ET FLERTAL AF EUROPÆERE ER IMOD SANKTIONERNE MOD RUSLAND

Sanctions
Del artiklen her:

[NewSpeek har fået følgende oversættelse tilsendt. Kilden står efter artiklen]

Mere end halvdelen af indbyggerne i en række store EU-lande er imod indførelsen af nye sanktioner mod Rusland, hvis disse yderligere forværrer befolkningernes levestandard. Dette rapporterer Ria Novosti og henviser til en undersøgelse foretaget af YouGov.

Den højeste procentdel af dem, som har udtalt sig mod endnu flere anti-russiske sanktioner, var blandt franskmændene. Således mente 63% af de adspurgte, at det var et urimeligt tiltag set i forhold til de mulige konsekvenser for Frankrig.   

Efter Frankrig lå Italien med 59% af de adspurgte, der var imod nye sanktioner. Dernæst fulgte Tyskland og Spanien, hvor 54% af de adspurgte ikke støttede sanktionerne mod Rusland.

I UK var det lidt under halvdelen (47%) af de adspurgte, der også var imod yderligere sanktioner mod Rusland.

Blandt de stater, hvor der var den største støtte til en skærpelse af de anti-russiske sanktioner var Polen. Her var kun 45% imod, og 39% opfordrede endda til yderligere pression med sanktioner mod Rusland.

De europæiske lande har valgt at indføre nye sanktioner mod Rusland som et svar på den særlige militæroperation, som skulle beskytte civilbefolkningen i Donbass og blev påbegyndt af Rusland den 24. februar. Den 21. juli indførte EU så deres syvende pakke sanktioner mod Rusland.

Vestens forstærkede pres med sanktionerne mod Rusland har ført til en økonomisk destabilisering i Europa og i USA. I Spanien nåede inflationen 10,8% i juli. Her er priserne på fødevarer, drikkevarer og elektricitet steget.

Inflationen i Østrig nåede 8,7% i juni, dvs. med den største prisstigning siden september 1975. Og den årlige inflation i USA accelererede til 9,1% i juni, hvilket er det højeste siden november 1981.

Tidligere i april udtalte præsident Putin, at en række europæiske landes afvisning af et normalt samarbejde med Rusland såvel som en del af russisk energi allerede havde ramt Vesten. Ifølge den russiske præsident havde inflationen i disse stater nået et absolut hidtil uset niveau og var bogstavelig talt eksploderet i vejret.

—————————

Kilde: https://reseauinternational.net/les-europeens-sopposent-majoritairement-aux-sanctions-contre-la-russie/ 

source: Telegram/Russosphère

via L’Échelle de Jacob

Del artiklen her: