AT STEMME ELLER IKKE STEMME TIL FOLKETINGSVALGET? – DET ER SPØRGSMÅLET

ballot
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard. 

Jeg er lige vendt hjem efter 3 ugers rundrejse i Sydafrika og er derfor ikke ganske opdateret på valgkampen. Jeg har dog undervejs lyttet til mit hade-program P1morgen, hvor det var muligt at komme på nettet. En øvelse, der vel i øvrigt kan ses som en slags generalprøve på de strømafbrydelser og manglende netforbindelser, borgerne står overfor i den kommende vinter? Til trods for at faktum er, at der er masser af energi ’derude’.  

Før jeg tog af sted, gjorde jeg mig mange overvejelser om vores teaterdemokrati – udtrykket lånt fra bloggen Snaphanen – og konklusionen i et indlæg lød: Jeg stemmer ikke ved Folketingsvalget d. 1. november.
Dette indlæg blev affattet d. 6. oktober og bragt på NewSpeek d. 22. oktober. 

Frihedslisten og Nye Borgerlige
Nu er der så gået 3 uger siden dette skriv, og det forlyder, at Frihedslisten – som jeg selv stillede op for til kommunalvalget på Frederiksberg i 2021 (med meget lidt succes!!!) – desuagtet ikke at være opstillingsberettiget som parti stiller op med en række løsgængere.  

Der har tidligere været diskussion blandt frihedskæmperne om den rette strategi i forhold til vores (udhulede) borgerrettigheder, heriblandt retten til hver fjerde år at gå i stemmeboksen og sætte X inden for (fiktionen-)rød-og-blå-blok: 

Skal man stemme personligt på den mindst ringe / mindst plettede kandidat og dermed legitimere selve stemmeprocessen? 

Skal man stemme blankt og dermed også legitimere processen? 

Skal man skrive et par sandheder / borgerlige ord på stemmesedlen, der samtidig gør den ugyldig? I parentes bemærket vil det kun være stemmetælleren, der læser de rammende udgydelser.  

Skal man agere aktivistisk og fx i fællesskab brænde stemmesedler af på Christiansborg / foran diverse stemmelokaler? 

Eller skal man ’bare’ blive væk og ved sin ikke-stemmedeltagelse markere mistillid til demokratiet og de statslige myndigheder?   

*** 

Siden indlægget, hvori jeg gjorde min egen stilling klar, er der sket to ting: 

  1. Den allerede nævnte, at Frihedslisten stiller os med en række løsgængere.  
  1. Nye Borgerlige har – to år for sent – meldt ud med erklæringer om World Economic Forums våde drømme om verdenskontrol, og en enkelt kandidat tager fat på ’vaccine’-bedraget og corona-passset.
    (Læs nedenfor** – jeg har fået indlægget tilsendt uden kilde på platformen Signal). 

Har de to stemme-muligheder fået mig til at ændre mening, så jeg alligevel drager af sted med mit valgkort d. 1. november?  

Jeg bliver hjemme
Nej. Jeg bliver hjemme. Ikke fordi jeg er doven. Ikke fordi jeg uinteresseret i politik. Ikke fordi jeg har lyst til at blive rubriceret som sofavælger. 

Jeg bliver hjemme, fordi jeg er iskoldt rasende over at være blevet holdt for nar inden for et uddannelsessystem i frit fald, der år ud og år ind har indoktrineret mig til at tro på frihed, demokrati og borgerrettigheder. Til at tro på at jeg og andre borgere udgør en kritisk befolkning, endskønt ’får’ er en mere oplagt betegnelse.   

Trust

Jeg bliver hjemme, fordi jeg er iskoldt og rationelt rasende over, at de statskontrollerede medier med D(D)R i den gule førertrøje igen og igen slipper af sted med at sætte dagsordenener, der aldrig adresserer de virkelige problemer, men skaber myter og spreder skrækpropaganda. 

Jeg bliver hjemme, fordi jeg er iskoldt, rationelt og moralsk rasende over, at de statslige myndigheder – styret og kontrolleret af MR GLOBAL (WEF, WHO, FN, EU, ECB, NATO m. mange fl.) – har fået lov til at slippe af sted med at stikke gift-sprøjter i tillidsfulde, troskyldige og autoritetstro borgere, herunder ikke mindst børn. Har fået lov til at slippe af sted med at smadre små og mellemstore virksomheder med lockdowns, maskepåbud, forsamlingsforbud og upålidelige pcr-tests. 

For what it’s worth
For what it’s worth: Jeg har stor forståelse for, at ligesindede i kampen for frihed, ordentlighed og ægte demokrati træffer et andet valg – og på tirsdag vælger at gå i stemmeboksen og sætte X ved en kandidat, de tror på.  

Jeg er i skrivende stund bare færdig – som i helt færdig – med et Folketing fyldt op med karrierepolitikere (Marie Krarup er undtagelsen, der bekræfter reglen). 

