Af Nina Froberg.
Rose Kylling er begyndt at markedsføre deres kyllinger som “Ærlig kylling”! Men verden vil bedrages og vi bliver bedraget!
På deres hjemmeside skriver Rose Kylling: “Ærlig kylling er virkelig bare 100% kylling og 0% hemmeligheder.”
Derefter beskriver de transparente bakker og:
“Ved køb af Ærlig Kylling får du et “ærligt” produkt, hvor der ingen hemmeligheder er skjult for forbrugerne.”
Men går man videre på hjemmesiden og læser om slagtemetoden, fremgår det, at alle kyllinger fra Rose Kylling bliver halalslagtet. De forklarer, at de eksporterer dele af hver eneste kylling til muslimske lande, hvor halalslagtning er påkrævet (det var det så ikke tidligere, men meget bekvemt er det blevet det.)
Det vil sige, at når du og jeg gerne vil spise kylling, så halalslagtes den udelukkende, fordi fx. fødderne er en delikatesse i visse muslimske lande. Rose Kylling kalder det “at vi kan minimere madspild”! Oh, ja, så må det jo være godt, at hele kyllingen bliver halalslagtet til danske forbrugere, fordi Ahmed og Muhammed kun spiser halalslagtede kyllingefødder.
Alle store danske slagterier anvender halalslagtning
Rose Kylling retfærdiggør yderligere deres CO2-reducerende tankegang ved at understrege, at “Alle store danske slagterier anvender halalslagtning.”
Og de skriver bagefter: “Kun bønnen til forskel.”
Man må formode, at Rose Kylling går ud fra, at selvom Danmark er et kristent land, og de fleste danskere er døbt i Folkekirken, så er det en bagatel, at en muslim har bedt en muslimsk bøn over den kylling, vi sætter på det danske spisebord.
Men hvis en bøn er uden betydning for danskerne, hvorfor er den så af betydning for muslimerne? For det er jo dem, der bliver taget hensyn til, selvom de kun spiser fødderne, og vi spiser hele kyllingen med bryst og ryg, vinger og lår.
Da de har luret, at vi er nogle stykker, der ikke er helt tilfredse med tingenes tilstand, forsikrer Rose Kylling os endnu mere ved at påpege:
“Det er kun måden, slagtningen overvåges på, der er speciel ved Halal.” ……….(Ja, og så lige bønnen, som de lige har skrevet om).
Der er nemlig det helt specielle ved en slagtet kylling, hvor man flyver kyllingefødderne ned – uden hensyn til CO2-udslippet ved flytransport til et muslimsk land:
“Slagtningen skal ifølge dansk lov overvåges af en slagterimedarbejder for at sikre, at dyrene ikke lider overlast. På de danske slagterier er disse medarbejdere muslimer. Når man begynder at slagte, og hver gang der har været en pause i slagtningen, fremsiger den muslimske medarbejder en bøn for sig selv, der oversat lyder: ”I Guds navn. Allah er den største.”
Er det ikke diskrimination mod alle os ikke-muslimer?
Jamen! Det forstår jeg ikke! I Danmark har vi meget strenge regler for ansættelse af nye medarbejdere. Vi må ikke tage særlige hensyn til køn og etnicitet. Men må vi så gerne tage hensyn til trosretning? For umiddelbart lyder det jo som om, at en kristen eller hindu eller ateist er udelukket fra ansættelse som slagterimedarbejder på Rose Kylling, da medarbejderen skal være muslim.
Er det ikke diskrimination mod alle os, der ikke er muslimer? Ja, jeg spørger bare, for Rose Kylling har jo højtideligt lovet, at deres kyllinger er “Ærlig kylling”, hvor der ingen hemmelighed er skjult for forbrugeren ….. men det står da ikke på pakken …. altså at vi ikke-muslimer ikke kan blive ansat.
Jeg er forvirret på et højere plan! Er du også?
Derefter fortsætter de med at forsikre om, at der er absolut
“Ingen ekstra omkostninger ved halal”!
Meeen, så besinder de sig trods alt og må tilføje lidt, for de ved jo godt, at en mikroskopisk del af Danmarks befolkning har hørt om milliarderne, der triller ind hvert år til muslimske foreninger fra afgifterne til halalcertificering. Så derfor skriver de:
“Bønnen er i realiteten dét, der adskiller metoden fra en almindelig slagtning.” (nå, for Søren. De har allerede glemt, at de lige skrev, at det kun måtte være en muslim, der overværede slagtningen.) Men, som sagt, det der med milliarderne til fremme af islam bortforklarer de let og graciøst med:
“Den eneste ekstra udgift, halalslagtning giver, er eksportcertifikater. De betales ikke af os, men af de lokale importører.”
Betyder det så, at Ahmed og Muhammed betaler for, at vi bliver tvunget til at spise halal-slagtede kyllinger, som der er bedt en muslimsk bøn over, og som er overvåget at en muslimsk slagter, fordi en kristen slagter er “no good”!
Og kan det nu passe, at den eneste udgift er eksportcertifikatet, for hvad med afgiften, som er afhængig af volumen, altså hvor mange ton kyllinger, de slagter om året?
Den dér med Ærlig Kylling, den er vist lidt flosset i kanten. Det kunne i alle tilfælde være godt at få svar på noget af den tvivl, som Rose Kylling rejser hos mig og sikkert også mange andre, som ikke har fidus til halal.
Men! De mærker kødet. Den ros skal de have og som de selv skriver til sidst:
“Selvom det ikke er lovpligtigt, har vi valgt at mærke vores emballager med halalsymbolet. Det giver forbrugerne mulighed for selv at vælge.”
Og det er da bestemt et skridt på vejen, at forbrugerne har mulighed for selv at vælge – altså når bare de ved helt ærligt, hvad det er de tilvælger eller fravælger.