvinder.
Det kan også være en ulempe, at den indenlandske centralbank ikke længere kan tilføre likviditet i krisesituationer til nødlidende indenlandske banker. Dollarisering er sjælden, idet den er begrænset til et par mindre, latinamerikanske lande (Panama og Ecuador); den har dog været diskuteret som en mulighed i lande som Argentina, hvor dollaren er trængt ind i dele af det nationale finansielle system.
Andre internationale valutaer end dollaren kan også tænkes at afløse nationale valutaer. Euroen har således de facto afløst nationale valutaer i enkelte lande på Balkan, hvor tilliden til den tidligere valuta af forskellige grunde var væk (Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Kosovo), såkaldt euroisering.
Kilde: https://denstoredanske.lex.dk/dollarisering [med indsatte afsnit for at lette læsningen]