P.s. HVIS en kandidat fra Frihedslisten var stillet op på Frederiksberg, ville mit dilemma have været større. Hermed har jeg også tonet rent flag: 

Frihedslistens kandidater er de eneste, man kan stemme på 


For også Nye Borgerlige har – til trods for partiets mange uomtvisteligt fine præstationer – svigtet RADIKALT i forhold til Epidemilov, nødgodkendte eksperimentelle injektioner og corona-restriktioner
. 

Fordi de valgte at prioritere karrieren over sandheden som navigationspunkt. Ganske ligesom Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og det øvrige slæng af mere eller mindre til-fals-partier. 

***

** 

Forsvar for NB:

LÆNGE VENTET SØNDERLEMMENDE KRITIK AF COVID-19 VACCINERNE OG CORONAPASSET AF NB FOLKETINGSKANDIDAT CLAUS BØGH SVENNINGSEN! LÆS MED HER: ENDNU EN GANG TAGER CLAUS BLADET FRA MUNDEN

“Covidskandalen! Coronapasset var et overgreb på folket og på videnssamfundet. Det er en skandale, som har betydet at millioner af mennesker blev diskrimineret og nægtet adgang til essentielle dele af samfundet ligesom mange har følt sig tvunget til at tage vaccinen. Håndteringen af virus var helt generelt proportionsløs – vores unge mennesker fik frataget to år af den vigtigste periode i deres liv og vores ældres sidste tid blev i ensomhed. Nye Borgerlige var det eneste parti i folketinget der sagde fra og stemte i mod coronapasset. Det skal vi være stolte af.

Mange har i lang tid råbt højt om, at risikoen for bivirkninger og utilsigtede effekter fra vaccinen ikke stod mål med den relative fredelige virus, som den skulle beskytte imod. Der har blandt andet været nævnt ændringer i kvinders cyklus og en øget risiko for at vaccinerne kan medføre en stigning i hjertetilfælde blandt unge mænd. I den senest tid er der kommet mere data frem, som italesætter det. I min verden er det etisk forkasteligt, at vi som samfund har presset unge til at lade sig vaccinere – det er en gruppe, som har stort set ingen risiko for alvorlig sygdom ved COVID eller andre influenzalingende virus.

Læs: https://indblik.dk/coronavacciner-medfoerer-en-foroeget-stigning-i-hjertetilfaelde-blandt-unge-maend-fremlaegger-afdeling-for-sundhed-i-florida-twitter-blokerer-omtalen/

Læs: https://www.bt.dk/samfund/nyt-studie-blandt-20000-kvinder-coronavaccinen-kan-paavirke-menstruation?fbclid=IwAR3OInl8z7mBJkGmvn5VIzG9EUQB6DC_fYGYG-aqp7E2Ma6t44YXf8xqO-s

Tidligere på måneden har en direktør fra Pfizer ved en høring i Europa-Parlamentet indrømmet, at de aldrig testede vaccinen for om den beskyttede imod smittespredning inden den blev introduceret til verdensmarkedet.

Nyhedsbureauet Reuters og mediet tjekdet.dk har efterfølgende lagt sig i selen for, at finde argumenter for indførelsen af coronapas var berettiget, her undskylder man sig blandt andet med, at noget af den data der kom ind fra studier efter vaccinernes udrulning kunne »antydede«, at selvom vaccinerede stadig kunne videregive smitte, så smittede de i mindre grad end uvaccinerede.

Kuren var i min verden langt værre end sygdommen. Det ”værktøj” myndighederne hentede op af ”værktøjskassen” mundbind, coronapas og nedlukninger stod slet ikke mål med konsekvenserne. Tænk på alle de milliarder der er blevet brugt på dette vanvid og alle de andre sygdomme og patienter der blev svigtet undervejs. Vi må heller ikke glemme de mange selvstændige og hele brancher der blev lagt i økonomisk ruin.

Selv da SSI’s egne tal viste, at naturlig infektion giver en markant længerevarende beskyttelse mod ny smitte blev det stik modsatte fortsat kommunikeret på utallige pressemøder. Man fortsatte med, at lade coronapasset for tidligere smittede vare kortere tid end coronapas for vaccinerede.

Det er slet ikke nok – men til en start kunne man ønske sig, at de ansvarlige politikere åbent og ærgerligt gik ud og beklaget deres fejl. Den måde danskerne blev løjet direkte op i ansigtet kommer jeg aldrig til at tilgive!

Læs: https://www.youtube.com/watch?v=6ImuX6CU8ns

Læs: https://www.reuters.com/article/factcheck-pfizer-vaccine-transmission-idUSL1N31F20E

Læs: https://www.tjekdet.dk/faktatjek/pfizer-har-aldrig-lagt-skjul-paa-de-ikke-testede-vaccinens-effekt-paa-smitte?t=tjek

Læs: https://www.facebook.com/LBMathiesen/posts/448476306718854 “

Nb: Claus stiller op i Kbh. og omegns storkreds. Til de af jer der betragter hans kritik som valgflæsk og spørger, hvorfor han først kommer med kritik af vaccinerne og coronapas nu, kan vi oplyse, at Claus har ytret sig kritisk om begge dele flere gange før – også sidste år. Han har endog stået i en byrådssal som kommunalpolitiker og tordnet løs mod coronapasset.

Del artiklen her: