
Af Karsten Pultz.
Medlemmer af EU-parlamentet har fået svar fra EMA (European Medicines Agency) på kritiske spørgsmål angående EMA’s godkendelse af corona-vaccinerne. Af svarene kan vi se, at regeringer i EU på chokerende vis har ignoreret EMA’s anvisninger på, hvordan vaccinerne skulle bruges. Også den danske regering og vores sundhedsmyndigheder har set stort på, hvad EMA’s godkendelse indebar.
Det viser sig, at corona-vaccinerne aldrig var anbefalet til massevaccination, men derimod kun var godkendt til anvendelse som alle andre vacciner – nemlig til enkeltpersoner, der i samråd med deres læge besluttede, at dette medicinske indgreb var det rigtige for dem. Kort sagt: vaccinen var ikke beregnet til hele befolkningen, men kun til en lille procentdel af ældre og kronisk syge.
Corona-vaccinerne var ikke godkendt som middel til at standse smittespredning af den simple grund, at der ingen forskningsdata var omkring vaccinernes indvirkning på transmission.
Regeringer overalt i EU har ignoreret EMA’s anvisninger
I denne video fortæller medlem af EU-parlamentet Marcel de Graaff om EMA’s svar og om, hvordan vi nu kan se, at regeringer overalt i EU har ignoreret EMA’s anvisninger. Nogle af Marcell de Graaffs punkter har jeg oversat her:
Til individuel immunisering
EMA oplyser, at det udelukkende har godkendt, at corona-vaccinerne blev sendt på markedet til brug til individuel immunisering og absolut ikke for at kontrollere smittespredning, for at forhindre smitte eller reducere antallet af smittede.
Ingen data omkring smitte
I EMA’s bedømmelsesrapporter fra godkendelsen af vaccinerne fremhæves manglen på data omkring smitte. EMA slår fast, at kontakt med virusset øger risikoen for infektion også hos de vaccinerede.
Information vedrørende risiko
EMA siger, at vaccinerne kun er til beskyttelse af det vaccinerede individ, og før vaccination anbefales eller udføres, må der tages højde for al information vedrørende risiko. Anbefaling af vaccinen skulle kun ske, efter at en læge havde vurderet, at det gav mening for det pågældende individ. Vaccinecentre var derfor komplet i strid med de retningslinjer for brugen af vaccinerne, som EMA havde udstedt.
Et uberettiget overgreb
Med afsløringerne, som disse samfundstjenende EU-parlamentarikere her har bragt frem i lyset, kan vi se, at hele massevaccinationskampagnen var et uberettiget overgreb på befolkningen, bygget på politikeres og sundhedsmyndigheders komplette ligegyldighed overfor den specifikke brug, vaccinerne var godkendt til af EMA.
Det var et overgreb, at danskere blev presset til at tage den for bedstemors skyld, fordi det var usandt, at vaccinen kunne forhindre smitte. Politikere og sundhedsmyndigheder vidste dette, fordi det tydeligt fremgik af EMA’s godkendelse.
Dæmoniseringen af de uvaccinerede
Dæmoniseringen af de uvaccinerede var også et overgreb bygget på ignorering af EMA’s anvisninger. Corona-vaccinerne skulle have været promoveret helt som andre vacciner – nemlig som et tilbud til den enkelte dansker. Såfremt man i samråd med sin egen læge havde fundet indgrebet passende, kunne man have accepteret vaccination. Dette burde, hvis alt var gået rigtigt til, have været en helt privat sag uden politikeres utilstedelige dæmonisering og udskamning af de uvaccinerede. Uvaccinerede ville faktisk have udgjort langt den største del af befolkningen, hvis ikke EMA’s “brugsanvisninger” var blevet ignoreret, og hvis ikke selve formålet med vaccinen bevidst var blevet fordrejet.
En faktuel basis for dæmoniseringen af de uvaccinerede var ikke-eksisterende. Havde ordlyden i EMA’s godkendelse været kendt af offentligheden, havde forfølgelsen af de uvaccinerede ikke været mulig.