Seks ud af 10 kommuner i NewSpeeks undersøgelse har hjulpet flygtninge med bolig, men afvist samtlige danske boligansøgere.
Hvis en dansker er hjemløs, er det begrænset hvor meget hjælp, han eller hun kan forvente. Omvendt viser en omfattende undersøgelse foretaget af Newspeek.info blandt landets kommuner, at der er anderledes gavmildhed, når udlændinge skal hjælpes ind på boligmarkedet.
“Mens vi er tvunget til at finde boliger til asylansøgere, skal vi kun rådgive boligløse danskere. Det har vi blandt andet gjort ved at fortælle dem om mulighederne for indmeldelse i en boligforening, reglerne for boligstøtte og brugen af Boligportalen.dk.”
Sådan lyder den korte udgave af Norddjurs Kommunes svar på de spørgsmål, som Newspeek.info har stillet alle landets kommuner under brugen af aktindsigtsreglerne. Det for at få afklaret om det er rigtigt, at mens kommunerne bruger store ressourcer på at hjælpe udlændinge i form af først og fremmest asylansøgere og immigranter, er der anderledes store begrænsninger på håndsrækningerne til danske statsborgere, når de efterspørger hjælp til at få tag over hovedet.
I undersøgelsen foretaget marts 2017 blev kommunerne bedt om at fortælle, hvor mange udenlandske statsborgere, de fandt bolig til i 2016. På samme måde som kommunerne også blev bedt om at oplyse, hvor mange danske statsborgere, som dette år havde ansøgt om hjælp til en bolig – og hvor mange, der rent faktisk modtog tilskud.
Det i form af anvisning af en bolig eller eksempelvis hjælp til indskud, således at pleje- og som udgangspunkt også ungdoms-boliger er holdt ude af undersøgelsen.
Voldsomt tryk på ledige lejeboliger
Ud af landets 98 kommuner, vendte de 37 tilbage med egentlige svar. En svarrate på 37.8% der skal ses i sammenhæng med, at en række kommuner derudover oplyste, at man ikke opgør boligsøgende på baggrund af nationalitet. Det har fx været tilfældet for Svendborg og Odder Kommune, mens Aabenraa Kommune slet ikke mener, at der kan laves opgørelser af denne type.
Af de 37 kommuner oplyste de 23 svarende til 62.1% overfor Newspeek.info, at de i 2016 fandt boliger til udlændingene, men afviste danske ansøgere. Det drejer sig eksempelvis om Sønderborg Kommune, som i 2016 hjalp 104 flygtninge. Omvendt fik ingen danske statsborgere hjælp, selv om 13 personer indgav ansøgninger.
Bag tallene gemmer sig det iøjnefaldende, at der i mange kommuner er et voldsomt tryk på hjælp til at komme ind i udlejningsejendomme, hvilket blandt andet kommer til udtryk i forhold til ventelister. Blandt eksemplerne er Rudersdal Kommune, som i 2016 anviste 97 boliger, hvoraf de 30 gik til flygtninge. Det ændrede dog ikke på, at der den 1. december 2016 var 155 indbyggere i den københavnske forstadskommune, som stod på en såkaldt akutventeliste.
Kommune ser bort fra anvisningsret
Rudersdal er langt fra et enestående eksempel på, at lovgivningskravet om hjælp til udlændinge men kun rådgivning til danskere, håndhæves rundt om i kommunerne. Tilbagemeldinger fra en række forvaltninger viser tydeligt, at svagt stillede danskere kommer bagerst i køen, når kommunerne skal fordele sine lejeboliger.
I Assens Kommune fandt man i 2016 plads til 82 flygtninge, mens hjælpen til boligløse danskere var til at overse. I hvert fald oplyser fynboerne til Newspeek.info, at man har valgt ikke at gøre brug af muligheden for at råde over hver fjerde almene bolig i kommunen. På denne måde har Assens Kommune på mange måder afskåret sig selv for at kunne hjælpe danske ansøgere.
I Horsens Kommune var der i 2016 en smule mere hjælp at hente for boligløse danskere, da 38 ud af 49 ansøgere fik en hjælpende hånd. Det samtidig med at østjyderne fandt plads til 76 asylansøgere, som flyttede til i byen med deres i alt 75 børn.
Hjælp til danskere varierer fra kommune til kommune
Horsens Kommune kan også ses som et eksempel på, at man som dansker bør overveje, hvor man søger hjælp, hvis man står uden bolig. For Newspeek.info’s undersøgelse viser, at der i visse dele af landet er længere til hjælpen end andre steder.
Et oplagt sted at søge mod er Morsø Kommune, hvor der måske kan være langt mellem husene, men omvendt ikke mangel på dem. I hvert fald oplyser Limfjords-kommunen, at den ikke har problemer med at skaffe boliger. Hvilket eksempelvis også kan ses på, at den ikke har opgørelser over, hvor mange danske statsborgere som henvendte sig i 2016. Derfor havde man heller ikke i Nykøbing Mors problemer med at hjælpe, da man i 2016 modtog 33 flygtninge, som fik stillet 25 boliger til rådighed.
Omvendt bør boligløse danskere tænke sig om en ekstra gang, inden de eksempelvis søger hjælp hos Guldborgsund Kommune. Her modtog man i 2016 62 ansøgninger fra danske statsborgere, men det kun var de 11, som modtog hjælp fra Falster-kommunen.