
Statsstøttede mediers kampagne imod alternative medier som NewSpeek og Den Korte Avis med en anden dagsorden end deres egen har givet kraftigt bagslag.
Efter Brexit og Trumps valg til præsident i USA har de store statsstøtteede medier ført en massiv hetz imod alternative netbaserede medier som eksempelvis NewSpeek og Den Korte Avis.
Uden held. Faktisk har mediernes falske selvransagelse og åbenlyst ensidige kampagne mod de nye medier været så gennemskuelig, at tilliden til dem er styrtdykket i perioden mellem Trumps valg og idag.
Det viser en undersøgelse gennemført af Wilke for Jyllands-Posten.
Undersøgelsen viser med al tydelighed, at de almindelige danskere simpelt hen ikke tror på de ledende mediechefers påstande om, at de nye alternative mediers primære mål har været at afspore den saglige debat ved at benytte såkaldte “fake news”.
Siden de statsstøttede medier lancerede deres FakeNews-kampagne, er tilliden til dem faldet med hele 24 procent.
Journalist Lasse Jensen fra Information rammer hovedet på sømmet:
“Vi journalister har denne her ideelle og nærmest urørlige idé om, hvad der er godt og dårligt. Men hvis den ikke stemmer overens med det, folk oplever, så er der jo et problem.”
Flere målinger: Medierne er dybt utroværdige
Wilkes måling bekræfter række andre målinger som viser, at danskerne har meget lidt tillid til de etablerede medier:
61 procent mener, at “de etablerede medier har problemer med troværdigheden”. Kun 28 procent ser ingen problemer.
I mange år i træk har målinger vist, at danskernes tillid til journalister er helt i bund, hvor de ligger på linje med brugtvognsforhandlere og politikere.
En stor rundspørge i USA viser, at et flertal ser Trump som mere troværdig end medierne.
En anden undersøgelse viser, at et flertal mener, at medierne lyver om Trump.
Ét spørgsmål står tilbage: Er det rimeligt, at medier, som kun et lille mindretal har tillid til, skal have støtte fra samtlige danskere gennem skatter, licens og mediestøtte?